Gavlmalerier gør byen smuk – også når coronaen lukker verden

Det er knapt 70 år siden, at gavl- og murmaleriet kom til Danmark. Først kom de københavnske mælkegavle i starten af 1950’erne, men det var i den lille provinsby Brande i Midtjylland, at gavlmaleriet som selvstændig kunstform for alvor blev et dansk fænomen. Siden da har gavlmalerierne bredt sig til hele landet, og efter et år med corona og lukkede museer og gallerier er gavlmalerier mere relevant som kunstværk end nogensinde.

Artiklen er en del af MESTERs minitema om gavlmalerier. I de øvrige artikler kan du møde hhv. malermester John Hinnum og kunstner Leif Sylvester.

Foto: Søren Hytting / Jens-Peter Brask

Du lytter til MESTER

Lyt til flere historier fra MESTER på hfk.dk/lyt

Der findes mange gavlmalerier rundt om i Danmark. Byer som København, Frederiksberg, Odense, Aarhus, Aalborg, Silkeborg, Holbæk, Næstved, Roskilde, Nakskov og ikke mindst Brande i Midtjylland byder på mange af de kæmpestore udendørs kunstmalerier. Og spørger man forfatteren til bogen ’Kunst på muren’, Lene Skytthe, så kan gavlmalerier noget helt særligt som kunstværk, netop fordi de kan ses rundt omkring i byerne, hvor folk bor og færdes.

”Som med alt andet kunst er det meget individuelt, hvilken stil, farve og motiv man godt kan lide. Men den helt store force ved gavlmalerier er jo, at de kommer ud til alle, der bevæger sig i byen. Også til dem, der ikke går på museum eller på galleri. På godt dansk får du dem lige i fjæset,” siger Lene Skytthe.

Jens-Peter Brask, der er kurator og står bag flere store kunst- og gavlmaleriprojekter i København, supplerer.

”I det seneste år, hvor museer og gallerier har været lukket i lange perioder, har gavlmalerier været mere relevante end nogensinde i forhold til at udbrede kunsten. Et gavlmaleri taler til alle, og man kan nyde det i den tid, man har til rådighed, hvad enten det er fem minutter eller en time.”

Gavlmalerierne blomstrer

”Gavlmaleriet kom til Danmark i 1950’erne og er aldrig rigtigt gået af mode siden. Op gennem 1970’erne og 1980’erne sås flere og flere gavlmalerier rundt om i Danmark, og særligt de mange saneringsprojekter i 1980’erne betød, at flere boligejendomme blev revet ned og blotlagde nye gavle, som kunne bemales,” fortæller Lene Skytthe.

De seneste par år er der dog sket en opblomstring i antallet af nye værker.

Det bekræftes af Jens-Peter Brask, der blandt andet står bag to store gavlmaleriprojekter i København. Han oplever stor interesse for sine projekter fra såvel kunstnere, boligforeninger, der vil lægge gavle til, og fonde og kommuner, der vil spytte økonomisk i kassen.

I Nordvestkvarteret har Jens-Peter Brask stået bag et projekt, der byder på ikke mindre end 16 nye gavlmalerier. Det er Andelsforeningen Mønten, der lægger gavle til malerierne, som er udført af kunstnere fra ind- og udland.

”Jeg startede med at lede efter 1-2 gavle, men det endte som bekendt med 16 gavle i alt og er dermed et af Københavns største udendørs murgallerier,” fortæller Jens-Peter Brask.

Jens-Peter Brask står også bag et projekt i Valby, hvor Valbyhallen blev udsmykket med syv gavlmalerier, og han er nu i gang med at søge penge til et nyt projekt i Sundby på Amager, hvor der skal opføres fem nye gavlmalerier.

Tre gavlmalerier fra Københavns Nordvestkvarter. Kunstner Anders Brinch står bag billedet til venstre, mens CMP ONE er kunstneren bag gavlmaleriet til højre. Øverst er det Husk Mit Navn. Foto: Jens-Peter Brask

 

De såkaldte mælkegavle var de første egentlige gavlmalerier i Danmark. De 19 mælkegavle blev malet i starten af 1950’erne af en række af datidens største kunstnere. De var et led i en storstilet reklamekampagne for Storkøbenhavns Mejerier, og eneste krav til malerierne var, at sloganet ’Mælk gi’r sundhed’ skulle kunne ses klart og tydeligt. Kampagnen blev gentaget cirka 10 år senere, og i den forbindelse kom der yderligere 9 malerier til.

Det var netop mælkegavlene, der tændte en gnist hos multikunstneren Leif Sylvester Petersen. Som han siger andetsteds i MESTER:

”Som 13-14-årig havde jeg job som svajer, og her så jeg de store mælkereklamer, som var blevet malet i København. De var lavet af nogle af tidens største malere, og jeg var fuldstændig vild med dem og tænkte: ’Det vil jeg være’. Jeg troede, at det var kunstnerne selv, der malede, indtil jeg fandt ud af, at Otto Dahms var et malerfirma.”

Hvor mange gavlmalerier, der findes i alt i hovedstaden, er der, så vidt vides, ikke noget præcist antal på. Ejendomsadministrator Jens Arentoft interesserer sig meget for bygninger og havde i perioden 2004-2010 den ambition at fotografere alle gavlmalerier i København og Frederiksberg. Det blev til en samling på 150 gavle, som stadig kan ses på Jens Arentofts hjemmeside. Men mange nye gavlmalerier er kommet til siden 2010.

Kommunal opbakning

Det skyldes blandt andet, at såvel Frederiksberg som Københavns  Kommune støtter opførelsen af nye gavlmalerier økonomisk. På Frederiksberg har man afsat en decideret gavlmaleripulje, som uddeler 530.000 kr. hvert andet år. Via denne pulje har Frederiksberg Kommune givet tilskud til 11 gavlmalerier siden 2012. De seneste par år har man blandt andet støttet en række gavlmalerier, som har relation til Storm P, som boede på Frederiksberg.

Erfaringen på Frederiksberg er, at det ofte er den kommunale medfinansiering, der kan give ’det sidste’, der betyder, at et projekt kan lykkes. Om baggrunden for, hvorfor det er vigtigt for Frederiksberg Kommune, at der kommer flere gavlmalerier, siger rådmand Nikolaj Bøgh (K).

”Vi synes, det er vigtigt, at kulturoplevelser er let tilgængelige for så mange borgere som muligt. At opleve kultur betyder meget for os som mennesker. Både fordi kultur udvikler os, og også fordi det skaber oplevelser og fællesskab sammen med andre mennesker. Gavlmalerier er en god måde at opleve kunst i hverdagen på, måske som et overraskende indslag, man ikke havde forventet. Gavlmalerier er en måde at brede kunsten ud til flere og måske skabe en forståelse for, hvad kunst kan blandt mennesker, som ikke opsøger det af sig selv, eller som ikke er vant til at se på kunst. Her i coronatiden har værdien af gavlmalerier været ekstra tydelig, fordi museer og gallerier har været lukket i lange perioder, og man derfor har været afskåret fra at opleve kunst i det omfang, man kan normalt. Men gavlmalerierne de hænger der jo bare, frit tilgængeligt, og sikrer, at vi alligevel får mulighed for at opleve kunst. Det har mange savnet, og coronanedlukningen har betydet, at man har måttet opsøge kulturoplevelser og dyrke friluftsliv på nye måder, blandt andet gennem gåture, som mange mennesker har haft stor glæde af. Her er gavlmalerier et af de elementer, der skaber flere spændende oplevelser i vores by.”

Kan føres tilbage til Mexico

”Den type gavlmalerier, vi ser i dagens Danmark, kan føres tilbage til tiden efter revolutionen i Mexico i begyndelsen af det 20. århundrede. Her begyndte kunstnere at udsmykke mure i farvestrålende farver. Motiverne var ofte scener fra dagliglivet og havde et stærkt politisk udgangspunkt,” fortæller Lene Skytthe.

Gavl- og murmalerierne fulgte med de mexicanere, der flyttede til USA, og særligt byer som Los Angeles og San Fransisco har mange malede mure.

 

De såkaldte mælkegavle var de første egentlige gavlmalerier i Danmark. De 19 mælkegavle blev malet i starten af 1950’erne af en række af datidens største kunstnere. De var et led i en storstilet reklamekampagne for Storkøbenhavns Mejerier, og eneste krav til malerierne var, at sloganet ’Mælk gi’r sundhed’ skulle kunne ses klart og tydeligt. Kampagnen blev gentaget cirka 10 år senere, og i den forbindelse kom der yderligere 9 malerier til.

Det var netop mælkegavlene, der tændte en gnist hos multikunstneren Leif Sylvester Petersen. Som han siger andetsteds i MESTER:

”Som 13-14-årig havde jeg job som svajer, og her så jeg de store mælkereklamer, som var blevet malet i København. De var lavet af nogle af tidens største malere, og jeg var fuldstændig vild med dem og tænkte: ’Det vil jeg være’. Jeg troede, at det var kunstnerne selv, der malede, indtil jeg fandt ud af, at Otto Dahms var et malerfirma.”

Læs mere

Michelangelo havde også håndværkere til at male for sig

Læs artiklen

Det er en drøm at lave så store billeder

Læs artiklen

Artiklen du netop har læst er bragt i MESTER, som er Håndværkerforeningens magasin om godt håndværk.

Læs alle magasiner her