Forklaringerne er mange: corona, internethandel, stigende huslejepriser, månedsvise eller ligefrem årevise afspærringer af gader og veje som følge af vejarbejde – og ikke mindst nye beboere og ændret kundeadfærd, og dermed også nye ønsker og forventninger til hvad byen skal tilbyde.
Det betyder at nye typer af forretninger flytter ind. Blandt andet caféer og restauranter. I mange år har vi også set internationale kædebutikker rykke ind i København, og nu er de store provinsvarehuse som Silvan, IKEA, Harald Nyborg m.fl. også begyndt at gøre deres indtog. Og de har penge med. Både til at betale husleje på prominente adresser og til den nødvendige reklame og markedsføring.
Så handelslivet er ved at skifte karakter. Internationale kæder, konceptbutikker og oplevelseskoncepter fylder mere, mens de mindre butikker og små nicher forsvinder.
Skal vi så bare lade udviklingen gå sin gang, eller er der noget vi kan og skal gøre?
Københavns Kommune har lige nu en stor mulighed for at påvirke udviklingen. Her skal politikerne nemlig vedtage en kommuneplan der skal lægge rammerne for den fysiske arealudvikling af Københavns Kommune de næste 12 år. Det er afgørende at politikerne beslutter at gennemføre de visioner der er præsenteret i kommuneplanstrategien om at sikre plads til håndværksvirksomheder og kreative erhverv.
Men det største ansvar ligger hos københavnerne og dem som bruger byen. For langt hen ad vejen er det jo os selv der bestemmer hvilken by vi har. Hvis vi hellere vil handle på nettet eller i et varehus, fremfor hos det lokale erhvervsliv, så forsvinder specialhåndværkerne og værkstedsbutikkerne.
Så selvom debatten om at handle hos det lokale erhvervsliv har eksisteret lige så længe jeg kan huske – og sikkert mange år før det – er det stadig lige aktuelt i dag.
Af Christoffer Susé, adm. direktør i Håndværkerforeningen København.
Indlægget blev bragt i MESTER, november 2023.