Rasmus Fenhann er selvstændig traditionel kunsthåndværker. Han blev først uddannet møbelsnedker og tog efterfølgende møbeldesignuddannelsen på Danmarks Designskole med henblik på at åbne eget værksted. Efterfølgende tog han til Japan med sin hustru for at lære af de traditionelle japanske kunsthåndværkere, der blandt andet fremstiller æsker til teceremonien.
”Gennem gode venner i det københavnske snedkermiljø fik jeg kontakt til et værksted, der laver traditionelle tehuse og også bygger hele huse i traditionel japansk stil. Der hjalp jeg med at lave moderne inventar til husene og kunne samtidig følge med i, hvad de andre på værkstedet lavede. Hver dag tog den gamle mestersvend en ny træsamling med på værkstedet, som jeg kunne studere og måle op, og det var utroligt inspirerende at se disse formidable håndværkere arbejde. Mit hovedfokus med rejserne var det traditionelle håndværk fra samuraitiden og se, hvordan det er bragt op i det 21. århundrede,” siger Rasmus Fenhann.
Æskesnedker og samuraisværd
Efter en måned på det første værksted gik turen videre til en traditionel æskesnedker, som kunne lave det traditionelle æskehåndværk Sashimono. Han bad om at se, hvad jeg kunne, for at teste om jeg kunne finde ud af at bruge hans værktøj uden at ødelægge det. Da han havde set, at det gik fint, fik jeg lov at lave lige, hvad jeg ville. Jeg lavede en æske til teceremoni med japansk værktøj, og han blev meget tilfreds med resultatet.
Opholdet hos æskesnedkeren varede to måneder, og det udviklede sig, så i dag har Rasmus stadig kontakt til den dygtige japanske håndværker.
”Han ser mig nærmest som en slags familie, og vi har besøgt ham flere gange siden. I 2017 arrangerede jeg en tur til Japan for 11 andre møbelsnedkere. Der besøgte vi ham igen, og han viste mine kollegaer sine kundskaber og flotte arbejde. Da jeg arbejdede med ham alene, klarede vi kommunikationen med den smule japansk, jeg kunne, men ved dette besøg havde vi en tolk med,” siger Rasmus, der denne gang opdagede noget nyt om sin japanske læremester.
”Det viste sig, at han er utrolig dygtig til kampsport og kan bruge et samuraisværd, der er så skarpt, at man skal holde sig på god afstand. Hele den japanske kultur med håndværk stammer tilbage fra samuraitiden, og derfor hænger det godt sammen med hans kampsportskunnen,” siger Rasmus.
Trææsker som levebrød
Udover de to længere ophold besøgte Rasmus også en masse snedkere på øen Hokkaido. Dér fremstiller de mange fine små originale træting som æsker, fugle, ure og andet, som bliver solgt i kunsthåndværkerbutikker.
”I Japan elsker de kunsthåndværk, og de har en lang tradition for den slags. Det er en af de store oplevelser i Japan, at man kan møde folk, som kan leve af det, de laver. Sådan noget ville man ikke kunne leve af i Danmark,” siger Rasmus.
Zen-håndværk
Opholdene i Japan har defineret en stor del af det, Rasmus laver i dag, hvor han primært laver enkelte møbler til udstilling og også laver en mindre produktion af Limited Edition-værker forår og efterår.
Han bruger en del værktøj, der er taget med fra Japan, hvor de ifølge Rasmus har utroligt meget lækkert værktøj. Han har fyldt et helt skab med japansk værktøj, der bliver brugt i dagligdagen på værkstedet, og det er ikke kun selve værktøjet, der stadig er en del af hans arbejde.
”En del af det, jeg har fået med fra Japan, er blevet kendetegn. Jeg tager ofte fat i en metode, jeg har med mig fra Japan, i forhold til den måde jeg bruger træet på. Jeg har også mange japanske teknikker, som jeg laver nyfortolkninger ud fra. Nogle gange sammen med en gammel europæisk eller dansk teknik,” siger Rasmus og uddyber, hvad det er, der gør de japanske håndværkere specielle.”
”De er meget fokuseret på at optimere den måde, de arbejder på. Det er lige så vigtigt for dem, at processen er givende, som det er, at produktet bliver godt. Det går vi ikke så meget op i vores del af verden. I Japan betyder processen meget. Derfor arbejder de for eksempel stadig med håndværktøj, selv om tingene ofte kan laves nemmere med maskine. Det gør arbejdet mere langsommeligt og tidskrævende, og det kan jeg godt lide. Her giver begrebet ”Zen” god mening,” siger Rasmus Fenhann.
