Passion for træ det har Per Madsen, om nogen. Han har aldrig været i tvivl om, at det var snedkervejen han skulle gå, siden han voksede op i det spirende industrikvarter i Ishøj, hvor hans far, Ivan Madsen, havde etableret sin virksomhed og familiens bolig, som nogle af de første på Baldersbækvej, der med årene udviklede sig til et stort industrikvarter.

”Min far åbnede sit første værksted i Schacksgade i København i 1965. Han var egentlig uddannet møbelsnedker, men lavede bygningssnedkerarbejde. Han voksede ud af værkstedet og købte derfor en grund i Ishøj, hvor han byggede nyt værksted og bolig. Dengang var der ikke mange andre, der boede lige i området, så jeg havde ikke venner i nærheden. I stedet gik jeg over på værkstedet og lavede forskellige ting i træ,” siger Per Madsen.

Per Madsens mor var dagplejemor, så Per gik ikke i børnehave. Han var hjemme og havde altid lov til at gå over på værkstedet og lave noget dér.

”Min mor siger, at jeg sov under høvlebænken i spånerne. Jeg var glad for at være på værkstedet, og har aldrig været i tvivl om, hvilken vej jeg skulle i mit liv. Det har altid været rart at vide, hvad man skulle,” siger Per Madsen.

NYHEDSBREV: Få masser af lækkert håndværk lige i indbakken

Hvis du ligesom os ELSKER godt håndværk, der samler byen, så tilmeld dig her.

Nyhedsbrevet sendes på mail. Vær opmærksom på, at Håndværkerforeningen benytter Mailchimp til at sende nyhedsbreve. Derfor deler vi dit navn og mailadresse med Mailchimp

Har du lyst til at tegne gratis abonnement på magasinet MESTER?

Så skriv dig op her

Gør dig fortjent til kundernes respekt

Selv med den gamle partner om bord var det ikke helt ligetil at drive virksomheden efter overtagelsen. De kunder, som havde været faste hos Ivan Madsen gennem årene, var, som Ivan selv, ved at gå pension, og det betød, at nye skulle findes.

”Jeg opdagede, at da min far gik på pension var der mange kunder, der faldt fra, fordi de selv gik på pension. Og der var kunder, som blev mere skeptiske, i forhold til de tilbud vi gav. De spurgte mig, om det virkelig skulle koste så meget, hvilket de aldrig havde gjort før. Der var absolut kunder, der blev, men jeg oplevede at mange hoppede fra, fordi de følte mistillid til mig. Salg er personligt relateret, man køber noget af en, man har kemi med, og derfor er det vigtigt med de personlige relationer. Det tager tid at bygge op, og du skal gøre dig fortjent til det,” siger Per Madsen i dag.

Han havde et dyk i omsætningen efter at have overtaget virksomheden, og måtte ud for at finde sine egne kunder.

”Jeg tror, at hvis man overtager en virksomhed, der ikke er så personrelateret, som den her var, er det nemmere. Men hvis der har siddet en patriark, får man ikke noget foræret,” siger Per Madsen.

Brand skaffede omtale og kunder

I 2015 skete der noget, som havde store konsekvenser for Per Madsen og hans virksomhed. Værkstedet på Baldersbækvej brændte, og Per Madsen måtte overveje, hvad han nu skulle med sit arbejdsliv og virksomheden.

”Der gik et helt år efter branden, hvor jeg ikke vidste, om jeg kom tilbage som snedkermester. Jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle, og om jeg skulle fortsætte og bygge et nyt værksted op,” siger Per Madsen.

Heldigvis kom der noget godt ud af Pers overvejelser. Han fandt et nyt sted i Ishøj, hvor han kunne lave et nyt værksted. Huset tilhørte den tidligere cykelrytter Ole Ritters cykelfirma, og det overtog Per Madsen og byggede sit nye værksted i.

Samtidig havde branden givet en del omtale i de lokale medier, hvilket fik en positiv effekt.

”At branden blev omtalt, gav os en synlighed, der betød, at vi fik nye kunder. Jeg tror, at folk havde ondt af os og derfor gerne ville støtte os. Så på den måde kom der noget godt ud af det, selv om det ikke var sjovt nærmest at skulle begynde forfra,” siger Per Madsen.

Han havde en snedker på det gamle værksted, som flyttede til Ghana kort efter, så oveni at skulle rykke til et nyt sted, skulle Per finde en ny snedker. Og en blev til to.

”Jeg kendte en snedker, som jeg gerne ville ansætte, men han sagde, at hvis jeg ville det, skulle jeg lige vide, at han intet vidste om at arbejde med maskiner. Til gengæld vidste han alt om hængsler og mange andre snedkerdiscipliner. Det betød, at jeg var nødt til at ansætte både ham, og en, der vidste noget om maskiner. Det var et sats i forhold til arbejdsmængden på det tidspunkt, men heldigvis er de her begge endnu,” siger Per Madsen.

I det hele taget er det gået den rigtige vej, siden Per flyttede til det nye sted. I dag har virksomheden 27 medarbejdere. Fire er på værkstedet, tre på kontoret, resten er ude hos kunderne.

”Jeg tror, at vi udfylder et hul i markedet. Folk har fået øjnene op for, at vi er her, og vi laver blandt andet meget inventar for konkollegaer i branchen, som vi har et rigtigt godt samarbejde med. Det er godt, at vi kan spille hinanden bedre og hjælpe hinanden. Vi låner medarbejdere og maskiner af hinanden, så hvis der er en opgave, som vi ikke selv kan klare, finder vi ud af det i samarbejde med gode kollegaer, og det går begge veje,” siger Per Madsen.

Specialist i tandlægeklinikker

Når man spørger om Per Madsen og hans medarbejdere har nogle specialer, lyder det første svar: Indretning af tandlægeklinikker.

”Vi indretter rigtigt mange tandlægeklinikker, fra nedrivning til der ligger værktøj i skufferne. Vi har udviklet vores eget skabssortiment, som er blevet populært hos mange tandlæger. Lige nu er vi i gang med fem store klinikker. Vi går blandt andet inde i Parken og laver en stor udvidelse af en klinik, og vi er i gang med et nyt lægehus i Helsingør, hvor der skal være tandlægeklinik,” siger Per Madsen.

Det var lidt af et tilfælde, at han kom i gang med den niche. Det skete via en elektriker, der skiftede til et dentalfirma, som havde brug for en, der kunne indrette en klinik. Derfra har det udviklet sig meget. Blandt andet fordi tandlæger anbefaler hinanden at tage fat i Per Madsen, når der skal indrettes klinikker.

”Vi har fået opbygget et stort knowhow, i forhold til hvad en klinik skal indeholde, og hvordan den skal indrettes. Helt fra at lave de perfekte skuffer til instrumenterne til at vide, hvordan man får lavet den rigtige afskærmning til de enkelte tandlægestole, der alle har indbygget røntgen, og derfor skal afskærmes på grund af strålingshygiejne. Der er mange ting, man skal vide for at lave den perfekte klinik, og det ved vi,” siger Per Madsen, som understreger, at det at have en niche er vigtigt for en virksomhed som hans:

”Man kan ikke være god til alt. Vi bygger for eksempel ikke køkkener, men ved til gengæld meget om dørautomatik og laver derfor mange døre. Og så arbejder vi aldrig direkte for private kunder. Kun for professionelle, virksomheder og kommuner. Vi ombygger og servicerer, og så har vi lavet inventar til et par hoteller. Blandt andet Sanders inde ved Det Kongelige Teater.  Når vi laver noget i private hjem, er det altid som underleverandør til en kollega. Jeg tror på, at det er vigtigt at lave det, man er bedst til,” siger Per Madsen.

Selv om det typisk er tandlægeklinikker og ombygninger, der fylder mest i virksomheden, er der også helt særlige opgaver indimellem, der glæder den passionerede snedkermester.

”Det er spændende at lave nogle ganske særlige opgaver, som kræver det gamle traditionelle snedkerhåndværk. Det kan være facadedøre med udskæringer til gamle huse. Vi lavede for eksempel en kopi af en fredet dør til et hus oppe i Skagen, og den type opgaver har vi da heldigvis også. Men den altoverskyggende ting er, at vi skal have smør på brødet. Og det får vi med opsætning af gipsvægge, kludelofter og tandklinikker. Men jeg vil da sige, at det sjoveste er det, der bliver lavet specielt på værkstedet,” siger Per Madsen

Hans tid går dog på kontoret, hvor han sørger for, ”at drengene kan komme frem”, som han siger. Der skal gives tilbud, laves aftaler og sørges for materialer. Det sker dog, at han laver lidt på værkstedet om aftenen, selv om det ikke bliver til så meget. Men spisebordet i frokoststuen er da fra mesters egen hånd.

Flere bygningssnedkere, tak!

En del af Per Madsens tid går også med at sikre, at der kommer nye bygningssnedkere til faget. Normalt har han altid tre lærlinge, men i øjeblikket er der hele syv, fordi han har overtaget nogle lærlinge fra andre virksomheder.

”Jeg har en stor passion for træ og for vores fag. Så jeg vil gerne være med til at bevare det. Derfor forsøger jeg at gøre noget på lærlingesiden. Jeg sidder i det lokale uddannelsesudvalg i Rødovre, og der er nogle ting ved vores skoler, der halter. En teknisk skole er dér, hvor lærlingen får den tekniske viden, mens den praktiske viden skal haves i virksomheden. Der er brug for at ændre på det, de lærer på skolen i dag. For eksempel skal de have materialelære, som lige nu er helt strøget fra skemaet på skolen. Jeg vil gerne have, at man laver tingene fagligt korrekt, og man skal vide, hvorfor en skuffe ser ud, som den gør. Men det bliver der gjort for lidt ved på skolen,” siger Per Madsen, som også mener, at man skal have det historiske med på skemaet:

”De gør for lidt ved historien om tingene. Selv om vi bruger maskiner i dagligdagen, er det vigtigt at vide, hvordan man samler et vindue i hånden. Det gør dig bedre til dit fag. På Rødovre Tekniske Skole lærer man snedkerlærlingene at kitte glas i. Men det har vi jo glarmestre til. De skulle hellere bruge tiden på snedkerarbejdet,” lyder det skarpe budskab.

Bedre forhold på skolerne

Han efterlyser generelt bedre forhold på de tekniske skoler, der blandt andet mangler undervisningsmaterialer og generelt er nedslidte.

”Jeg kan ikke forstå den forskel, der er på en snedkerlærling og en gymnasieelev. I gymnasiet har de gode forhold og materialer. Snedkerne får intet på skrift. De skal selv skrive alt det ned, de lærer. Jeg er ofte ude og tale på grundforløbet og gør, hvad jeg kan, for at fortælle om mulighederne og stoltheden for faget,” siger Per Madsen.

Hvis man ser på forholdet mellem hvor mange bygningssnedkere, der bliver uddannet, målt op mod tømrere, er det kun 10 procent.

”Jeg kunne forestille mig, at hvis man i folkeskolen taler om at uddanne sig til noget med træ, bliver man henvist til at blive tømrer. Vi gør ikke nok opmærksom på vores fag som bygningssnedkere. Møbelsnedkere og tømrere er mere dem, man hører om. Derfor er vores fag lidt indeklemt. Men der er faktisk dobbelt så mange bygningssnedkere som møbelsnedkere, fordi vi har flere lærepladser. Hos os uddanner vi kun bygningssnedkere, og jeg vil kæmpe for at bevare vores fag, for det er et godt og spændende fag, som der også er brug for i fremtiden,” siger Per Madsen.

Få MESTER direkte i postkassen fem gange årligt. Det er gratis at abonnere på MESTER, du skal blot skrive dit navn og adresse i formularen, så er MESTER på vej til dig.

Sammen med MESTER bliver du automatisk tilmeldt Håndværkerforeningens nyhedsbrev. Nyhedsbrevet sendes på mail. Vær opmærksom på, at Håndværkerforeningen benytter Mailchimp til at sende nyhedsbreve. Derfor deler vi dit navn og mailadresse med Mailchimp.