Danmarks ældste vognmandsfirma styrer logistikken for håndværkere

Han kan køre både stor lastbil og kranvogn, men gør det ikke så meget mere. I dag går tiden blandt andet med at udvikle ”Bedre byggepladslogistik”. En løsning, hvor vognmandsfirmaet Thurah Transport holder styr på alt fra byggematerialer til spabade og saunaer for kunderne. Mød Lars Mouritsen, der siden 1993 har stået i spidsen for Danmarks ældste vognmandsfirma.

Tekst: Peter Djurup
Foto: Ricky John Molloy

Denne artikel blev bragt i MESTER22, september 2022.

Når man kører en tur ad motorvejen sydpå fra København, kan man næsten ikke undgå at se det markante, store logo med en hestevogn og navnet Thurah Transport på den store bygning lige ved den første Ishøjafkørsel.

Men der er meget lidt hestevogn over det, der møder en, når man drejer af og kører ned for enden af det store industriområde langs motorvejen. Her kommer man ind på et stort område med moderne bygninger, masser af gods og store lastbiler. Det er her Thurah Transport opbevarer materialer for håndværkere og entreprenører, der har udliciteret byggepladslogistikken til vognmandsvirksomheden.

”Vognmandsfaget er gammelt, og hovedvaren er fortsat den samme, som den altid har været: At fragte materialer og varer fra A til B. Men faget er i konstant udvikling, og vi finder nye måder at udvide forretningen på. Her er logistikmodellen et godt eksempel på udviklingen,” siger Lars Mouritsen, der er anden generation af den nuværende ejerfamilie af Thurah Transport.

Ny model for kendt opgave

”Det at have materialer stående for kunderne har vi og andre i princippet gjort hele tiden. Det er en måde at lave en fødekanal til vores biler på, så de har noget at køre med. Tidligere stillede man varer hos en bondemand, der havde plads. Vi har bare konceptualiseret det og sat det i system, så det er blevet nemt for håndværksvirksomhederne at benytte sig af vores logistikcenter. De bestiller materialerne, og leverandøren leverer dem her. Når de så eksempelvis skal bruge vinduer, går de ind på vores portal og bestiller det leveret. Vi leverer fra dag til dag, og ofte hurtigere, så det er meget fleksibelt i forhold til at få det passet ind i en byggeproces,” siger Lars Mouritsen.

”Bedre byggepladslogistik” blev lanceret for et års tid siden, men det har taget lidt tid at få håndværkerne med på modellen. Ifølge Lars Mouritsen er mange i byggefagene lidt konservative og gør ofte, hvad de plejer, men der er flere og flere, der har fået øjnene op for fordelene.

”Det har taget lidt tid, blandt andet på grund af coronaen, men siden nytår er der sket noget. Det er et kendt problem, at byggematerialer bliver beskadiget på byggepladserne. Faktisk går 10% til spilde under en byggeproces, blandt andet fordi de bliver smadret, hvis de står på fortovet ud for en ejendom over en weekend. Det kan minimeres, når materialerne står her og først bliver leveret, den dag de skal bruges. Og så er der også tiden. 30% af tiden på en byggeplads går med at lede efter materialer,” siger Lars Mouritsen.

Odd size

Der er mange håndværkere, leverandører af byggematerialer og andre, der har behov for at få opbevaret det man kan kalde odd size materialer. Det er varer som tagpap og andre former for tagbelægning, solceller, vinduer, døre, spabade, saunaer og meget andet, der ikke lige kan passe ind på almindelige lagre eller på en byggeplads. De kan i stedet stå i sikkerhed hus Thurah bag en indhegning, der er sikret med kameraovervågning og radar. Det hele er leveret af en virksomhed, der leverer lignende løsninger til det amerikanske forsvar. Så materialerne er i sikre hænder.

”Her er 60.000 kvadratmeter, og vi kan opbevare alt bortset fra fødevarer. Lige nu er vi i gang med at bygge ud for at få mere plads til indendørs opbevaring, som vi har behov for,” siger Lars Mouritsen.

Mindre kørsel, mindre trængsel

Spild er én ting, man undgår, mens en anden er, at man sparer tid på logistik. En undersøgelse fra blandt andre ejendomsselskabet Jeudan viser, at 18% af en håndværkers tid går med materialehåndtering. Endelig er der også bæredygtighed og miljøtænkning i logistikkonceptet.

”Hvis man eksempelvis er ved at lave loftrum til taglejligheder eller en lignende opgave inde i byen, skal der bruges vinduer, kviste og døre. Hvis man bestiller varerne til levering hos os, bliver der kun kørt hertil én gang, og vi kører derefter materialerne ind, når de skal bruges. Så vi kører ikke i en trekant fra os til leverandøren og ind til byggepladsen. Dermed sparer vi kørsel, og det er både vigtigt for miljøet og for trængslen i og omkring København, hvor der er store trængselsproblemer,” siger Lars Mouritsen.

Når materialerne leveres, tager Thurahs chauffører samtidig emballage og andet affald med sig og sørger for, at det bliver afleveret på genbrugspladsen, som det skal. På den måde bliver der også sparet på kørslen, når der ikke skal køres ekstra for at hente affald.

Teleselskab som kunde i alle årene

Selv om Thurah Transport er 142 år gammel, har virksomheden kun haft fire ejere gennem tiden. Den blev stiftet af vognmand C. Christensen, der i 1881 stiftede virksomheden ”De forgyldte Nøgler”. Virksomhedens første kunde var Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab, også kendt som KTAS. Telefonselskabet var stiftet året før, så de to virksomheder har levet et parallelt liv i alle årene. Der bliver nemlig stadig kørt materialer for det, der nu er blevet til TDC.

Den gang kunne vognmand Christensen klare sig med et par hestevogne. Men sådan blev det ikke ved. Næste ejer var manden, der stadig lægger navn til virksomheden, Ove de Thurah, som udvidede forretningen med flere hestevogne og også med fremtidens transportform: bilen.

Kranfører på Operaen

Virksomheden har siden 1881 kun skiftet ejer fire gange. Lars Mouritsens far overtog fra familien Thurah, der var anden ejer i virksomheden, og som altså også fortsat lægger navn til.

Lars Mouritsen selv kom til virksomheden i 1989 først som kørselsleder, mens hans bror begyndte som mekaniker i 1983. Da brødrenes far døde, tog Lars over som administrerende direktør og hans bror som teknisk direktør i begyndelsen af 1990’erne.
Direktøren har selv stort kørekort og har gennem årene kørt overalt og leveret materialer til kunderne. Han har også styret kranvognen, når der skal læsses af på byggepladserne, men der er ikke længere så meget tid til at sætte sig bag rattet.

”Oprindeligt er jeg udlært shippingmand og havde egentlig tænkt, at jeg skulle tilbage til den branche. Men så blev vores far desværre syg og døde, og så blev jeg for at drive Thurah Transport videre sammen med min bror. Jeg har selv kørt som chauffør i mange år ved siden af den daglige drift, når der manglede en. Og sidst jeg styrede kranbilen, var da Operaen blev bygget i København. Her var jeg selv med til at levere de store betonelementer til byggeriet. Men det kræver, at man konstant er opdateret på at styre en kranbil. Jeg kunne nok godt i dag, men så skulle jeg lige instrueres i at styre kranen,” siger Lars Mouritsen.

Spor fra fortiden

I dag holder Lars Mouritsen sig til skrivebordet og styrer herfra den gamle vognmandsforretning. På det moderne kontor i omegnen af København er der ikke meget, der viser, at virksomheden er fra 1881. Men hvis man ser efter, er der alligevel et par spor fra fortiden.

På døren til kantinen, hvor chauffører og alle andre i Thurah Transport indtager dagens frokost, står der ”Borgerstue”.

”Borgerstuen var i gamle dage der, hvor daglejere kom ind, og satte sig for at vente på at få arbejde. Når der så kom en tur med noget, der skulle køres, gik man ud og fandt en i Borgerstuen, der kunne tage turen. Det er en del af virksomhedens historie, og det ville vi gerne fastholde her i vores nye lokaler,” siger Lars Mouritsen.

I dag er det dog kun de ansatte, som sidder i Borgerstuen, men historien om, hvordan man som chauffør fik arbejde før i tiden, bliver husket.

Et andet spor fra fortiden er en stor gylden nøgle, der i sin tid var symbolet for virksomheden og nøglen til byens port.

”Vognmand Christensen, der startede virksomheden, kaldte den for ”De forgyldte Nøgler”. Der har siden altid været en gylden nøgle i virksomheden for at vi kan huske, hvor vi begyndte i 1881,” siger Lars Mouritsen.

I udkanten af byen

Nutidens transportform er lastbil og kranbil, når Thurah kører ud med materialer. I dag råder virksomheden over 50 biler og har 75 medarbejdere. Virksomheden startede i sin tid med adresse i Ny Adelgade, og siden flyttede Thurah til udkanten af byen. Først til Christianshavn, siden til Islands Brygge, og derfra gik turen længere ud på Amager. Derefter var det tid til at flytte til Ishøj for at få mere plads til biler og gods.

”Fælles for adresserne er, at de alle var i udkanten af København på det pågældende tidspunkt. Efterhånden som byen voksede, blev det nødvendigt at flytte ud, hvor der var plads til biler og materialer. Til sidst flyttede vi herud til Ishøj. Det er stadig det, vi kalder på kanten af København, hvor vi ligger godt i forhold til indfaldsvejene og i en afstand, der gør, at vi hurtigt kan komme ind og levere materialer til byggepladserne i og omkring byen,” siger Lars Mouritsen.

Netop det at kunne levere hurtigt er vigtigt, da ”Bedre byggepladslogistik” netop handler om, at man kan få sine materialer hurtigt, uden at man selv skal have dem stående.

”Materialerne skal ikke stå og blive gamle hos os. Hver dag en vare ikke bliver brugt, koster penge. Der skal være en vis form for omsætningshastighed,” siger Lars Mouritsen.

Kontorhotel til kunder

Det er oplagt at spørge vognmanden, om der er planer om at udvide logistikforretningen til det jyske.

”Vi har overvejet en filial et sted ved en storby med trængselsproblemer. Så der er reelt kun tre andre steder, der kan være relevante: Aarhus, Aalborg og Odense. Men foreløbig er vi ikke gået videre med planen. Vi koncentrerer os om København indtil videre,” siger Lars Mouritsen.

Til gengæld har han udtænkt et sidetilbud til kunder, der har materialer opmagasineret på pladsen eller i en af de store haller. På første sal i den store bygning, hvor administrationen holder til, er der bygget ekstra kontorer, der kan lejes af kunder med behov for et kontor i nærheden af København.

”Vi har kunder fra provinsen, der kan have brug for repræsentation her. Derfor har vi indrettet førstesalen med kontorer, som vi lejer ud som et kontorhotel. Her sidder blandt andet et jysk tagdækkerfirma, der har etableret sig herovre og har brug for at have et sted til deres medarbejdere. Vi har også en importør af tagpap siddende her. De er begge kunder og har deres materialer stående, mens vi står for deres transport,” siger Lars Mouritsen.

Det er ikke alle og enhver, der kan leje sig ind. Det kræver, at man i forvejen er kunde i logistikcentret.

El eller ej?

Transportbranchen har siden hestevognens tid været i vækst. Behovet for at få fragtet varer og materialer er vokset med udviklingen generelt. Det er nogle andre hestekræfter, der trækker bilerne i dag, end det var på vognmand Christensens tid med hestevogne. Nutidens heste kræver diesel, og det står endnu ikke lige for, at man kan skifte til eldrevne lastbiler.

”Man kan få elbiler, men vi kan endnu ikke finde nogen, der kan løse de opgaver, vi har. Den ene dag kører vi 200 km og den næste dag 700, og det gør det ikke muligt at styre, hvis vi skal lade op, så bilerne er klar til transporten. Det er lidt ligesom, hvis vi har en dieselbil med 20 liter brændstof, der ikke kan tankes op alle steder. Men vi holder selvfølgelig øje med, hvordan markedet udvikler sig, og så styrer vi vores transporter, så vi ikke kører mere, end det er nødvendigt,” siger Lars Mouritsen.

Der er dog allerede eldrevet maskineri hos Thurah i form af en kran, der kører på el, og som bruges på byggepladserne. Hvordan det præcist vil se ud i fremtiden, er som bekendt svært at spå om. Men Lars Mouritsen vil gerne give sit bud på udviklingen og udfordringerne.

”Vi får hele tiden mere at lave, og det vil blive ved. Transporten er stigende, fordi vi overtager en større mængde af producentens transport. Transporten er historisk set steget hele tiden. Den største udfordring i forhold til transport er trængslen med privatbilismen. Her er der behov for at gøre noget. Jeg vil tro, at hvis den offentlige transport blev gratis, og man kan følge efterspørgslen, så vil det være samfundsgavnligt at flytte de private bilister til offentlig trafik, men det kommer næppe til at ske,” slutter Lars Mouritsen.

 

Du kan blive en del
af noget større

Som medlem af Vognmandslauget kan du også blive en del af Håndværkerforeningen.
Se hvad du kan blive en del af

Vognmandslauget: Fra havre og diesel til el og brint

Vognmandsfaget har eksisteret lige så længe, som mennesker har haft brug for at få fragtet noget. Alt fra affald til fødevarer og byggematerialer. Det begyndte med hestevogne, siden blev det dieseldrevne lastbiler, og nu er det tredje store skift ved at gøre sit indtog i form af nye energiformer. Men det er ikke helt ligetil.
Vognmand Henrik Tofteng er oldermand for Vognmandslauget. Han er desuden formand for ATL – Transportens Arbejdsgivere og næstformand i Håndværkerforeningen København.

Siden 1478 har Vognmandslauget varetaget vognmændenes interesser i København og omegn, og det gør lauget stadig, selv om udfordringerne er nogle andre end i 1478.

”Da lauget blev stiftet, skulle man være medlem for at kunne levere til kommunen og andre kunder. Det var et krav dengang, og derfor var der laug for alle fag. Og da der altid har været brug for at få transporteret noget – hentet skrald eller flyttet ting – var der naturligvis brug for et laug for vognmændene. Tiden er en anden i dag, men der er stadig brug for Vognmandslauget,” siger Henrik Tofteng, der er oldermand for Vognmandslauget.

Elektriker og vognmand

Henrik Tofteng er 2. generation i vognmandsvirksomheden, som blev stiftet af hans morfar.

”Min morfar startede sin virksomhed på selveste den 4. maj 1945 med en hestevogn, som han kørte skrald med. I 1948 fik han sin første lastbil, og derefter skete der en del udvikling, selv om det jo grundlæggende er det samme, vi laver den dag i dag, bare med nogle andre vogne end morfars hestevogn,” siger Henrik Tofteng.

Henrik Tofteng er uddannet elektriker, selv om han, som han selv siger, jo bare ville være skraldemand. Men morfar insisterede på, at Henrik skulle have en uddannelse, inden han kunne komme med i firmaet.

På en måde kan man sige, at det var forudseende, at det blev elektriker, da el jo er det varme emne, når det gælder transport. Den private bilpark er ved at blive elektrificeret, men det går ikke helt så stærkt, når det gælder den tunge transport.

Det tredje store skift

”Først var det heste, der var drivkraften. Så blev det diesel, og nu kommer det, man kan kalde det tredje store skift i branchen, når det gælder drivkraft. Nye energiformer som el og brint og andre løsninger er på vej, selv om det ikke går så stærkt,” siger Henrik Tofteng.

Han vurderer, at el vil blive løsningen til den bynære transport, blandt andet med varebiler og mindre lastbiler til blandt andet renovation. Men når vi kommer over i den tungere transport og længere afstande, kan det blive brint, der er løsningen.

”El kan fungere i lokalområder, eksempelvis til at hente affald. Men det kræver stadig, at der er opladningsmuligheder. Til regional kørsel og længere afstande tror jeg ikke på el. Lastbilproducenten DAF har lavet en forbrændingsmotor, der kører på ren brint, og det kan godt blive en brugbar løsning til de lange ture,” siger Henrik Tofteng.

Han har selv investeret i en eldrevet lastbil, hvilket på nuværende tidspunkt er en voldsom investering. Bilen koster omkring to millioner kroner mere end en dieselbil, hvilket blandt andet er med til at gøre den enkelte vognmands soliditetsgrad dårligere på grund af den store leasingafgift på vognen. Og da soliditetsgraden er en parameter, når man som vognmand giver tilbud på offentlige udbud, har det en afledt negativ effekt. Det kan også være med til at holde vognmænd tilbage fra at investere i ellastbiler.

Lademuligheder efterlyses

”Det kan reelt ikke betale sig fra start. Men vi er nødt til at gøre noget, og vi skal have forbrugerne med, for de skal være med til at betale den grønne omstilling. Det koster at stille om og gøre noget for klimaet, og vi skal jo alle være med til at betale. Derfor vil en del af de øgede omkostninger ende hos forbrugerne,” siger Henrik Tofteng.

Og så er der det med opladningen af de eldrevne lastbiler, som er et af de områder, Vognmandslauget beskæftiger sig med på branchens vegne i forhold til kommuner og andre aktører. For uden lademuligheder hjælper det selvsagt ikke, at vognmændene skifter til ellastbiler.

”Københavns Kommune bliver nødt til at stille arealer til rådighed, hvor bilerne kan være om natten og blive ladet op.  Der er lavet en rapport, der siger, at der ikke er behov for lademuligheder til lastbiler i byen; men det er der heldigvis flere, som har fundet ud af ikke holder. Jeg er lige kommet med i et netværk for ladeinfrastruktur til lastbiler i hovedstaden, og derudover har jeg haft en dialog med blandt andet By & Havn, der arbejder på at stille et areal til rådighed, som kan bruges til opladning af lastbiler,” siger Henrik Tofteng.

For at illustrere behovet kommer han med et regneeksempel fra sin egen ellastbil:

”Den bil jeg har købt, kan køre 230 km på en opladning. 5 % af energien skal jeg bruge til at tage containere op og ned med. Så er vi nede på 210 km. Bilen er købt for at hente affald fra krydstogtsskibene på Langeliniekajen. For at jeg kan nå derud, kan du trække 40 km mere fra. Og vi skal køre flere ture om dagen, så vi får brug for at kunne lade bilen op i løbet af dagen,” siger Henrik Tofteng og fremhæver også en anden udfordring, når det gælder opladning af biler i København:

”Hvis vi skal have den udbredelse af elbiler og ellastbiler, som man ønsker fra politisk side, kræver det, at elnettet bliver udbygget, for at alle bilerne kan lades op i fremtiden. Den udfordring er der ikke mange, der taler om blandt politikerne, men det er en reel stopklods for at få udbredt eldrevne køretøjer, for det nuværende elnets kapacitet er langtfra stor nok,” lyder det fra den elektrikeruddannede vognmand.

Flere udfordringer for vognmændene

Opladning er ikke den eneste sag, der er på bordet i Vognmandslauget og de øvrige organisationer, der arbejder for branchen.

”Vi arbejder for bedre parkeringsforhold, fremkommelighed og de grundlæggende rammevilkår for at drive transport i København og på Frederiksberg. Og så er der 0-emmissionszoner, som er vigtige for vores medlemmer, for at vi kan få lov til at være i København og betjene vores kunder. Interesserne varetages af forskellige organisationer, som vi samarbejder med i forskellige konstellationer. Blandt andet DTL, DI Transport, ITD, der tager sig af den internationale del, og gennem Håndværkerforeningen. Alle varetager de forskellige dele af de mange områder, der er relevante for vores medlemmer,” siger Henrik Tofteng.

Han efterlyser større interesse fra nye vognmandsvirksomheder i forhold til at være medlem af lauget. Med de udfordringer som alle har, er der god grund til at stå sammen, som man har gjort siden 1478.

”Jeg kan godt være ked af, at der er nye vognmænd, som ikke søger optagelse i lauget. Vi er rigtigt gode til at finde løsninger for vores kunder på alles vegne, og vi holder øje med, hvad der kommer af sager, og sørger for, at medlemmerne er orienteret,” siger Henrik Tofteng og giver et par eksempler:

”Der er lige nu kun én vognmandsvirksomhed, der har hjemme i Københavns Kommune. Det vil sige, at det kun er den, der får besked, når der er nye, relevante tiltag i kommunen. Men her holder vi øje på alles vegne og sørger for at melde ud, når der er taget beslutninger eller er tiltag, der påvirker vores medlemmers forretninger. Vi går også ind i sager, der er væsentlige for medlemmerne i deres daglige drift. Jeg har selv været ude for at modtage et jordsagsgebyr seks måneder efter, at vi har kørt jord for en kunde. Det er et problem, da det bliver svært at efterfakturere kunden for det. Derfor går vi i dialog med kommunen for at få fremrykket den type gebyrer, så vi kan få det med ind i opgaven fra starten. Det gavner alle andre i branchen, og der er derfor god grund til at støtte op om Vognmandslauget. Den enkelte vognmand glemmer, at der sidder nogle organisationsfolk og bruger både arbejdstid og fritid på at undgå den type problemer. Men det kan vi kun gøre, hvis vi har medlemmer, der bakker op om arbejdet,” siger Henrik Tofteng.

 

TEMA: Håndværk i hovedstaden
- transport og byudvikling

Læs temaet her

Artiklen du netop har læst er bragt i MESTER, som er Håndværkerforeningens magasin om godt håndværk.

Læs alle magasiner her