Den tabte historie

Årets tal for ansøgninger til ungdomsuddannelserne ligner en genudsendelse af vejrudsigten for november. Den er præcis magen til den fra sidste år.

På landsplan har knap 20 procent af eleverne i 9. og 10. klasse søgt en erhvervsuddannelse. Præcis som sidste år.

Tallene varierer dog fra landsdel til landsdel. I Nordjylland er der for eksempel 24 procent af en årgang der vælger at søge ind på en erhvervsuddannelse, mens det kun gælder 14 procent i Hovedstadsområdet.

Det skyldes ikke at uddannelserne i Nordjylland er meget bedre end i resten af landet. Det skyldes nok nærmere at forældrene og de unge i hhv. Nordjylland og Hovedstadsområdet har en forskellig opfattelse af hvad der er en god uddannelse og et godt arbejde.

Men der er ingen tvivl om at vi i samfundet som helhed har ladet os forblænde af lange uddannelser og teoretisk forståelse.

Derfor har vi alle sammen et ansvar for at give vores børn og unge et realistisk billede af hvad der er vigtigt. For den enkelte, men også for samfundet. Hvis det fortsætter som nu, risikerer vi at ende med et fattigt og nytteløst samfund hvor vi mister evnen til at anerkende håndens arbejde, og hvor ingen formår at beskæftige sig med arbejde der i bogstavelig forstand giver tag over hovedet.

Heldigvis ser det ud til at det er ved at gå op for mange at hvis vi fortsætter ad samme spor, så mister vi ikke bare kompetencer til at udvikle og bygge fremtidens (og fortidens) samfund.

Vi taber også en vigtig del af vores historie og værdier. Nemlig historien om godt håndværk.

Af Per Vangekjær, formand for Håndværkerforeningen København

Indlægget blev bragt i MESTER, april 2024.