Fra politisk hold bliver der foreslået alt fra centralisering af den politiske magt, over ændring af fagforvaltningernes ressortopgaver til opsplitning af kommunen. Og det kan sagtens være, at det er en god idé at ændre på måden kommunen er organiseret på. Men spørgsmålet er, om styreformen i bund og grund er den egentlige kilde til problemerne? Jeg tror det ikke.
Problemet er snarere et fravær af en politisk bestemt og gennemgående servicekultur i Københavns Kommune. Hvis der ikke sættes en klar og entydig politisk retning fra Borgerrepræsentationen, bliver det op til den enkelte forvaltning selv at definere den. Og derfor har vi balladen. Det påpegede vi fra task force for bedre erhvervsvilkår i København’s side, da vi anbefalede politikerne i Borgerrepræsentationen at tage ejerskab til at sikre en kommunal servicekultur. For hvis ikke politikerne sætter klare og tydelige politiske mål for den kommunale erhvervsservice – og tager ’ansvaret’ fra embedsværket – er det fuldstændigt ligegyldigt hvordan fagforvaltningerne er opdelt.
Det kan man tydeligt se på resultaterne fra de år, hvor der ikke har været politisk fokus på erhvervslivet. Blandt andet i form af langsomlig og uigennemskuelig sagsbehandling på byggesagsområdet, hvor bygherrer, rådgivere, håndværksmestre må vente lang tid ud det rimelige – og servicemålene – på byggetilladelse. Vi har også set, hvordan Teknik- og miljøforvaltningen gennem tiden har været ’kreative’ med at skaffe finansiering i form af forkerte eller for høje gebyrer, som er blevet opkrævet hos det lokale erhvervsliv.
Derfor har det lokale erhvervsliv mere behov for en ny tværgående servicekultur, der tager udgangspunkt erhvervslivets behov end en ændring af styreformen.
Af Christoffer Susé, adm. direktør i Håndværkerforeningen København