Med over 100 år på bagen er der sket meget i den finmekaniske virksomhed gennem årene. Der er altid blevet fremstillet produkter i metal, og i dag foregår det hele på højteknologiske maskiner, som blandt andet fræser små bitte elementer ud af store metalklodser.

Andersson & Sørensen var de to oprindelige stiftere, og på kontoret hænger der portrætter af de to herrer.

”Men faktisk er der ingen, der ved, hvem der er hvem. Det står ingen steder, så det fortaber sig i historien,” fortæller René Sønnichsen.

René Sønnichsen er udlært finmekaniker i virksomheden, der har den særegenhed, at den er gået i arv. Ikke i en familie, men til nye medarbejdere, nu igennem fire generationer.

”Jeg kom i lære under den forrige ejer, Pollas, der var ejer og direktør fra 1980. Han havde overtaget fra en mand, der hed Karlsson, som overtog fra de to stiftere,” siger René Sønnichsen.

Han ville egentlig være arkitekt, men blev finmekaniker i stedet.

”Jeg elskede at tegne. Men min stedfars bror var Pollas, og derfor kom jeg i lære her i virksomheden. Det var samtidig med, at 3D-tegneprogrammerne kom frem, og dem fik jeg mulighed for at arbejde med. Det fængede med det samme hos mig, og jeg havde også et 3D-tegneprogram derhjemme, så det var det helt rigtige sted og uddannelse for mig,” siger René, der fortsat betegner sit arbejde som sin hobby.

Store maskiner og blåklædte smede

At finmekaniker var det rigtige valg for René, bekræftes af hans mange år i virksomheden. Han blev hængende efter endt uddannelse og var gennem årene med til at udvikle den med nye teknikker, maskiner og nye kunder.

Når man kommer ind i produktionshallen, bliver man mødt af store maskiner, der er i fuld gang med at bearbejde store stykker metal til mindre elementer. De store CNC-maskiner, der kan fræse, dreje og ikke mindst lave såkaldt trådgnistning, er fyldt med vand, fordi processerne foregår under vand på grund af de høje temperaturer, der opstår, når tråden skal fjerne metallet for at udskære emnet.

Ved maskinerne står de blåklædte finmekanikere og overvåger processen, der er programmeret på forhånd. En væsentlig del af finmekanikerens arbejde i dag er således også programmering. Men alle skal først og fremmest kunne selve håndværket.

”De finmekanikere, vi uddanner, skal være dygtige håndværkere og have materialeforståelse. De skal vide, hvordan man arbejder med de forskellige metaller og kunne omsætte en 3D-tegning til det produkt, kunden skal bruge. Det kræver selvfølgelig også, at de skal kunne programmere maskinerne. Men det er vigtigt, at de har den håndværksmæssige forståelse.”

Fra Nørrebro til Ishøj

I 2000 overtog han virksomheden sammen med 9 andre medarbejdere, og på den måde var arvefølgen på plads med René som hovedejer og direktør.

”Da jeg købte virksomheden, fortsatte Pollas to år mere, hvor jeg var direktørføl, og derefter tog jeg helt over. På det tidspunkt holdt vi til i Ryesgade på Nørrebro. Men med tiden havde vi brug for mere plads, og det var ikke muligt at udvide i byen, så derfor  begyndte jeg at se mig om efter et nyt sted. Det skulle ikke være længere ude end Ring 4, for medarbejderne kommer fra mange steder rundt om på Sjælland, så det skulle være nemt for alle at komme til,” siger René.

Valget faldt på et hus i Ishøjs industrikvarter. Et hus, hvor manden, der opfandt isterningposen, havde sin produktion. René besluttede sig med det samme for at købe, skrev under og tog hjem til medarbejderne og fortalte om det nye sted, og bad om gode idéer til den fremtidige indretning.

”Der skulle gøres en del for at sætte det i stand og bygge det om til vores type produktion. En væsentlig ting var, at der var strøm nok lagt ind. Vores maskiner bruger meget strøm, og derfor var det vigtigt, at der var tilstrækkelig strøm til rådighed,” siger René, der siden også har skiftet tag og renoveret facaden på hele huset.

En krøllet hjerne

René kaster sig gerne ud i projekter, som ikke umiddelbart er lette at løse, fordi han ser en udfordring i at føre umulige opgaver ud i livet.

”Mit motto er, at alt kan lade sig gøre. Noget tager bare lidt længere tid og koster noget mere. Men vi siger gerne ja til opgaver, selv om de ikke ligger lige for. Det er med til at skaffe os kunder, da vi ofte bliver anbefalet af nogle af vores kunder til andre, der har metalopgaver, de skal have løst. Jeg har en krøllet hjerne og elsker at udtænke kreative løsninger. I det hele taget er det vigtigt for os, at de folk, vi har, kan tænke kreativt for at finde en løsning på kundernes behov,” siger René.

Rumudstyr og Smirnoff Ice

Og der bliver fremstillet mange ting på værkstedet. De kan fremstille emner med huller ned til en diameter på 0,05 mm, mindre end et hovedhår, og der fremstilles dele til scannere til brug for scanning af maveregionerne hos mennesker. Medicobranchen er væsentlig i Andersson & Sørensens kundeportefølje.

Udstyret fra værkstedet i Ishøj kan findes vidt omkring. Selv snart på den anden side af månen, hvor virksomheden har leveret ophæng til spejle til James Space Telescope, det nye rumteleskop, der skal  afløse Hubble-teleskopet, som vi alle kender. Der er placeret udstyr på rumstationen ISS fra René og Co., hvor den danske astronaut, Andreas Mogensen, har været ude som den første dansker i rummet. Dette udstyr overvåger de lyn på toppen af skyerne, som Andreas også tog også billeder af, mens han var deroppe.

Blandt de mere kuriøse ting, der er fremstillet på værkstedet i Ishøj, er modellen til Smirnoff Ice-flasken. René fremstillede de mange forskellige modeller til flasken, der blev den første drink på flaske, der kombinerede sodavand og spiritus.

”Han havde ikke udviklet det, der skulle i flasken endnu. Det vigtigste var, at flasken så spændende ud, og efter vi havde været en del forsøg igennem, endte vi med den model, de fleste kender i dag,” siger René.

Dronestyring, kødkvalitet og kunstige gener

Meget af det udstyr, der produceres hos René Sønnichsen, bruges til forskning af forskellig art. Et konkret eksempel kan man finde i Aarhus på DTU Space.

”Her har vi fremstillet dele til master, der blandt andet skal bruges til forskning i styring af droner og i styring af selvkørende biler,” fortæller René.

Et helt andet produkt fra maskinværkstedet er et særligt udstyr, som er udviklet af Slagteriernes Forskningsinstitut.

”Vi har for mange år siden været med til at udvikle et instrument, der bruges til at måle kvaliteten i svinekød. Instrumentet er udviklet helt tilbage i 50’erne, men bruges stadig den dag i dag i en ny og teknologisk opdateret udgave, når man skal bestemme kødprisen på en gris på slagteriet,” fortæller René.

”En af de mest spændende opgaver, vi har været med til, er at udvikle en maskine til at blande kunstige gener. En kemiprofessor kom ind og havde en idé til at lave disse kunstige gener. I samarbejde med et ingeniørfirma blev der udviklet et udstyr, hvor der i dag forsat udvikles på nye versioner til dette.”

Trådgnistning

Hvis man ikke har været på et maskinværksted i smedebranchen før, er der mange ahaoplevelser. Her står store maskiner, hvor ultratynde tråde i metal skærer små metaldele ud af store metalklodser. Det foregår under vand, så smedene kan følge med i processen udefra. Metoden hedder trådgnistning og gør det muligt at udføre emner med en tråd ned til 0,07 mm.

”Vi var nogle af de første, der gik i gang med produktionstrådgnistning. Det er en særlig teknik, der gør det muligt at gniste helt små elementer. De bruges blandt andet til fint måleudstyr. Nu er trådgnistning noget af det, vi gør det mest i, og vores maskiner kører nærmest i døgndrift. Processen er lang, og vi kan sætte maskinen i gang om fredagen, og så er den færdig, når vi møder om mandagen,” fortæller René.

Maskinerne til trådgnistning er meget selvkørende. Faktisk kan de udskifte selve tråden automatisk, hvis tråden knækker. Så det er intet problem, at maskinerne kører både aftener og weekender, selv om der ikke er folk på værkstedet. Men uden faglærte finmekanikere ville de slet ikke køre, og derfor er det vigtigt at sørge for, at der hele tiden uddannes nye dygtige håndværkere på værkstedet.

Altid lærlinge

For René er det vigtigt at uddanne nye finmekanikere. Lige nu har han to lærlinge, og gennem årene har han altid uddannet nye dygtige håndværkere.

”Som mester har du et ansvar for at uddanne nye svende inden for dit fag. Det er for billigt at lade være at have lærlinge og så bare tage dem, som vi andre har uddannet,” siger René, der lige nu har 18 medarbejdere, hvoraf fire er i administrationen.

Det er ikke altid nemt af få de rigtige lærlinge, og René bruger tid på at tage ud på teknisk skole og tale med studievejledere og elever. Men det sker også, at der kommer interesserede mennesker forbi og spørger efter en læreplads.

”Jeg har tidligere kun uddannet finmekanikere og er sidste år også begyndt at uddanne industriteknikere. Men det er vigtigt for mig, at vores lærlingene får den håndværksmæssige forståelse og materialekendskab, der gør, at de kan udvikle de kreative løsninger, som vi hjælper vores kunder med. Industriteknikerne er dygtige til programmeringen og til at styre maskinerne, men får ikke den samme indsigt i håndværket på skolen som finmekanikerne, så derfor har vi valgt, at det er vigtigt at kunne ’det gamle håndværk’,” siger René.

Ihærdig voksenlærling

Der er ikke ualmindeligt, at der kommer folk ind for at søge en læreplads. Og for et par år siden kom der en meget ihærdig ung mand.

”Han ville være lærling hos os, men jeg havde lige ansat en anden, så det var ikke aktuelt. Men året efter kom han igen, og denne gang havde han forskellige ting med, som han havde fremstillet. Det var godt lavet, og jeg endte med at tage ham som voksenlærling,” siger René.

Siden hen er han blevet udlært, og han er stadig i virksomheden, hvor vi møder ham ved en af maskinerne. Der er i det hele taget en høj anciennitet. Det er sjældent, at medarbejderne forlader Andersson & Sørensen.

”Vi har et godt samarbejde, også socialt. Vi har en personaleforening, og vi holder sociale arrangementer flere gange om året,” siger René.

Tæt forhold til kunderne

Men uden kunder intet værksted, og derfor bruger René en stor del af sin tid på at besøge kunderne, ligesom der ofte er kunder på besøg i virksomheden.

”Min tid går for det meste med at tale med kunderne og hjælpe dem med at finde løsninger på det, de skal have produceret. Hos os må kunderne meget gerne komme på værkstedet og følge med, når vi er i gang med at udføre opgaver for dem. Det giver en god dialog om opgaverne,” siger René.

Og mon ikke virksomheden med de mangfoldige opgaver og mange faste kunder kan fortsætte i mange år endnu? Med over 100 år på bagen er der grund til at tro, at Andersson & Sørensen vil fortsætte, også med nye generationer af medarbejdere som ejere.

”Vi har ansat en driftschef, som fungerer som min højre hånd. Om han skal overtage efter mig, ved jeg ikke, men jeg er absolut heller ikke ved at stoppe. Det er alt for sjovt et arbejde, som jeg nyder hver dag,” siger René.

Tekst: Peter Djurup
Foto: Ricky John Molloy

Artiklen du netop har læst er bragt i MESTER, som er Håndværkerforeningens magasin om godt håndværk.