Inden jublen for alvor får overtaget, er jeg dog nødt til at stikke en pind i den gode stemning. For håndværksuddannelserne har været økonomisk underprioriteret i mange år. Så der skal indhentes mange års efterslæb, før vi overhovedet kan tale om tidssvarende uddannelser.
Og så er vi slet ikke begyndt at tale om at tiltrække nye elever.
Hvis vi for alvor skal kunne det, er der ingen tvivl om at opdatering af skolernes fysiske rammer, et bedre ungemiljø, efteruddannelse af lærerne og, ikke mindst, nye og tidssvarende maskiner, teknologi og undervisningsmaterialer er en grundforudsætning.
Men flere penge til erhvervsskolerne gør det ikke alene. Der skal andet og mere til, hvis vi skal kunne tilbyde fremtidens uddannelser.
Her spiller virksomhederne en lige så stor rolle som skolerne, og derfor er det afgørende at vi sikrer at virksomhederne bliver inddraget i planlægningen og udmøntningen.
Vi har i mange år kæmpet med et vigende antal unge som søger imod håndværksfagene, og det vil kræve en betydeligt større indsats at få vendt denne udvikling. Det bliver endnu mere kritisk af at vi ser frem imod en generel mangel på arbejdskraft i de kommende år.
Derfor skal vi – undskyld udtrykket – finde den helt store værktøjskasse frem, og lave en lang række af initiativer på både den korte og lange bane.
Vi skal have fokus i folkeskolen på de praktisk faglige fag – herunder sikring af at lærerne i folkeskolen uddannes til dette. Fokus på synlighed over for eleverne i gymnasiet, da vi ved at langt de fleste unge reelt udsætter deres uddannelsesvalg til senere.
Vi har en stolt tradition for at virksomhederne påtager sig et helt særligt uddannelsesansvar, og den fornyede offensiv for erhvervsuddannelserne skulle nødig strande på myten om at dét med at finde en praktikplads er lidt usikkert – og at man derfor hellere går gymnasievejen.
Af Per Vangekjær, formand for Håndværkerforeningen København
Indlægget blev bragt i MESTER, september 2023.