Bæredygtighed i byggeriet fylder meget for både bygherrer og håndværkere. Der bliver stillet krav til at dokumentere materialernes CO2-udledning gennem hele fasen fra produktion til byggeproces og byggeriets levetid. I Danmark er der netop trådt et nyt bygningsreglement i kraft, men også EU-taksonomien, som fastlægger, hvornår et byggeri kan kategoriseres som bæredygtigt, vil påvirke udviklingen i de kommende år.

De mindre håndværksmestre er ikke direkte omfattet af taksonomien, men da en række af de store virksomheder, bygherrer og investorer er omfattet, bliver en del håndværkere og håndværksmestre også påvirket af de ændrede normer og regler i branchen. Flere bygherrevirksomheder kan fremover kræve, at man som håndværksvirksomhed, der skal levere til et byggeri, skal kunne dokumentere, hvor stort et CO2-aftryk materialerne giver, samt hvor stort spildet er, og stille krav til sortering til genanvendelse på byggepladsen. Så selv som mindre håndværksvirksomhed skal man kende reglerne.

”Man kan sige, at det er et nyt CO2-sprog, som vi alle skal lære. Det kræver en ny dialog mellem håndværkerne og os som bygherre, og det kræver, at håndværkerne også arbejder med og interesserer sig for bæredygtighed og CO2-aftrykket af de materialer, som de bruger og anbefaler,” siger Anne Mette Rahbæk, der er udviklingsdirektør i Realdania By & Byg.

Green Deal skal mindske CO2-udledningen

EU-taksonomien kommer af den såkaldte Green Deal, hvor EU ønsker at nedsætte EU’s samlede CO2-udledning. For at gøre det, ønsker man fra EU’s side at taksere nye byggerier i forskellige klasser, alt efter hvor bæredygtigt det samlede byggeri er. På den måde undgår man såkaldt ”greenwashing”, hvor man gør et byggeri mere bæredygtigt end det reelt er.

”En af de sektorer, der har størst effekt i forhold til EU’s samlede CO2-udledning, er byggeriet og byggebranchen, og derfor er de økonomiske aktiviteter i sektoren omfattet af EU-taksonomien. I taksonomien har man sat seks mål inden for nybyggeri, restaurering af bestående byggeri og klimatilpasning. For nyt byggeri er der fx lagt vægt på energiforbrug og vandforbrug. Der er også lagt vægt på en række sociale minimumskrav til arbejdsvilkår på den enkelte arbejdsplads, der bidrager til byggeriet, siger Anne Mette Rahbæk.

Øgede krav til dokumentation

Som håndværksvirksomhed skal man ikke forvente, at man selv skal kunne lave livscyklusanalysen, men det er en rigtig god ide, at man kender til CO2-aftryk og -indhold i de materialer, man anvender. Og man skal efterspørge deklarationerne hos leverandørerne, så det kan bruges som dokumentation overfor bygherre.

”Kravene til dokumentation er øgede for bygherrerne, og derfor vil en del efterspørge det fra deres leverandører, entreprenører eller håndværkere. Det kan derfor være en god ide at samle data og dokumentere materialebrug, affaldshåndtering og efterlevelsen af det, man kan kalde minimums sociale standarder. Det sidste er ikke ukendt for virksomhederne, da det grundlæggende går ud på, at de skal overholde internationale konventioner og arbejdsmiljølovgivningen. Måske er det endda en fordel, at det nu bliver et tydeligere krav i EU-taksonomien. Det nye er, at det skal dokumenteres,” siger Anne Mette Rahbæk.

I forhold til at dokumentere materialernes CO2-aftryk, er det materialeproducenterne, der skal sørge for at have informationen.

”Materialeproducenterne har været optaget af det længe, så det bør være muligt at få informationerne om blandt andet materialernes CO2-aftryk fra sine leverandører. De er på vej, og de ved godt, at de skal levere den information. Når man bestiller materialerne, skal man efterspørge miljøvaredeklarationer, også kaldet EPD – Environmental Product Declaration. Vi forventer, at det efterhånden bliver mere almindeligt, at der ligger en EPD på varen,” siger Anne Mette Rahbæk.

Konkurrencefordel

Når man laver beregninger af CO2-aftrykket af et byggeri, sker det på baggrund af en 50-års betragtningsperiode, og ud fra det kan man som bygherre vælge materialer, som er mere eller mindre CO2- tunge. Men det gælder faktisk også i forbindelse med den løbende vedligeholdelse af eksisterende bygninger. Anne Mette Rahbæk kommer med et konkret eksempel:

”I et af vores huse er der lagt en gummibelægning, der er blevet slidt og skal skiftes ud. For at vælge den fremtidige belægning henter vi data på linoleum, vinyl og gummi om, hvor stort et CO2-aftryk de forskellige materialer har. De data viste, at linoleum er langt den mindst belastende, og derfor valgte vi det materiale,” siger Anne Mette Rahbæk.

Hun fremhæver, at netop viden om materialer, materialernes indhold, produktion og holdbarhed bliver endnu vigtigere for håndværkerne end hidtil. De store entreprenører og bygherrer, som for eksempel arbejdsmarkedspensionskasserne, er omfattet af retningslinjerne. Det samme er de finansielle institutioner, der vil efterspørge informationerne, i forbindelse med at de skal beregne finansieringen af et byggeri. Derfor vil efterspørgslen komme til håndværkerne, uanset om de arbejder med nybyggerier, restaurering eller drift af ejendomme.

”Det kan virke uoverskueligt, men det giver også nogle fordele for de virksomheder, der går i gang med at arbejde med at opbygge viden om, hvordan de vælger de mindst belastende byggematerialer til deres projekter og samtidig bidrager med dokumentationen til bygherren. Efterhånden som efterspørgslen stiger, vil det blive en klar konkurrencefordel at kunne levere de efterspurgte data allerede i forbindelse med tilbudsgivningen. Derfor er der god grund til at gå i dialog med sine leverandører om, hvordan de leverer varedeklarationer. Også på dette område vil det være vigtigt at have et godt forhold til sine leverandører og interessere sig for, hvad de har at byde ind med,” sige Anne Mette Rahbæk.

Det er de færreste håndværksmestre, der glæder sig over mere administration. Men inden du begynder at slå en stilling op for at finde en ny administrationsmedarbejder, der skal holde styr på CO2-data, så er der godt nyt fra Casper Clement Nielsen, der er projektleder med ansvar for drift og vedligeholdelse af ejendomme hos Realdania By & Byg. Han har selv en fortid som selvstændig tømrermester og kan derfor godt sætte sig ind i, at det kan virke svært tilgængeligt med LCA’er og CO2-aftryk.

”I Realdania By & Byg har vi taget vores samlede ejendomsportefølje og lavet LCA’er på alle ejendomme, og vi er nu begyndt på det på alle nye projekter med drift og vedligeholdelse og restaurering. Det kræver, at vi kender CO2-aftrykket for de enkelte materialer, og det er data, som den enkelte producent leverer. Når der  produceres materialer, får producenten udarbejdet data på, hvad produktet bærer med sig i CO2-regnskabet. De data følger produktet, og derfor skal man som håndværksmester i princippet bare bede sin materialeleverandør om at levere data som en fil. Så kan man blot videreformidle filen til os,” siger Casper Clement Nielsen.

Når man beregner CO2-aftrykket for materialer, er det som udgangspunkt ud fra, hvad der i sig selv udledes af CO2 ved produktionen af materialerne. En del af beregningen kan også gå på den transport, der er fra produktionsstedet til byggepladsen. Der kræves også en beregning af CO2-aftrykket ved brug af diesel til maskiner på byggepladsen samt ved el- og vandforbrug. Men til gengæld skal håndværkerens kørsel ikke med i beregningerne endnu.

Kom med fra begyndelsen

Udregningen af CO2-data kan betyde, at et produkt bliver lidt dyrere, fordi producenterne skal bruge ressourcer på at beregne dem og levere dem videre med produktet. Mange producenter bruger systemet LCAbyg.dk til at indtaste data, som følger produkterne via leverandøren til håndværksvirksomheden, der har bestilt produktet. Data kommer som en fil til håndværksmesteren, og den skal så blot leveres videre til den bygherre, der har bestilt opgaven.

Selv om det i første omgang kan betyde dyrere materialer, fordi der ligger ekstra arbejde i det for både producenter, materialeleverandører og håndværksvirksomheder, vurderer Casper Clement Nielsen, at det med tiden vil udjævne sig.

”Vi har selv lavet et excelark, hvor vi kan udregne CO2-aftrykket ved den løbende vedligeholdelse af Realdania By & Bygs ejendomsportefølje. Her kan vi eksempelvis nemt udregne CO2-aftrykket af 15 liter maling til en vedligeholdelsesopgave. Det har taget tid at lave regnearket, men jeg bruger måske to til tre dage om året på udregningerne. Vi ønsker at gøre det så simpelt som muligt. Det skal ikke være mere besværligt end nødvendigt. Og det vil være synd for de små håndværksmestre, hvis de holder sig tilbage fra at gå i gang med at levere data. Hvis de gør det, kan de risikere at blive udelukket fra at byde på opgaver, så der vil helt sikkert være en fordel i at komme med fra begyndelsen. Det er et kapløb, så hvis du kan få vedhæftet data, er det en fordel for dig som leverandør,” siger Casper Clement Nielsen.

Fordel i CO2-rådgivning

Det er endnu ikke alle byggeprodukter, der har fået miljødeklaration, som man populært kan kalde det. Men det er formentlig et spørgsmål om tid, før producenterne kommer efter det, for i takt med at bygherrer efterspørger data over for håndværkerne, vil det naturligt gå videre i kæden.

For som håndværksmester kan man blive nødt til at vælge andre produkter, hvis der ikke er deklaration på det, man først ville have valgt. Det kan betyde, at håndværksmesteren skal ud til flere leverandører og bestille materialer. Det giver indirekte lidt mere administration. Men der kan også være en fordel i det for håndværksmesteren.

”Hvis man som håndværksmester sætter sig ind i, hvor stort CO2-aftrykket er fra de forskellige produkter, og dermed kan rådgive kunden om det, står man stærkere. Det, tror jeg, er noget, som vil blive efterspurgt også fra private. Så igen, hvis man kan hjælpe med det, bringer man sig selv i en god position i forhold til at byde ind på opgaver,” siger Casper Clement Nielsen.

Bygningerne bliver bevaret

Realdania By & Bygs ejendomme er alle bevaringsværdige eller fredede, og når en bygning er fredet, er der ikke krav om at energioptimere ejendommen. Men da ejendommene er beboede, arbejder virksomheden hele tiden på at vedligeholde og energioptimere, og ikke mindst skabe det bedste indeklima.

”Det koster meget i forhold til CO2-aftrykket at bygge en helt ny ejendom, men også at vedligeholde, energioptimere og nedbringe varmeforbruget i gamle ejendomme. Vi arbejder ud fra at bevare vores ejendomme, da de er kulturarv. Men det kan være svært både at energieffektivisere og vedligeholde en ejendom, hvor man ikke kan ændre på udtrykket,” siger Casper Clement Nielsen.

Han giver et par eksempler fra Realdania By & Bygs ejendomme. Den første er arkitekt Erik Christian Sørensens hus i Charlottenlund, som er lejet ud til private beboere.

”Vi har energimålere på alle bygninger og har lagt alle ejendomme ind i kategorier. For eksempel vores parcelhuse fra 50’erne. Vi sammenligner dem i grupper og analyserer dem over for hinanden. Hvis ét skiller sig ud, finder vi ud af hvorfor, og så regner vi på, om vi skal lave nogle forbedringer.

Med Erik Christian Sørensens hus var der behov for at energiforbedre. Da vi ikke kan ændre på det ydre, tog vi taget af og skiftede isoleringen i tagkonstruktionen til en med bedre isoleringsevne, der er lidt dyrere end det normale produkt, og derefter lagde vi taget på igen. Huset har termoruder, men ikke facadeisolering. Vi regnede ud, ud fra energiforbrug og CO2-aftryk, at vi med vacuumglas, der er en tynd termorude, som er mere isolerende end andre energieffektive termoruder, kunne reducere energiforbruget med 25-30 procent. Det er den type udregninger, vi laver, som indgår i en livscyklusanalyse,” siger Casper Clement Nielsen.

Et andet eksempel er arkitekten Poul Henningsens hus. Her blev facaderne beklædt med en tynd isolering  kaldet Aerogel, der oprindeligt er udviklet til rumfart. Det reducerede energiforbruget med 60 procent.

”Energioptimeringen koster jo noget på CO2-regnskabet, i forhold til de materialer vi bruger, men på længere sigt bliver der sparet på CO2-aftrykket, ved at man sparer på energien, og samtidig opnår vi et bedre indeklima i vores huse til glæde for beboerne,” siger Casper Clement Nielsen.

Tidligere havde Realdania By & Byg ikke CO2-aftryk med i deres beregninger af energioptimering, men det har man nu, og det vil kun blive udvidet fremover med krav fra EU. Så alle i byggebranchen kommer til at inddrage CO2-beregninger og livscyklusanalyser i deres arbejde.

Mikkel Billund er entrepriseleder hos Tømrervirksomheden Egil Rasmussen Århus a/s. Han samarbejder med Realdania By & Byg og har derfor erfaring med at arbejde med data for CO2-aftryk.

Her giver han et par svar på, hvordan de arbejder med at håndtere og levere data til bygherren.

Hvordan får I indsamlet data for CO2-aftryk for materialerne?

Vores leverandører leverer data for CO2-aftryk. De lægger dem ind i et dokument, som vi til sidst kan aflevere til bygherren som dokumentation for LCA.

Hvordan afleverer I data?

LCA-data er blevet en del af kvalitetssikringen af et byggeri. Derfor afleverer vi data i slutningen af en byggeproces i forbindelse med kvalitetssikringen.

Hvordan leverer I data til kunden?

Vi leverer data som en del af et samlet dokument over de materialer, der er blevet brugt til byggeriet.

Hvad kræver det af systemer at håndtere data?

Vi arbejder med det, der hedder LCAbyg. Det er et frit tilgængeligt værktøj, der kan beregne livscyklusvurderinger for byggerier.

Hvad har I brugt/bruger I derudover af ressourcer på det (tid, oplæring etc.)?

Der er selvfølgelig kommet lidt mere håndtering af data på en byggesag nu, da vi skal håndtere dataene og lægge dem ind i systemet. Vi har været på et kursus, hvor vi har lært at håndtere disse data, og hvordan de bliver beregnet.

Få MESTER direkte i postkassen fem gange årligt. Det er gratis at abonnere på MESTER, du skal blot skrive dit navn og adresse i formularen, så er MESTER på vej til dig.

Sammen med MESTER bliver du automatisk tilmeldt Håndværkerforeningens nyhedsbrev. Nyhedsbrevet sendes på mail. Vær opmærksom på, at Håndværkerforeningen benytter Mailchimp til at sende nyhedsbreve. Derfor deler vi dit navn og mailadresse med Mailchimp.