Håndværkeren er meget mobil
En bil er en uundværlig del af de fleste håndværkeres virke. Bilen er et rullende værksted, lagerrum og transportmiddel i et. Faktisk har håndværkere altid været afhængige af deres transportmidler, lige fra den gang de var hestetrukne. Senere hen kunne man møde skorstensfejeren på sin cykel, og i dag kommer man ikke udenom varebilen, der er specialindrettet, alt efter om man er murer, VVS’er, tømrer, elektriker eller noget helt andet.
De der er fyldt 50 år, kan huske, at den lokale VVS’er eller elektriker lå lige nede på hjørnet og kom ofte gående med værktøjskassen, når et rør skulle skiftes eller en ledningsforbindelse ordnes. Men i takt med at byen er vokset, og der er blevet gjort mere plads til beboerne, er mange håndværksvirksomheder flyttet ud af Københavns Kommune. Det har været nødvendigt både for at få plads til værksteder og biler, og for at medarbejderne kan parkere ved deres arbejdsplads.
Industri og håndværk flytter ud
Skiftet med at industri- og håndværksvirksomhederne flytter ud af den tæt befolkede by, er en tendens, som har stået på siden 1970’erne, og det er i øvrigt en tendens, som vi også ser i flere europæiske storbyer. Det fortæller Lars Winther, der er professor i kulturgeografi på Københavns Universitet. Lars Winther forsker i urbanisering, regional udvikling og erhvervsgeografi.
I København er virksomhedernes mulighed for at flytte ud i høj grad ’styret’ af den såkaldte Fingerplan, der stammer helt tilbage fra slutningen af 1940’erne. Fingerplanen fastlægger de overordnede rammer for den fysiske udvikling af hovedstadsområdet, med København og Frederiksberg kommuner som centrum i ’håndfladen’ og fem ’byfingre’ med kontrolleret by- og erhvervsudvikling. De fem byfingre går mod henholdsvis Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge.
”Af-industrialiseringen af København og Frederiksberg har været i gang siden 1970’erne, og det har betydet, at store grupper af virksomheder er flyttet fra ’håndfladen’ ud til ’byfingrene’. Det gælder både de egentlige industrivirksomheder, men også mange banker og forsikringsselskaber og lignende har flyttet deres backoffice-funktioner ud af København. Det gav et væsentligt tab af arbejdspladser i håndfladen, men sidenhen er blandt andet servicesektoren vokset markant i København, og det har langt hen ad vejen opvejet antallet af tabte arbejdspladser,” forklarer Lars Winther.
Håndværkeren bliver regional
Lars Winther forklarer, at den ’interne’ omstrukturering mellem håndfladen og byfingrene har givet en forholdsvis klar arbejdsdeling og specialisering. Håndfladen er i dag domineret af videnvirksomheder og servicefag, mens industri og håndværk særligt er flyttet ud i de sydlige og vestlige byfingre.
”Mange håndværksfag er jo relativt mobile, fordi virksomhedens adresse ikke er det samme som arbejdsstedet. Så de kan udnytte, at omkostningerne er lavere i byfingrene, og at der måske er bedre mulighed for at have lager med videre ved virksomheden,” siger Lars Winther, og fortsætter:
”Udviklingen har reelt betydet, at de håndværkere, der er flyttet ud, er blevet regionale i stedet for lokale. Det stiller større krav til håndværkerens mobilitet end tidligere,” siger Lars Winther.
Håndværkerbilen er et vigtigt redskab
En håndværker i Storkøbenhavn kan have opgaver fra Nordsjælland til Frederikssund over indre by i København. Der bliver kørt nogle kilometer i de rullende værksteder.
Det bekræftes af en medlemsundersøgelse, som Håndværkerforeningen har gennemført blandt medlemmer i ’kørende fag’.
Undersøgelsen viser, at i halvdelen af alle virksomhederne har alle håndværkere en service- eller håndværkerbil. Kigger vi på virksomhederne uden for København/Frederiksberg, gælder det for 58 procent af virksomhederne, mens det kun er i 38,5 procent af virksomhederne i København/Frederiksberg, at alle håndværkere har egen bil.
Det underbygges af en opgørelse fra Danmarks Statistik, som viser, at antallet af små varebiler er steget med mange hundrede procent i flere af kommunerne syd og vest for København i perioden fra 2007 til 2021. Særligt Herlev og Hvidovre skiller sig ud med en meget stor stigning i antallet af alle størrelser varebiler.
Medlemmerne svarer endvidere, at deres håndværker- eller servicebiler i gennemsnit kører 250 km om ugen. I virksomhederne uden for København/Frederiksberg ligger gennemsnittet på 270 km om ugen, mens gennemsnittet for virksomhederne i København/Frederiksberg ligger på 235 kørte kilometer om ugen.
