Og under normale omstændigheder er det en betingelse, som alle selvstændige accepterer fuldt ud. Under coronakrisen har situationen ikke været normal. Blandt andet fordi samfundet har lagt en lang række restriktioner på, hvordan virksomhederne kan drive deres forretning, og flere brancher har været (eller er) tvangslukket. Derfor er vi langt ude over den ‘normale’ risiko, som man påtager sig som selvstændig.
Her har coronakrisen desværre afsløret, at samfundet over en bred kam har svigtet de selvstændigt erhvervsdrivende.
Mange af vores cirka 200.000 selvstændige erhvervsdrivende er således blevet påført store økonomiske udfordringer gennem det seneste år, fordi de økonomiske hjælpepakker slet ikke har dækket reelle omkostninger mens virksomhederne for eksempel har været tvangslukket og derfor afskåret fra indtjening.
Men det værste er i virkeligheden, at den førte politik er en bombe under arbejdet med at styrke selvstændighedskulturen. For hvem har lyst til at starte egen virksomhed på de betingelser?
Det er afgørende nødvendigt, at vi anerkender det at drive egen virksomhed og være iværksætter. For vi har brug for den nytænkning og innovation, vækst og arbejdspladser, som iværksættere og selvstændige skaber.
Af Christoffer Susé, adm. direktør i Håndværkerforeningen København.
Indlægget blev bragt på borsen.dk, 13. marts 2021.