Allerede i dag er manglen på kvalificeret arbejdskraft et grundvilkår. Alle kæmper om de gode hoveder – både på de private og offentlige arbejdspladser.
Samtidig bliver vi som samfund og mennesker rigere, og kravene til et indholdsrigt liv vokser.
I det lys er det naturligt, at arbejdsmarkedet udvikler sig med forskellige modeller for fleksibilitet, eksempelvis hjemmearbejde, hybridarbejde og firedages arbejdsuge.
Den firedages arbejdsuge kan groft sagt deles op i to modeller. I den ene model omfordeler man de 37 timer på fire dage, hvorved man får længere men færre arbejdsdage, mens man i den anden model fjerner én arbejdsdag og tilsvarende antal timer. Derfor ligger det implicit i denne model, at arbejdet kan effektiveres eller optimeres på en sådan måde, at produktiviteten ikke går tabt.
Og det lyder bestemt tillokkende at gå fra fem faste arbejdsdage til fire dage. Men helt grundlæggende kan det hurtigt blive en omstilling af arbejdsmarkedet, som er forbeholdt de få på bekostning af de mange.
Bagsiden ved en kortere arbejdsuge
En firedages arbejdsuge har en bagside, som i værste fald kan opdele arbejdsmarkedet i et A-hold og et B-hold. Der er nemlig meget stor forskel på, hvor nemt det er at omlægge arbejdstiden. Det afhænger helt af arbejdets karakter.
I den ene ende af spektret finder vi vidensmedarbejdere, der arbejder frit og fleksibelt “bag et skrivebord”.
I den anden ende finder vi håndværkeren, chaufføren og omsorgsmedarbejderen, som udfører et praktisk arbejde og er bundet af fysisk fremmøde og faste arbejdstider uden mulighed for hjemmearbejde eller flextid. Og så findes der naturligvis alt det imellem.
Men kigger man på det danske arbejdsmarked i dag, så har cirka 75 procent af lønmodtagerne et job, som kræver fysisk fremmøde på arbejdspladsen. Det gælder eksempelvis medarbejderne i sundhedsvæsnet, omsorgs- og plejesektoren, politi og beredskab, butiks- og servicemedarbejdere, ansatte på produktionsvirksomheder, transport og håndværksfagene.
I begge modeller for en firedages arbejdsuge har vidensmedarbejderen en fordel. Blandt andet fordi vidensmedarbejdere og kontorarbejdspladser ikke på samme måde er ’bundet fysisk’ til deres arbejdsplads, men også fordi de har bedre mulighed for at ændre på arbejdsgangene og eksempelvis nedbringe antallet af møder.
Ikke samme fleksibilitet
Det understreges af en engelsk undersøgelse, som omtales i Akademikerbladet. Her har 61 virksomheder deltaget i et forsøg med firedages arbejdsuge, og konklusionen er, at de har formået at forbedre medarbejdertilfredsheden, reducere arbejdstiden og samtidig fastholde produktionen. Det lyder jo positivt.
Til Akademikerbladet siger Will Stronge, der er direktør i den engelske tænketank Autonomy og en af folkene bag forsøget:
“Produktiviteten i kontorarbejde korrelerer ikke altid med antallet af timer, du lægger i det. Der er en elasticitet. Nogle gange er du meget produktiv, andre mindre. Nogle gange fyrer du en masse mails afsted, andre gange sidder du længe med et bestemt problem, og andre gange igen sidder du i møder”.
Will Stronges udtalelse rammer hovedet på sømmet, og det illustrerer netop min pointe. For en pædagog kan ikke passe børnene hurtigere, fordi vedkommende er glad, skraldemanden kan ikke tømme skraldespandene mere effektivt via en hjemmearbejdsdag, og murersvenden kan ikke lægge flere sten og bygge en højere mur ved at sende færre mails.
Der er allerede i dag stor forskel på, hvor meget fleksibilitet man har i sit job. I nogle fag – typisk på kontor- og akademiske arbejdspladser – har man stor fleksibilitet, og her vil det være nemt at udbygge fleksibiliteten. I andre fag er fleksibiliteten mere begrænset. Mekanikeren eller snedkeren kan eksempelvis ikke arbejde hjemmefra via Teams, eller klare det sidste arbejde hjemme foran skærmen, når børnene er lagt i seng.
Rekruttering kan blive endnu sværere
Som nævnt ovenfor er mangel på kvalificeret arbejdskraft et grundvilkår i vores samfund. Så hvis medarbejderne fremover kun skal arbejde fire dage om ugen, men vuggestuen, børnehaven, skolen med videre stadig skal have åbent fem dage om ugen, så får vi et alvorligt mandskabsproblem. Det samme gælder affaldsindsamling, varelevering, supermarkeder, industriproduktion, byggeri og håndværk.
Kan man så slet ikke unde nogen en firedages arbejdsuge? Jo – jeg mener bestemt, at vi løbende skal udvikle samfundet og arbejdsmarkedet. Men samfundsudviklingen har paradoksalt gjort, at mange i dag står med en skæv opfattelse af, at nogle jobs og uddannelser er finere og bedre end andre.
Unge higer efter at gå gymnasievejen, mens færre vælger at tage en erhvervsuddannelse. Og problemet er, at vi risikerer at skabe endnu mere afstand imellem faggrupperne og gøre det endnu sværere at rekruttere til de fag, som ikke har samme fleksible muligheder.
Så lad os begynde med de sværeste fag. Ellers vil en firedages arbejdsuge først og fremmest give yderligere fleksibilitet til dem, som i forvejen har fleksibilitet i arbejdet, mens de andre så må indpasse deres arbejdsliv efter de firedages-privilegerede.
Af Christoffer Susé, adm. direktør i Håndværkerforeningen København.
Indlægget blev bragt på Altinget.dk, den 17. august 2023.