Det er en verdensomspændende megatrend, at folk flytter til byerne, og allerede i dag bor lidt over halvdelen af jordens befolkning i en by. Det tal forventes at stige de næste mange år.

I takt med at byerne vokser, kommer der større og større krav om, at naturen også prioriteres. Både fordi borgerne ønsker det, men også af hensyn til klima og biodiversitet. Og her kommer Green Cities-kampagnen ind i billedet.

Bag den danske del af kampagnen står et partnerskab af fem grønne brancheorganisationer: Danske Anlægsgartnere, Danske Landskabsarkitekter, Danske Planteskoler, Landskabsrådet og Park- og Naturforvalterne.

Michael Petersen, der er direktør i Danske Anlægsgartnere, forklarer:

”Byer er først og fremmest til for mennesker, men uden bynatur bliver de uudholdelige at bo i. Derfor er vores mål at give politikere og embedsmænd nogle meget konkrete metoder og værktøjer til at planlægge og skabe bynatur,” siger Michael Petersen og fortsætter:

”Vi ved, at bynatur har en masse positive samfundsmæssige effekter. For eksempel medvirker den til at nedbringe sygdom og stress. Undersøgelser har endda vist, at hospitaler kan spare indlæggelsesdage, hvis patienterne har udsigt til natur. Og så er der selvfølgelig hele spørgsmålet omkring klima og biodiversitet. Træer og natur giver først og fremmest skygge, men de optager også CO₂, og så er de en vigtig del af løsningen i forhold til at håndtere stigende regnmængder i fremtiden.”

Faglighed giver politisk opmærksomhed

Som en del af Green Cities-kampagnen har partnerskabet udarbejdet et oplæg til en såkaldt ’Grøn Norm’.

Grøn Norm præsenterer ti metoder og værktøjer til mere og bedre bynatur. Og eftersom parterne repræsenterer hele den grønne branche, fra planlægning over kommunal drift til håndværksmæssig udførelse, bliver der lyttet til anbefalingerne.

”Vi har målet for øje, og derfor finder vi de rigtige, fagligt funderede løsninger. Det giver lydhørhed hos både politikere og embedsmænd. Samtidig er det vigtigt for mig, at de metoder og værktøjer, vi bringer på bane, er konkrete. For når vi gør noget, skal det helst munde ud i nogle konkrete resultater for samfundet,” siger Michael Petersen.

Green Cities’ kampagnesekretariat i Holland har oversat Grøn Norm til engelsk, så den nu indgår i arbejdet for grønne byer i de øvrige 12 EU-deltagerlande. Det understreger, ifølge Michael Petersen, vigtigheden af, at alle parter i den grønne branche står samlet om anbefalingerne.

Som en del af arbejdet med at skabe opmærksomhed omkring anbefalingerne arrangerer Green Cities en række konferencer, seminarer og møder, hvor de sætter emnet på dagsordenen.

”Vi holdt for eksempel en konference i Svendborg for nylig, hvor vi satte fokus på, hvordan man værdisætter bynatur,” fortæller Michael Petersen.

(artiklen fortsætter nedenfor)

Få MESTER direkte i postkassen fem gange årligt. Det er gratis at abonnere på MESTER, du skal blot skrive dit navn og adresse i formularen, så er MESTER på vej til dig.

Sammen med MESTER bliver du automatisk tilmeldt Håndværkerforeningens nyhedsbrev. Nyhedsbrevet sendes på mail. Vær opmærksom på, at Håndværkerforeningen benytter Mailchimp til at sende nyhedsbreve. Derfor deler vi dit navn og mailadresse med Mailchimp.

Grønne kvadratmeter kan betale sig for bygherren

Netop værdisætning af grønne kvadratmeter er et vigtigt redskab i arbejdet med at skabe mere bynatur. For, som Michael Petersen understreger, er det en bunden opgave at bygge boliger til de mange nye beboere i byerne. Og i den sammenhæng handler det for såvel bygherre som investorer om, at der skal være et fornuftigt økonomisk afkast på den investering de lægger.

Derfor arbejder Green Cities sammen med en forsker om at udvikle et universelt værktøj, der kan prissætte grønne områder i byerne og dermed vise investorerne, at det kan betale sig at investere i en ejendoms udearealer.

”Afkast er en større driver end bæredygtighed, og sådan er det. Men det er jo pudsigt, at man som bygherre går så meget op i at sætte de rigtige skabslåger eller gulve ind i et nybyggeri, men at man samtidig efterlader udearealerne som sorte pletter, når nu vi ved, at en bolig, der ligger i et grønt område, ofte har en højere værdi end ellers. Så hvis vi kan vise, at bygherrer får et bedre afkast, når de planlægger udearealerne som en del af investeringen fra starten af, så får vi også mere bynatur,” siger Michael Petersen.

Samtidig vil Michael Petersen gerne udfordre vores forståelse af, hvad bynatur er.

”Bynatur er meget andet end en græsplæne med et træ på. Det kan lige såvel være grønne facader i en boligejendom, et grønt tag eller et staudebed, der fungerer som forsinkelsesbassin for regnvand. Der er kamp om pladsen i byerne, så det handler om planlægning, ikke om et bestemt grundareal,” siger Michael Petersen.

”Netop fordi pladsen i byerne kan være trang, så skal det planlægges hvilke planter og træer, der skal være hvor, og så skal det naturligvis passes. Det må ikke blive en spareøvelse, hvor man bare lader tingene gro af sig selv. For det er vigtigt, at naturen kan bruges af beboerne og samtidig være med til at sikre biodiversitet og skabe levesteder for dyr og andre organismer. Det er her håndværket og anlægsgartnerens faglighed kommer til sin ret,” fortsætter Michael Petersen.

Har selv fingrene i jorden

Det er ikke kun i skrift og ved konferencer, at Danske Anlægsgartnere og Green Cities arbejder med deres anbefalinger – de bliver også afprøvet i praksis. For eksempel i Herlev Kommune, hvor Danske Anlægsgartnere, med støtte fra Villum Fonden, har gennemført et projekt om begrønning af fem skolegårde.

”Populært sagt ville vi gerne vise, hvordan man kan gå fra asfaltjungle til grøn oase,” siger Michael Petersen.

I anlægsprojektet var der stort fokus på at involvere skolebørnene. Både med idéer til hvordan deres skolegård skulle ende med at se ud, men også i praksis i anlægsarbejdet.

”Vi ved, at når børnene selv er med til at finde på løsningen, så passer de bedre på tingene. Og så ville vi naturligvis også gerne vise dem faget og fortælle, at det er en fed levevej at være anlægsgartner,” siger Michael Petersen.

Vind en vild skolegård

Projektet i Herlev Kommune var så stor en succes, at det har inspireret Danske Anlægsgartnere til at udskrive en landsdækkende konkurrence, hvor skoleelever i 5. og 6. klasse kan vinde ’en vild skolegård’. Her skal eleverne komme med bud på, hvordan deres skolegård kan ombygges til at være et uderum til undervisning og samtidig skabe bedre vilkår for dyr og planter.

Konkurrencen blev gennemført for anden gang i foråret, og eleverne kæmpede om en førstepræmie på 100.000 kr., som skal bruges til at ombygge skolegården for.

”Vi har fået næsten 100 forslag fra skoler rundt om i hele landet. Eleverne har virkelig været kreative, og i en perfekt verden skulle vi lave alle skolegårde om til grønne skolegårde,” siger Michael Petersen.

Umiddelbart før sommerferien blev et forslag fra Kochs Skole i Aarhus kåret som det bedste, og eleverne på skolen kan derfor se frem til at få ombygget deres skolegård.

FEM METODER DER KAN SKABE MERE BYNATUR

ANTAL GRØNNE KVADRATMETER

Der kan stilles krav til, at kommunerne opmåler grønne kvadratmeter i byerne efter en ensartet definition.

BIOFAKTOR

På nationalt plan kan der fastsættes et ambitiøst minimumskrav til biofaktor, når der bygges og renoveres i byerne. Det skal gælde både private og offentlige projekter.

AFSTAND TIL GRØNNE OMRÅDER

Der kan fastsættes, hvor mange meter borgere maksimalt må have til fods til et grønt område, der er frit tilgængeligt og har en vis størrelse.

GRØN INFRASTRUKTUR

Der kan stilles krav til, at nybyggeri, så vidt muligt, skal have grønne tage – og at kommunerne prioriterer og tilskynder anlæg af grøn infrastruktur, såsom grønne facader og naturbaseret klimatilpasning.

TRÆER I BYEN

Alle kommuner kan udvikle en træpolitik, der beskytter eksisterende træer, og hvor der samtidigt er fokus på artsdiversitet. Politikken kan også indeholde en konkret plan for at forøge mængden af træer i byen.

FEM METODER DER KAN SKABE BEDRE BYNATUR

KORTLÆG ØKOSYSTEMTJENESTERNE

Der kan stilles krav til, at økosystemtjenester kortlægges inden et byområde udvikles eller omdannes – og at der redegøres for, hvordan et givent projekt påvirker disse. Det kan gælde både private og offentlige projekter.

AFVÆRGEHIERARKI

Når der bygges eller renoveres, kan der i overensstemmelse med afværgehierarkiets principper redegøres for, hvilke tiltag der sættes i værk for at undgå, minimere, reparere og kompensere påvirkningen af naturværdi og økosystemtjenester. Dette kan være en forudsætning for, at projektet kan godkendes.

ØKOLOGISK KOMPENSATION

Kommuner og private bygherrer kan forpligtes til at kompensere fuldt ud for den skade, de forvolder økosystemtjenester og naturværdi i byudvikling. Kompensation skal kun foregå som sidste udvej, efter at skaden er forsøgt undgået, minimeret eller repareret.

VILD BYNATUR OG NATURKVALITET

Der kan stilles krav til, at kommunerne omlægger til mere naturnær drift på kommunens arealer, hvor rekreativ brug ikke er betydeligt i vejen. Og at der løbende foretages målinger af naturkvaliteten i byernes grønne områder.

ØKONOMI

Der kan stilles krav til at undersøge den økonomiske værdi af relevante grønne områder og bynatur, inden der træffes beslutninger om, hvordan byens arealer skal udvikle sig.

Artiklen du netop har læst er bragt i MESTER, som er Håndværkerforeningens magasin om godt håndværk.