Forår på værftet

Vi befinder os i Københavns Fiskerihavn, helt ude på spidsen af Nordhavn, på den anden side af By & Havns enorme jorddepoter. Her ånder alt fred og idyl, og ved første øjekast ser det ud, som om tiden har stået stille siden optagelserne af den sidste Olsen Banden-film. På denne tidlige forårsdag i marts, med høj blå himmel og solskin og en temperatur lige omkring frysepunktet, tager bådebygger Morten Laurs Sørensen imod med et stort smil på læberne. Det er tydeligt, at vi møder en mand, der er i sit rette element.

Tekst: Jakob Bo Andersen
Foto: Ricky John Molloy

Denne artikel blev bragt i MESTER20, april 2022.

”Jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle lave, hvis jeg ikke kunne arbejde som bådebygger, siger Morten Laurs Sørensen, der var sømand, inden han gik i land og kom i lære som bådebygger. Han er udlært i virksomheden i 1988, blev medejer i 1995 og overtog virksomheden 10-15 år senere. Hans tidligere kompagnon og mester, Ole, kommer stadig på værftet og giver en hånd med i ny og næ, selvom han snart er 80 år. Det er tydeligt, at livet som bådebygger hos Københavns Yacht & Motorbådsværft er mere en livsstil end et arbejde.

Klar til den kongelige sejlsæson

Som bådebygger reparerer og vedligeholder man både og mindre fartøjer, lige fra fiskerbåde og joller over kapsejlere og lystfartøjer. Og lige i disse uger har Morten to særlige fartøjer stående på værftet, som skal have det ’årlige serviceeftersyn’. Det er to af marinens fem chalupper, som bruges på Kongeskibet. Henholdsvis Dronningens chalup fra 1936 og den lidt nyere Admiralens chalup.

Dronningens chalup er 13 meter lang, 2,5 meter bred og bygget af egetræ. Det er den, der sejler den kongelige familie fra Nordre Toldbod til Kongeskibet Dannebrog ved bøje 1 i Københavns Havn. Derfor skal chaluppen være klar til, at H.M. Dronningen åbner den 90. kongelige sejlsæson den 3. maj 2022 med et togt til Helsingør.

”Vi har efterset hele fartøjet og malet og lakeret det. Derudover har vi fremstillet to nye ’trappe-skamler’, som gør det lidt lettere at træde om bord. Og de smigsatte svalehaler afslører, at trapperne er bygget af en bådebygger og ikke en snedker,” forklarer Morten med et smil.

Kreativt og alsidigt fag

Flere af navnene i Morten Laurs Sørensens kundekartotek afslører, at værftet har en international kundekreds.

”Her i vinter har vi arbejdet på en svensk skærgårdskrydser fra 1916 – dem er der nok kun 3-4 stykker tilbage af, så det er ret sjovt at få lov til det. Men vi har også en amerikansk og en østrigsk båd på værftet, foruden selvfølgelig en masse danske både. I alt har vi 65 både stående til vinteropbevaring,” forklarer Morten, mens han viser rundt i den store bådehal.

Arbejdet på den svenske skærgårdskrydser har omfattet en restaurering af bådens dæk og overbygning.

 

”Jeg er sgu stolt over, at mine folk gider at sætte sig i bilen tidligt om morgenen og køre hele vejen herud for at gå på arbejde,” siger Morten, der tydeligvis føler et stort ansvar for sine medarbejdere.

”For mig er arbejdet en livsstil, og det er det nok også for mine folk. Vi tager på fisketur sammen ude på Øresund mindst et par gange om året, og om sommeren holder vi nogle gange en grillaften, hvor vi samler koner og kærester og sætter os her på terrassen i kaffestuen og nyder den gode udsigt over vandet. Det er med vilje, at mit kontor er inde på værkstedet, og ikke heroppe i kaffestuen,” siger Morten med et grin.

Dåbsattesten afslører, at Morten Laurs Sørensen runder et af de skarpere hjørner i år, og han er da også begyndt at tænke over fremtiden, og hvordan han skal give virksomheden videre.

”Værftet er fra 1917, og jeg ser selvfølgelig gerne, at det fortsætter mange år endnu. Jeg er selv udlært herfra og overtog det fra min mester. Så jeg håber meget på, at jeg kan finde en, som vil overtage det. Jeg vil meget nødig sælge til en vildt fremmed,” slutter Morten.

 

”Med tiden er der blevet slebet så meget på det originale træværk på dækshuset, at der ikke er mere at give af. Heldigvis var ejeren og jeg enige om, at det er vigtigt at bevare og passe på historien, og derfor har jeg fundet på en løsning, hvor vi har krøllet et nyt lag 3 mm finér udenpå det originale træværk. På den måde er vi faktisk tilbage til den oprindelige tykkelse på træværket, så det kan holde mange år igen,” fortæller Morten.

Eksemplet understreger, at virket som bådebygger kræver en stor grad af kreativitet.

”Mange af bådene er jo gamle, så det er sjældent, at man bare lige kan udskifte eller reparere tingene 1:1. Men vi skal jo løse tingene, så nogle gange må vi finde på en ’specialløsning’, og det er her mit håndværk og min erfaring for alvor kommer til sin ret. Men der er nogle gange lidt Georg Gearløs over det,” siger Morten.

Som bådebygger arbejder du med metal, kompositmaterialer, som for eksempel glasfiber, og naturligvis træ.

“Jeg elsker den store alsidighed i mit arbejde, fordi det er en blanding af så mange forskellige discipliner. Den ene uge reparerer vi et hul i et skrog af glasfiber. Den anden uge skifter vi motoren i en båd, og den tredje kan det være, at vi skal lave en ny mast til et sejlskib,” siger Morten.

Hjemmebygget værktøj

Vi er allerede videre til næste båd, den amerikanske, hvor Morten og hans folk har sat en ny profil på rælingen. Og det er ikke noget, man bare lige kører gennem en cnc-fræser.

”Jeg havde to stammer af Khaya-mahogni fra 1965 liggende, som jeg har brugt til profilerne på denne her båd. De har været en tur i svedekassen og koge, sådan at vi har kunnet krølle dem på båden, hvor de er blevet samlet i smig. Bagefter har vi høvlet de 13 meter lange profiler op i hånden på øjemål. Der har jeg brugt min hjemmebyggede høvl, som jeg har tilrettet, så den høvler præcis den her profil,” fortæller Morten og afslører igen, at en kreativ tankegang er et must i denne her branche.

Stolte traditioner

Arkæologiske fund har vist, at der levede mennesker på Ny Guinea for omkring 60.000 år siden, og der er spor efter mennesker i Australien for 50.000 år siden. De store afstande over åbent hav indikerer, at disse tidlige mennesker har brugt søgående fartøjer til at transportere sig i.

Og som i så mange andre sammenhænge var oldtidens egyptere først med det sidste. I udgravninger i nærheden af farao Khasekhemwys gravmæle har man fundet en række plankebåde med længder på mellem 19 og 29 meter og en bredde på op til 3,5 meter. De regnes som nogle af de tidligste plankebåde og er dateret til ca. 3.050 før vor tidsregning.

Så Mortens håndværk bygger på mange tusinde års historie.

Vil gerne give historien videre

Som håndværksmester er det helt naturligt at lære sit fag fra sig og uddanne næste generation. Det gælder også for Morten Laurs Sørensen, der gennem tiden har uddannet 15 lærlinge, ud over de to, som er i lære i øjeblikket.

”Der er heldigvis mange unge mennesker, der gerne vil arbejde i vores fag, så jeg har aldrig skullet annoncere efter lærlinge,” fortæller Morten, som har 4 ansatte, 2 lærlinge og 2 svende.

”Jeg er sgu stolt over, at mine folk gider at sætte sig i bilen tidligt om morgenen og køre hele vejen herud for at gå på arbejde,” siger Morten, der tydeligvis føler et stort ansvar for sine medarbejdere.

”For mig er arbejdet en livsstil, og det er det nok også for mine folk. Vi tager på fisketur sammen ude på Øresund mindst et par gange om året, og om sommeren holder vi nogle gange en grillaften, hvor vi samler koner og kærester og sætter os her på terrassen i kaffestuen og nyder den gode udsigt over vandet. Det er med vilje, at mit kontor er inde på værkstedet, og ikke heroppe i kaffestuen,” siger Morten med et grin.

Dåbsattesten afslører, at Morten Laurs Sørensen runder et af de skarpere hjørner i år, og han er da også begyndt at tænke over fremtiden, og hvordan han skal give virksomheden videre.

”Værftet er fra 1917, og jeg ser selvfølgelig gerne, at det fortsætter mange år endnu. Jeg er selv udlært herfra og overtog det fra min mester. Så jeg håber meget på, at jeg kan finde en, som vil overtage det. Jeg vil meget nødig sælge til en vildt fremmed,” slutter Morten.

 

Maritime håndværksfag er en erhvervsuddannelse på 4 år og 6 måneder. Uddannelsen giver dig en grundlæggende viden om materialer og udstyr til at bygge, reparere og vedligeholde både, skibe, sejl, kalecher og presenninger. Du lærer at bruge de rigtige værktøjer og maskiner til arbejdet. Derudover lærer du om form og design.

Uddannelsen indeholder to specialer, og du kan afslutte som henholdsvis bådebygger og sejlmager.

Som bådebygger lærer du om de materialer og teknikker, der bruges til at bygge og behandle lystbåde og for eksempel fiskekuttere. Du lærer at bygge en båd efter tegning og selv lave tegninger og beregninger til fremstillingen. Vedligeholdelse og reparation af både, og udstyret på både, er også vigtige områder.

Hvis du er interesseret i en anden faglært uddannelse eller job i den maritime branche, kan du også arbejde som skibstømrer, skibsmekaniker, elektriker, smed, industritekniker, maskinmester og meget andet.

Kilde: ug.dk

Fakta: Maritime håndværksfag

Maritime håndværksfag er en erhvervsuddannelse på 4 år og 6 måneder. Uddannelsen giver dig en grundlæggende viden om materialer og udstyr til at bygge, reparere og vedligeholde både, skibe, sejl, kalecher og presenninger. Du lærer at bruge de rigtige værktøjer og maskiner til arbejdet. Derudover lærer du om form og design.

Uddannelsen indeholder to specialer, og du kan afslutte som henholdsvis bådebygger og sejlmager.

Som bådebygger lærer du om de materialer og teknikker, der bruges til at bygge og behandle lystbåde og for eksempel fiskekuttere. Du lærer at bygge en båd efter tegning og selv lave tegninger og beregninger til fremstillingen. Vedligeholdelse og reparation af både, og udstyret på både, er også vigtige områder.

Hvis du er interesseret i en anden faglært uddannelse eller job i den maritime branche, kan du også arbejde som skibstømrer, skibsmekaniker, elektriker, smed, industritekniker, maskinmester og meget andet.

Kilde: ug.dk

Artiklen du netop har læst er bragt i MESTER, som er Håndværkerforeningens magasin om godt håndværk.

Læs alle magasiner her