Fremtidens møbelklassikere skabes her

I Sankt Annæ Passage mellem Bredgade og Store Kongensgade midt i København hersker der altid en særlig fred, trods de to trafikerede gader. Her holder snedkermester Malte Gormsen til med sit snedkergalleri på en af de tre adresser virksomheden breder sig over. Lidt hemmeligt, men til gengæld eksklusivt tæt på byens gallerier, arkitekter og designbutikker.

Tekst: Peter Djurup
Foto: Ricky John Molloy

Denne artikel blev bragt i MESTER30, april 2024 under temaet Mester & Håndværker

I det ene hjørne af det stilfulde snedkergalleri står en sofa specielt udviklet til restauranten Geranium, og overfor står to stole der bruges på Restaurant Bavn i Aarhus. Begge dele er kollektioner der kommer fra snedkeriet. Her holder Malte Gormsen møde om et arrangement hvor han skal tale om snedkerhåndværket og bæredygtighed, med fokus på det lokale. Lokationen og det at han holder oplæg om faget, hænger tæt sammen. For Malte Gormsen vil gerne have at der er flere der interesserer sig for hans møbler og ikke mindst for snedkerhåndværket generelt.

Håndværket vises frem

Det er hans snedkergalleri i København et fysisk eksempel på. Det er vigtigt at være tæt på arkitekter og designere som i stort antal kan findes inden for en lille radius her. Det er ikke en møbelforretning, men et sted som bliver brugt til at vise møbler og interiør frem.

”Vi får faktisk brugt stedet for lidt. Men næste ansættelse skal være en person der kan aktivere vores snedkergalleri og skabe arrangementer hvor arkitekter og designere kommer og ser hvad vi laver,” siger Malte Gormsen mens han viser rundt. Det eneste der ikke er lavet i eget værksted, er vandhanerne.

Værkstedet ligger i Herlev, og her er der 22 ansatte. Derudover omfatter virksomheden Frederiksdal Bådebyggeri hvor der arbejder to ældre snedkere. Bådebyggeriet blev købt lidt con amore da Malte får en stor del af sit træ fra skoven i lokalområdet, og fordi han engang drømte om at blive bådebygger. Ud af de over 20 ansatte har han i øjeblikket tre lærlinge, for det at uddanne nye til faget ligger Malte Gormsen meget på sinde. Han er snedker helt ind til kernen, og det er ikke uden grund.

Vokset op med træ

”Jeg har altid vidst at jeg skulle håndværkets vej. Jeg er ordblind, og derfor besluttede jeg, helt tilbage da jeg var 12 år, at jeg ville være håndværker. Jeg gik på en skole der tillod meget skolepraktik hvilket var en stor fordel for mig. Det betød at jeg kom ud i mange virksomheder indenfor håndværk. Jeg kiggede både på de forskellige byggefag og på tømrerfaget, men konstaterede at dér hvor håndværket var mest intakt, var møbelsnedkeri. Det var grunden til at jeg valgte det, og så falder det ikke så langt fra stammen da min far er møbelsnedker og arkitekt, selvom det faktisk ikke var det der var udslagsgivende for mit valg. Det var mest fordi jeg her kunne finde den oprindelighed i håndværket jeg søgte,” siger Malte Gormsen.

Han er vokset op med træ i en familie hvor der blev talt om træ og følt og mærket på materialet, og han er blevet taget med på udstillinger.

”Man kan sige, at det var her jeg fandt den oprindelighed, der er i håndværket, og som jeg stadig er inspireret af.”

Lærling og selvstændig

Malte Gormsen kom i lære hos Niels Roth Andersen hvor der blandt andet blev lavet Finn Juhl- og Helge Vestergaard Jensen-møbler.

”Det var et af de sidste rigtige møbelsnedkerier i København. Niels holdt fanen for faget højt, og man lavede tingene fra bunden i hånden. Som lærling blev man båret helt ind i møblerne, fra opskæring til færdiggørelse. Det var et supergodt sted at stå i lære. Der arbejdede vi i spændfeltet mellem arkitektur og snedkeri. Noget som man i en del år har mistet lidt fordi møbelindustrien har overtaget, og fordi de fleste virksomheder i dag er mere møbelkøbmænd end snedkere. Derfor mister man knowhow, og her vil jeg gerne være modpol som Niels Roth Andersen var det,” siger Malte Gormsen der stadig taler med sin læremester om faget. Det var også Niels Roth Andersen der fik ham til at interessere sig for det faglige arbejde i snedkerlauget hvor han i dag sidder i bestyrelsen.

Allerede mens han var i lære, etablerede han sig som 19-årig med eget CVR-nr., et år inden svendebrevet var i hus. Der var allerede opgaver som han løste i eget regi om aftenen, og det krævede en virksomhed. Derefter blev det en naturlig, glidende overgang fra lærling til mester. Først i 1999 blev virksomheden omdannet til det selskab Malte Gormsen fortsat driver.

Forvaltning af møbelarven

Hos Malte Gormsen bliver der både udviklet egne møbler og møbler i samarbejde med arkitekter. Derfor er det oplagt at tale om forskellen på at lave sit eget og andres. Og her er der læring at hente fra nogle af de klassiske møbelskabere, i forhold til hvordan man forvalter en arkitekts design og tanker bag.

”I min verden er det møbelsnedkerens opgave ikke at kompromittere det oprindelige design og opdrag. Det er vigtigt for os at holde fast i snedkermøblets kvalitet, og når vi samarbejder med arkitekten, er det altid med respekt for arkitektens opdrag. Det sker at nogle kunder gerne vil have en stol i en anden størrelse eller farve. I så fald taler vi altid med arkitekten om det, og vi får sjældent et Nej,” siger Malte Gormsen.

Når der er tale om møbler hvor arkitekten ikke lever mere, er det selvsagt ikke muligt at spørge arkitekten selv, så her er det efter Maltes mening endnu vigtigere at have respekt for arkitekten.

”Hvis vi ser på møbler fra afdøde arkitekter, er der typisk forskellige snedkermestre og producenter som gennem tiden har stået for produktionen, og man kan her se forskel på det oprindelige produkt og et nyproduceret produkt. Kigger man på priserne når møblerne bliver solgt på auktion, er de højere når det er møbler der er lavet af de tidligere snedkermestre. Det er typisk snedkermesteren der er udslagsgivende for hvor høj prisen bliver på en auktion fordi møblet er i en bedre kvalitet og mere tro mod det oprindelige. Jo mere oprindeligt, jo højere er prisen,” siger Malte Gormsen.

Der er efter hans mening stor forskel på hvordan afdøde arkitekters rettigheder bliver forvaltet. Flere af de kendte møbelarkitekters rettigheder og designs bliver varetaget af arkitektens efterkommere.

”Der er nogle familier der forvalter deres brand og designs med stor respekt for de oprindelige tanker bag, om kvalitet og udførelse i forhold til hvordan de bliver produceret. Men der er andre af de gamle arkitekters møbler som er gået fra hæderkronede snedkervirksomheder til mere kommercielle producenter hvilket er et kompromis i forhold til kvalitet og typisk til en lavere produktionspris,” siger Malte Gormsen.

Han har selv valgt at fastholde produktionen på eget værksted, fremfor at flytte den ud og spare penge.

”Vi kunne også lave vores ting billigere hvis vi ikke selv producerede her i København. Men vi fastholder vores kvalitet og værdier, ved at vi står for vores egen produktion,” siger Malte Gormsen.

Kvalitetssnedkeri tur-retur

”Udviklingen af de arkitekttegnede møbler sker i spændfeltet mellem arkitekterne og snedkerne. Det var i sin tid snedkerne der inviterede arkitekterne ind til samarbejde. Mange af de kendte gamle møbelarkitekter var uddannet snedkere, og havde derfor en forståelse for hvordan man skulle sætte tingene sammen. Det er Wegner et eksempel på. Han var både snedker og arkitekt, mens et modsat eksempel er Finn Juhl der ikke var uddannet håndværker og derfor havde brug for hjælp fra den dygtige håndværker til at få sat møblerne sammen. Hans ting kan i princippet ikke holde fordi de er trukket lidt ud over grænsen for hvad der er muligt, men det er så her hvor samarbejdet mellem arkitekt og håndværker er vigtigt,” siger Malte Gormsen.

Han mener at udviklingen af arkitekttegnede møbler de sidste 30 år har været lidt død, på grund af at de industrielt producerede møbler har vundet frem. Men nu er der så ved at rejse sig en ny æra hvor snedkerne igen får taletid.

”Med ny teknologi, nærhed og bæredygtighed opstår der noget nyt hvor man får en plads som snedker. Som håndværker har jeg forståelse for arkitekturen og håndværket, og det er i det spændfelt det bliver interessant. Det er dér hvor samarbejdet mellem arkitekt eller designer og snedker skaber fornyelsen,” siger Malte Gormsen.

Han uddyber hvad der skal til for at skabe noget særligt i fællesskab:

”Når man arbejder sammen med en arkitekt om at udvikle et møbel, er man meget lyttende. Her handler det om at formidle en andens idé, og få dét frem som arkitekten ønsker. Det skal være tydeligt hvad den der har tegnet møblet vil udtrykke. Arkitekten kommer med en tegning, og det er min opgave at sørge for at det bliver i den rigtige kvalitet og det ønskede udtryk. Så det er vigtigt at have en tæt dialog hvor vi bliver inspireret gensidigt af hinanden. Man skal kunne se forskel på om produktet er fra en møbelproducent eller en møbelsnedker,” siger Malte Gormsen.

Udover at arbejde med arkitekter som Norm Architects og Space Copenhagen skaber han også møbler i eget navn.

 

”Jeg laver også mine egne designs, men jeg får udvidet min horisont ved at arbejde sammen med dygtige arkitekter. Og samtidig får de også noget ud af det når arkitekten tør komme ind på værkstedet og udvikle idéerne sammen med mig. Det er dér hvor vi sammen bringer arbejdet længst,” siger Malte Gormsen.

Han overvejede i sin tid selv at uddanne sig til arkitekt som sin far, men han fik det faderlige råd at lade være og i stedet gå sin egen vej som møbelsnedker, og det fulgte han.

”Jeg er stadig ikke i tvivl om at han havde ret i at det var det rigtige valg,” siger Malte Gormsen.

Nanna Ditzels blomst

Hvornår noget bliver et designikon er svært at spå om når man er i gang med at udvikle det. Men ved lidt af et tilfælde kom Malte Gormsen, for lidt over 20 år siden, til at samarbejde med Nanna Ditzel om at udvikle barstolen ”Blomst”. Det skulle vise sig at blive det sidste møbel fra hendes hånd inden hun døde.

”Designmuseet i København var i gang med at lave en udstilling hvor etablerede designere skulle udvikle nye møbler sammen med snedkerlærlinge. Nanna Ditzel var i gang sammen med to lærlinge, men projektet var gået i stå, og 14 dage inden udstillingen skulle åbne, ringede Louise Campbell, der stod for udstillingen, og spurgte om jeg kunne hjælpe. Jeg tog straks ind og talte med Nanna Ditzel, og vi kom sammen i mål med stolen, så jeg kunne levere den på museet om formiddagen, den dag udstillingen åbnede,” fortæller Malte Gormsen.

Siden har ”Blomst” ikke kunnet ses nogen steder, men i forbindelse med en Nanna Ditzel-udstilling på Trapholt, ville de gerne have stolen med. Derfor fandt Malte tegningerne frem fra gemmerne, og nu står stolen på den permanente udstilling på museet og i Maltes Gormsens snedkergalleri. Så nu kan den købes både i museets designbutik og hos snedkermesteren, på bestilling.

”Mange tager et gammelt design frem og arbejder videre med dét, men ”Blomst” er selvfølgelig tro mod DNA’et og Nanna Ditzels idé om at skabe en stol inspireret af en blomst. Den er nok mere et kunstværk end en stol,” siger Malte Gormsen mens skribenten sætter sig på den meget smukke stol som man skal sidde ret stille på, for at undgå at den vælter.

Snedkeri som eksportvare

Mange af de klassiske møbler fra den tidligere æra er samleobjekter og ikke mindst eksportvarer. Men netop muligheden for eksport af snedkerfaget er noget som Malte Gormsen tror meget på.

Han startede med at arbejde på et snedkeri i Skotland som 16-årig inden han kom i lære, og fik derfor tidligt smag for det udenlandske. Da han blev selvstændig, var det fra begyndelsen i stort omfang opgaver i udlandet der fyldte i forretningen.

”Da jeg ville i lære hos Niels Roth Andersen, måtte jeg vente et år før han havde en læreplads til mig, så for at bruge tiden fornuftigt, tog jeg til Inverness i Skotland. Her fik jeg arbejde på et snedkeri som blandt andet løste vedligeholdelsesopgaver i lokalsamfundet. Arbejdet i Skotland gav mig et godt grundlag for mit håndværksmæssige sprog, og ikke mindst også det engelske sprog. Det fik jeg glæde af da jeg begyndte min virksomhed hvor vi hurtigt fik opgaver med at bygge butikker i udlandet, for blandt andre flere danske modehuse som Diesel og Malene Birger,” siger Malte Gormsen.

De udenlandske opgaver kom i slutningen af 90’erne hvor møbelbranchen havde det svært. Derfor fandt Malte Gormsen sammen med nogle arkitekter der arbejdede med at indrette hoteller, restauranter og modeforretninger verden over.

”Vi havde i de første mange år en stor del danske kunder der bragte os til udlandet, og jeg mener at der er et kæmpe eksportmarked for danske snedkere som vi har haft en tendens til at ignorere. Der er plads til danske snedkere fordi vi har et højt fagligt niveau, og vi kommer hurtigere frem til resultatet i samarbejde med arkitekter end de lokale gør. Mange udenlandske arkitekter er vant til at have mistillid til snedkere fordi de ikke har den dialog som vi kender fra Danmark. Men når arkitekterne lærer at forstå den tillid man kan have til den danske håndværker, bliver det et unikt samarbejde hvilket jeg har oplevet i arbejdet med at skabe butikker rundt omkring i verden med lokale arkitekter. Men der ligger en kæmpe opgave i at formidle mulighederne,” siger Malte Gormsen.

Han har en agent i London og har også lige fået en i USA, og derudover arbejdes der på at finde flere der kan repræsentere virksomheden i andre lande. Sociale medier er også en vej til at blive set. Malte Gormsen har lige fået en henvendelse fra Taiwan om et møbel fra kollektionen som er blevet opdaget på Instagram.

Egen kollektion

I dag fylder møbler 20-30 procent af det der bliver fremstillet på værkstedet, og ambitionen er at komme op på 50 procent.

”Jeg har hele tiden gerne villet have flere møbler ind i mit arbejde og have min egen kollektion. Derfor har jeg skabt Malte Gormsen Kollektion som blandt andet er en samling af alt det vi har lavet gennem årene. Vi bringer ofte vores egne møbler ind når vi er med til at indrette både boliger og restauranter. Vi byggede i sin tid restauranten Geranium sammen med nogle arkitekter, og var senere med til at bygge den om. Kokken og restauratøren Rasmus Kofoed bad om en fritstående sofa der var rund. Den udviklede jeg til restauranten, og i dag er den en del af vores egen kollektion,” siger Malte Gormsen.

Han har en del restaurationsindretninger i bagagen. Udover Geranium har han også leveret indretning til Noma, helt tilbage fra før den blev kendt. Et andet eksempel på et møbel der er blevet en del af indretningen i restaurationsbranchen, er de før omtalte spisebordsstole der er udviklet sammen med Space Copenhagen. Stolene har flettet sæde og ryg og fremstår som en moderne klassiker. Stolen ville Restaurant Bavn i Aarhus gerne have, og det udviklede sig til at den nu findes i tre versioner: En uden og en med armlæn, og så en loungeudgave. I dag står der 200 stole i de tre versioner i den aarhusianske restaurant, og stolene er nu en fast del af MG-kollektionen.

Alle møbler bliver fremstillet på værkstedet i Herlev på bestilling, og for at se dem inden skal man for eksempel en tur ind i snedkergalleriet i Sankt Annæ Passage.

”Jeg ved endnu ikke om jeg vil have møbler ud hos danske møbelhandlere. Det skal i givet fald være nogle der kan forstå det vi står for,” siger Malte Gormsen.

Bæredygtighed med lokalt træ

Som artiklen indledte med, er Malte Gormsen meget optaget af bæredygtighed og ser træ som et meget bæredygtigt materiale på flere måder. For det første er det et naturligt materiale, og samtidig benytter hans snedkeri en stor mængde lokalt produceret træ og undgår dermed for meget transport.

”En stor del af det træ vi bruger, kommer fra Frederiksdal Skov ikke langt fra Lyngby, og da det kun skal transporteres til Herlev, er der ikke meget CO2-udledning ved transporten. Træ er det eneste råstof i Danmark som vi kan blive ved at have. Sten og grus er væk når det er brugt. Hvis vi passer godt på vores skove og får plantet nye træer, og tænker biodiversitet ind på en fornuftig måde, er træ meget bæredygtigt. Det kræver nye tanker fra politisk hold. Vi skal have inddraget mere land til skov. Vi har områderne, men bruger dem bare til noget forkert. Den hurtigste måde vi kan forandre vores verden på, er ved at spise anderledes og lave landbrugsland om til skove,” mener Malte Gormsen.

Et møbel der er lavet i snedkerkvalitet, er i sig selv bæredygtigt fordi det kan holde i mange år og gå i arv til nye generationer.

”Når jeg udvikler et nyt møbel, tænker jeg det ind i forskellige tidsaldre, for at se om det passer ind. Når det gør det, bliver møblet i sig selv bæredygtigt, for så kan man beholde det i mange år frem, fremfor at man køber et industriprodukt og smider det væk efter få år. Bæredygtighed og bevarelse bliver den største arkitektoniske tendens i fremtiden. Hvis man bruger lokale håndværkere, der fremstiller holdbare møbler og bruger lokale materialer, så er det et godt afsæt for at passe på vores klode,” siger Malte Gormsen.

 

Tegn gratis abonnement på magasinet MESTER

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Få MESTER direkte i postkassen fem gange årligt. Det er gratis at abonnere på MESTER, du skal blot skrive dit navn og adresse i formularen, så er MESTER på vej til dig.

Sammen med MESTER bliver du automatisk tilmeldt Håndværkerforeningens nyhedsbrev. Nyhedsbrevet sendes på mail. Vær opmærksom på, at Håndværkerforeningen benytter Mailchimp til at sende nyhedsbreve. Derfor deler vi dit navn og mailadresse med Mailchimp.