Med erhvervsparkeringspladserne har håndværkerne fundet en tiltrængt redningsplanke i byens parkeringskaos, og den foreløbige melding er, at det er noget som kan mærkes. Både i ordrebøgerne og i en travl og presset hverdag.
Men med de positive effekter som vi ser lige nu, er der også et særligt behov for at skubbe på for at få etableret de resterende pladser hurtigst muligt. Lige nu har vi kun fået 163 pladser ud af de aftalte 500.
Så selvom Enhedslistens teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen, lider af omvandrende bilskræk, er det vores forventning, at hun nu vil sætte skub i arbejdet, så vi kan få den fulde gevinst nu og her. For det giver sig selv, at man som håndværker ikke kan tage en faldstamme med i metroen eller sidde med et nyt toilet i bussen.
Af Cecilia Lonning-Skovgaard, beskæftigelses- og integrationsborgmester, København, Venstre, og Christoffer Susé, adm. direktør i Håndværkerforeningen København.
Indlægget blev bragt i Berlingske, lørdag den 14. marts 2020.