Fjerde tandhjul i maskinen

“It is a family affair”. Det er titlen på et hit fra den amerikanske sangerinde Mary J. Blige, men det kunne også være overskriften for Osvald Jensen A/S som gennem fire generationer har produceret tandhjul. I dag er det Lotte Bruun Jensen der står i spidsen for virksomheden der er stiftet af hendes oldefar i 1911.

Tekst: Peter Djurup
Foto: Ricky John Molloy

Denne artikel blev bragt i MESTER27, september 2023 under temaet Mester og håndværker

Det er vigtigt at tandhjul passer præcist sammen. Ellers stopper maskinen. Og netop tandhjul er det primære produkt hos Osvald Jensen A/S hvor Lotte Bruun Jensen i dag passer ind som fjerde generation i spidsen for fabrikken. Som for mange andre københavnske håndværksvirksomheder begynder historien på en adresse i København. Mere præcist på Vesterbrogade, i nærheden af den kendte gule bygning Sorte Hest på hjørnet af Platanvej.

Her havde virksomheden til huse de første mere end 70 år. Det var oldefar Hans Osvald Arnold Jensen der grundlagde virksomheden. Han var med Lotte Bruun Jensens ord lidt af en Ole Opfinder-type og maskinfabrikant, vistnok uden en egentlig uddannelse. Men han etablerede den maskinfabrik der i dag er specialist i at producere blandt andet tandhjul og gear til mange forskellige formål.

Metal i blodet

Osvald Jensen A/S på Vesterbrogade var en del af Lotte Bruun Jensens barndom. Hendes farmor og farfar boede på Vesterbrogade, så Lotte kom med farfar på arbejde når hun besøgte bedsteforældrene.

”Virksomheden har været en del af min opvækst, for min farmor og farfar boede lige ved siden af hvor den oprindeligt lå. Så når vi var på besøg dér, var vi også inde på værkstedet som dengang blev drevet af min farfar og hans bror der havde overtaget fra min oldefar,” siger Lotte Bruun Jensen.

Der er naturligvis langt fra den måde man arbejdede med metal på, dengang Osvald Jensen A/S blev stiftet, og så den dag i dag hvor industriteknikere skal kunne kode og styre de maskiner der producerer tandhjul, gear og de øvrige metalprodukter der kommer ud fra virksomheden. Men specialet inden for tandhjul består, ligesom familieejerskabet.

Næste generation efter farfaren og hans bror var Lottes far, Jens Peter Jensen, som drev virksomheden sammen med sin fætter. Jens Peter Jensen blev uddannet maskinarbejder som sin far.

Begyndte som 24-årig

Selv om Lotte Bruun Jensen er opvokset med og på maskinfabrikken, havde hun forskellige andre tanker om hvad hun ville i sit arbejdsliv. Hun overvejede at læse medicin eller jura, og først efter gymnasiet blev den endelige beslutning taget. Lotte Bruun Jensen ville gerne overtage virksomheden fra sin far, og han rådede hende derfor til at tage en teknisk uddannelse hvilket førte hende til DTU og en uddannelse som maskiningeniør.

Få flere historier om teknik, mekanik og spændende byggeprojekter

Tilmeld dig Håndværkerforeningens nyhedsbrev, og få de gode historier sendt direkte til din indbakke. Nyhedsbrevet sendes på mail. Vær opmærksom på, at Håndværkerforeningen benytter Mailchimp til at sende nyhedsbreve. Derfor deler vi dit navn og mailadresse med Mailchimp.

 

Har du lyst til at tegne gratis abonnement på magasinet MESTER, så skriv dig op her

”Det at overtage en virksomhed er en chance som kun få får, og derfor havde jeg lyst til at prøve det. Jeg uddannede mig til maskiningeniør i 1999 og begyndte her lige efter min eksamen. Jeg havde egentlig planer om at være her et år og derefter prøve at arbejde et andet sted, men jeg blev gravid kort efter jeg var begyndt, og derfor blev jeg her hvilket jeg aldrig har fortrudt,” siger Lotte Bruun Jensen.

Hun følte sig på ingen måde presset til at overtage oldefars virksomhed og drive den videre som fjerde generation.

”Min far sagde altid at hvis jeg ville overtage, ville han hjælpe mig godt på vej, men at jeg helt selv kunne vælge hvad jeg ville og ikke skulle føle mig forpligtet til at gå i hans fodspor.  Det levede han helt op til, og vi har arbejdet godt og tæt sammen, fra jeg begyndte og frem til at jeg overtog virksomheden i 2014 og videre derefter. Han blev bestyrelsesformand hvilket han stadig er, og det er kun fem år siden han stoppede med at være her dagligt.”

Godt hjulpet på vej

Jens Peter Jensen var 54 år da Lotte begyndte i virksomheden, så der var naturligt mange år hvor de arbejdede sammen.

”Min far og jeg har altid haft samme sigte, og har ikke haft de store diskussioner. Vi har haft hver vores ansvarsområder mens vi begge arbejdede her. Jeg er uddannet produktionsingeniør, og da jeg kom her efter uddannelsen, skulle vi have vores produktions- og økonomisystem op og køre. Før det var der ingen systemer i virksomheden; det hele var manuelt styret. Så jeg fik ansvaret for den opgave, og efter den tid fortsatte jeg med den del, og sidder med noget af systemansvaret i dag. Min far var mere den tekniske og havde ansvaret for produktionen, og der kan stadig være ting af den mere nørdede karakter hvor jeg spørger ham til råds,” siger Lotte Bruun Jensen.

Der er ingen tvivl om at det er Lotte Bruun Jensen der er mester på maskinfabrikken i dag. Men der er en naturlig overgang når den næste generation skal overtage. De første skridt kom da Jens Peter Jensen havde en kort sygdomsperiode hvor Lotte trådte i karakter som den daglige leder. Efter det kom det meget naturligt at hun fortsatte som ”mester”. På virksomheden er der i dag ingen tvivl om hvem der bestemmer. Men når Lottes far kigger forbi, har han stadig en vis magt i forhold til medarbejderne.

”De fleste kender ham jo, og når han går rundt i produktionen, opfatter alle ham som mester, og så skal han lige huske på at det ikke er ham der bestemmer i det daglige. Han bad en dag en af svendene om at skifte dæk på hans bil, og så gør de det gerne uden at tænke over at de er midt i noget andet,” siger Lotte Bruun Jensen med et smil.

Fra Vesterbro til Brøndby

Beliggenheden er et tilbagevendende tema i MESTER når vi portrætterer håndværksmestre, der har overtaget en familievirksomhed. Engang var de københavnske gårde fyldt med håndværks- og produktionsvirksomheder, men i dag er langt de fleste flyttet ud af byen. Mange er flyttet til Vestegnen hvor der op gennem 1980’erne var grunde at få med plads til at bygge.

Den samme historie gør sig gældende for Osvald Jensen A/S. Den rykkede under Jens Peter Jensens ledelse fra Vesterbro til Brøndby for at få mere plads til maskinerne. Ny teknologi og større produktion krævede plads, og trafikken i København begyndte allerede dengang at være et problem for håndværksvirksomhederne. Derfor var flytningen en af de første ting Lotte Bruun Jensens far gik i gang med da han overtog fra sin far i 1983.

Gode råd generationsvirksomheder

Hvis man skal overtage en virksomhed fra et familiemedlem, gælder det om at forventningsafstemme med hinanden, lyder rådet fra Lotte Bruun Jensen. Det gælder om at få vendt med hinanden hvilke tanker man har, og være åben om forventningerne og ønskerne.

”Det er vigtigt at få gjort, for det er jo også en familie, og derfor er det ekstra vigtigt at man ikke rager uklar med hinanden. Vi taler stadig arbejde over middagsbordet, men jeg kan godt forestille mig at en overtagelse har givet sammenstød i andre familier,” siger Lotte Bruun Jensen.

En af de ting der har været fremme fra begyndelsen, er arbejdstiden.

”Vi talte sammen om hvor mange timer man skulle bruge på hvad. Som selvstændig kommer der ikke nogen og siger at du skal gå hjem. Men jeg har også en familie som jeg gerne vil være sammen med. Jeg kunne sagtens have arbejdet mere end jeg har gjort, men jeg prioriterer at komme hjem til familien til aften, og ikke bruge timer foran computeren derhjemme. Det er jo noget der har ændret sig i forhold til de tidligere generationer. Når man gik hjem, kunne man ikke lave mere før man kom tilbage næste dag. Men nu kan jeg jo arbejde med noget hele tiden, uanset hvor jeg er,” siger Lotte Bruun Jensen.

Et andet og meget vigtigt emne er økonomien. Her lyder rådet at tage professionelle rådgivere med ind i overtagelsesprocessen. Lotte Bruun Jensen og hendes far havde revisor og advokat med fra start, og fik lagt en plan for hvordan skiftet skulle ske, og hvornår. For det er vigtigt at den der skal overdrage virksomheden har en exitplan, og melder den ud.

”Vi havde en god overgang. Hvis der er én ting jeg ville gøre anderledes i dag, er det at tage en rådgiver med der fokuserer mere på de bløde værdier i virksomheden og mellem de to generationer. Men vi har klaret det godt uden,” siger Lotte Bruun Jensen.

Fra produktion til rådgivning

I Brøndby er det fortsat små transmissionsdele der er specialet. Tandhjul og gear som bruges mange steder, heriblandt i medicobranchen, inden for logistik eller i robotindustrien. Alle steder hvor der er brug for bevægelige dele der skal fungere gnidningsfrit.

”Vi er en nichevirksomhed der leverer vores speciale til alle andre brancher. Vi er med fra rådgivningsfasen til selve produktionen. Vi ved meget om hvordan man kan optimere i forhold til at minimere støj og øge levetiden for maskiner, og uanset om det er til en trykkerimaskine eller en robotarm, begynder vi altid en ny opgave med selve rådgivningen fra prototyper til produktion. Vi har ikke standardvarer, men lever af at producere det vi udvikler til kunderne,” siger Lotte Bruun Jensen.

De gear der kommer ud af produktionen, bruges for eksempel i handicapudstyr, til enheder der skal løfte noget, eller til togdøre. Altsammen ting der skal kunne bevæge sig.

”Vi udvikler produkter til kunder der som minimum skal bruge mere end 1.000 enheder, men vi er i gang med at ændre vores forretning, så vi også har et forretningsben med mere rådgivning. Vi har en kæmpe viden om vores speciale, og det er derfor oplagt at flytte forretningen lidt så rådgivningssiden bliver en større del af omsætningen. Man kan også sige at vi skal blive bedre til at tage penge for vores rådgivning,” siger Lotte Bruun Jensen.

Erfaren ledelse og nye lærlinge

Selv om man er eneejer, er det vigtigt at have nogen at sparre med i dagligdagen. Udover Lotte Bruun Jensen består den daglige ledelse af en produktions- og konstruktionschef som har været i virksomheden og arbejdet tæt sammen med hende i de fleste år, samt en driftsleder og en kvalitetsingeniør. Derudover fem faglærte industriteknikere, tre-fire ufaglærte og tre-fire lærlinge. For det er vigtigt at sikre virksomhedens – og samfundets – fremtidige arbejdskraft.

”Vi har haft lærlinge fast i de sidste syv år. Vi vil gerne have en nyudlært og et par lærlinge samtidig så vi har en kontinuitet. Det er vigtigt for mig at vores lærlinge ikke bare er her for at feje gulvet. De skal gerne lave det sjoveste og lære alle processerne i virksomheden, og de arbejder derfor både med at dreje, fræse og slibe. Vi har mange processer, så vi giver vores lærlinge en bred viden som de kan gå videre ud i livet med. De to første lærlinge vi udlærte, blev her et år efter. De er nu kommet godt videre, og det er vigtigt at vi giver dem et godt fundament at arbejde videre på,” siger Lotte Bruun Jensen.

Det er svært at få lærlinge, og en del falder fra i løbet af uddannelsen og efter. Det er et emne som optager Lotte Bruun Jensen. Hun ærgrer sig over at der er for dårlig reklame for de faglærte uddannelser.

”Det at få en god lærling er ikke som for 30 år siden. Der er alt for få der tager en faglært uddannelse. Der er en fortælling om at man bliver faglært fordi man ikke kan læse og skrive, og det er noget forbandet sludder. Sådan var det måske for 50 år siden, men det er det langtfra i dag. Dengang var der en langt større spredning i forhold til hvem der valgte forskellige uddannelser. Indenfor metalfagene er en stor del af arbejdet at kunne programmere maskinerne, men det er der alt for få der ved. Man kan sige at hvis du interesserer dig for programmering, og gerne vil se hvad det bliver til i fysisk form, skal du blive industritekniker. Det er de fortællinger vi skal have frem så flere unge bliver opmærksomme på mulighederne,” siger Lotte Bruun Jensen.

Kampen for de små virksomheder

Udfordringerne på uddannelsesområdet, og på mange andre områder i branchen, har fået Lotte Bruun Jensen til at gå aktivt ind i organisationsarbejdet. Hun er viceoldermand i KSL – Kjøbenhavns Smedelaug – der i dag er en forening under DI. Her kæmper hun for de små virksomheder i industrien som godt kan drukne i medlemsskaren af store industrivirksomheder.

”Jeg kom ind i KSL for tre år siden, og har tidligere på året overtaget rollen som viceoldermand fra René Sønnichsen der desværre gik bort. Det er vigtigt, at man i en organisation som DI også hører de små. Det nytter ikke noget at vi kun hører Mærsk og DSB derinde. Der sker meget i DI, og når jeg deltager, vil jeg gerne have indflydelse. Jeg gider ikke hvis det er en kaffe-kage-klub. Jeg har noget at byde ind med, og får også noget tilbage.”

Lotte Bruun Jensen beskæftiger sig med alt fra bureaukratiske emner til kursusudbud i organisationen. Som hun siger, er det vigtigt at kunne finde ”bare et lille punktum” i overenskomstforhandlingerne, som KSL har været med til at sætte. For overenskomsten skal ikke kun være for de store. Et andet emne som optager hende, er bæredygtighed, og de retningslinjer der bliver indført på området i disse år.

”Her er det også vigtigt for de små virksomheder at få sat aftryk. Der er forskel på hvordan Grundfos og Osvald Jensen bliver berørt af for eksempel krav til rapportering. Her hos os er det mig selv som laver det arbejde, mens man hos en stor virksomhed har en hel afdeling til det samme. Derfor er det rimeligt hvis der er forskel på hvad der skal rapporteres fra små og store virksomheder. Og det er vigtigt at få råbt højt om det derinde,” siger Lotte Bruun Jensen.

Netop bæredygtighed er et område som hun arbejder med i dagligdagen, men da virksomheden ikke producerer egne produkter, men er underleverandør til andre, skal det ske i samarbejde med kunderne.

”Vi er nødt til at kigge på hvordan vi bruger klodens ressourcer, og vi ser på om vi kan bruge genanvendeligt materiale i produktionen, men ud fra hvad vores kunder ønsker.”

Flere kvinder er velkomne

Lotte Bruun Jensen er med egne ord ikke den store feminist, men hun er fuldt opmærksom på at hun er kvinde i et mandefag, og at hun skiller sig ud i mængden.

”Vi sidder ofte fem kvinder ud af 100 mennesker, og det kan være en fordel at skille sig ud. Jeg er meget til at kalde en spade for en spade, og jeg kan godt se at det ikke er så sexet når jeg til selskaber fortæller at jeg er maskiningeniør. Mænd forstår det godt. Kvinderne har sværere ved det. Men det er vigtigt at der er plads til kvinder i vores branche, og jeg hjælper meget gerne de kvinder der har lyst til at være med. Det kan være en svær verden at gøre sig til i, men det er ikke umuligt. Vi bringer forskellige ting ind, og det kan være en fordel. Jo større mangfoldighed, jo bedre resultat. Så lad os endelig få flere kvindelige industriteknikere og maskiningeniører,” siger Lotte Bruun Jensen.

Hverdag med plads til familien

Hun har altid været meget opmærksom på balancen mellem arbejde og privatliv. Hver dag mellem kl. 7 og 8.30 møder Lotte Bruun Jensen i virksomheden, og der er sjældent to dage der ligner hinanden. Der er 20 ansatte på Osvald Jensen A/S, og det kan være svært at hellige sig noget 100 procent selv om Lotte Bruun Jensen gerne vil.

”I en virksomhed med vores størrelse kan du hurtigt blive rodet ud i mange ting. Det gælder om at forsøge at uddelegere så meget som muligt selv om der ikke er mange at uddelegere til,” siger Lotte Bruun Jensen der hele tiden arbejder på at få en god balance mellem arbejde og fritid. Hun går hjem mellem kl. 16 og 18, men svarer gerne på en mail eller telefon hjemmefra.

”Man skal selv sætte grænsen. Men jeg har altid gjort meget ud af at sige at når jeg har fri, har jeg fri. Jeg har fire børn og to bonusbørn, og nu hvor de er mellem 12 og 23 år, går det ikke helt så meget ud over dem som tidligere, hvis jeg arbejder for meget. Men jeg har altid været åben om at jeg vil have tid til min familie, og det prioriterer jeg fortsat højt.”

Femte generation?

Overfor fjerde generation i familievirksomheden er det svært ikke at spørge til femte generation inden interviewet er slut. Men som det gjaldt hendes far, er der intet pres fra Lottes side når det gælder hendes børn. De skal ikke føle sig forpligtet til at bringe familiestafetten videre.

De ældre i børneflokken har allerede valgt andre veje, men måske er der en mulighed.

”Jeg sætter min lid til den yngste, men han er kun 12 år, så det er lidt tidligt at sige. Det vigtigste for mig er at virksomheden er mest muligt værd når jeg skal forlade den. Uanset hvem der overtager. Det kunne være sjovt hvis det blev en i familien, men det er ikke noget jeg taler med dem om. Der skal ikke være noget pres herfra, så alle døre er åbne,” siger Lotte Bruun Jensen.

 

Tegn gratis abonnement på magasinet MESTER

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Få MESTER direkte i postkassen fem gange årligt. Det er gratis at abonnere på MESTER, du skal blot skrive dit navn og adresse i formularen, så er MESTER på vej til dig.

Sammen med MESTER bliver du automatisk tilmeldt Håndværkerforeningens nyhedsbrev. Nyhedsbrevet sendes på mail. Vær opmærksom på, at Håndværkerforeningen benytter Mailchimp til at sende nyhedsbreve. Derfor deler vi dit navn og mailadresse med Mailchimp.