”Jeg har altid været fascineret af perler, og jeg vil gerne gentænke den klassiske perlekæde. Det kommer til udtryk i en asymmetrisk kæde, som kan skilles ad og samles på forskellige måder, så man selv kan bestemme forløbet af kæden,” fortæller Diana Holstein.

”Inspirationen og lysten til at nytolke perlekæden stammer faktisk fra de danske kronjuveler, som er udstillet på Rosenborg Slot. Flere af kronjuvelerne kan ’skilles ad’ og samles igen. Det er dels af praktiske hensyn, så man kan pakke juvelerne ned ved rejser, dels betyder det, at de kan og bliver brugt forskelligt i forskellige situationer. Dele af et diadem kan for eksempel bæres som en broche. Dronningen er selv meget kreativ og legende med sine smykker, og det er i den ånd, at perlekæden er skabt,” fortæller Diana Holstein.

Kronen som inspiration

Perlekæden består samlet set af 80 perler, men er opdelt i fire forløb, som kan skilles ad og samles igen med låsemekanismer. Kæden er monteret på en lås af guld, som kæden løber gennem. Guldlåsen kan ved første øjesyn ligne en blomst, men inspirationen til låsen er hentet fra hele to kroner, nemlig de store palmetteblade fra Christian 5. enevældskrone, som kan ses på Rosenborg Slot, og de karakteristiske perleformede bøjler fra den Kongelige Hofleverandørkrone.

”Man skal forestille sig en krone, hvor de otte bladformet bøjler er foldet ud. På den måde bliver guldlåsen i virkeligheden en symbolsk krone med reference til en svunden tid, hvor konger og dronninger bogstaveligt talt blev kronet,” siger Diana Holstein.

Idé, koncept og design

Såvel Diana Holstein som hendes partner, Hanan Emquies, har en baggrund inden for grafisk design, bygningskonstruktion og smykkedesign. Derfor er idé, koncept og design bærende i deres smykker.

”For os er det helt centralt at starte med koncept og design. Derfor bliver den tekniske metode altid en konsekvens af konceptet. I det her tilfælde har vi brugt 3D-tegning og -print til at designe og skabe støbeformen til den guldlås, som perlekæden løber gennem,” fortæller Diana Holstein.

Det er Hanan Emquies, der har overført Diana Holsteins håndtegnede skitser til et 3D-tegneprogram, og selv om den endelige formgivning sker ved en computer, ændrer det ikke fundamentalt på designprocessen.

”Jeg arbejder med min inspiration og idéer, skitserer på papir og laver måske små tredimensionelle prøver i papir og efterfølgende, som i dette tilfælde udsavninger i metal. Hanan er med undervejs, og når vi har formen og størrelsesforholdet helt på plads, begynder vi rentegning af designet. Tit er mine skitsetegninger meget tæt på det endelige smykke,” fortæller Diana Holstein.

Hænderne skaber liv

Selv om designet er vigtigt, er håndværket naturligvis centralt.

”3D-teknologien og andre digitale processer er nye værktøjer for håndværkeren, og det ser vi jo i mange fag. Men selv om vi også bruger det oftere og oftere, så har vi altid alle vores produkter i hænderne. Det er hænderne, der for alvor kan skabe liv i materialet,” siger Diana Holstein.

Det gør sig også gældende med guldlåsen, hvor Hanan har efterbehandlet overfladen i hånden. Det har blandt andet givet den kontrastfyldte blanding mellem matte og blanke dele i overfladen.

Man gør sit ypperste

Som oldermand for Københavns Guldsmedelaug var Diana Holstein ansvarlig for nomineringsudstillingen på Koldinghus i 2018 i forbindelse med stedets imponerende udstilling ’Magtens smykker’ samt den store udstilling ’En dronning værdig – mester, mæcen, monark’, som blev vist på Christiansborg Slot i efteråret 2019. Sidstnævnte udstilling viste guldog sølvværker skabt til eller bestilt af H.M. Dronningen. Derfor har Diana gjort sig mange tanker om den betydning, det har at skulle fremstille et smykke til H.M. Dronningen.

”Danskerne er et beskedent folk, og det er sjældent, at man som smykkedesigner, eller håndværker i det hele taget, bliver bedt om at skabe et dybdegående værk. Derfor er det en utrolig vigtig funktion, kongehuset udfylder, når der skal fremstilles et værk til for eksempel H.M. Dronningen. Hvad enten det er H.M. Dronningen selv, der bestiller, eller som i dette tilfælde  Håndværkerforeningen og de københavnske laug, så gør man sit ypperste. Man strækker sig! Det er et vigtigt element i at bevare vores kultur og vores historie,” slutter Diana Holstein.

Smykkeskrinet

Det smykkeskrin, som perlekæden til H.M. Dronningen ligger i, er udført af håndbogbinder Malene Lerager fra Co’libri (bogbinderiet Co’libri).

”Smykkeskrinet er opbygget som en lukket bogæske, der åbner op ’væk fra smykket’. På den måde bliver smykket præsenteret lige så snart, man løfter på låget,” forklarer Malene Lerager.

Til forskel fra en almindelig bogæske er der indsat en indmad med rum til de forskellige dele af smykket.

”Størrelsen og dybden på de enkelte rum er tilpasset præcis til hvilken del af perlekæden, der skal ligge i rummet, sådan at smykket ikke ligger og rasler rundt i skrinet. Ibenholtopsatsen skal kunne tages op, og derfor har jeg skåret fingerhuller, så man kan komme til,” fortæller Malene Lerager.

Skrinet er udført i pap, som er beklædt med gråt viskoselærred (iris). Indmaden er skåret ud i skumpap og er ligeledes beklædt med gråt lærred. De små rum i indmaden er derudover beklædt med velour. Smykkets guldlås er præget ind i skrinets låg.

Smykkeskrinet er udført sådan, at hæftet om tilblivelsen af det københavnske håndværks gave kan ligge  med i smykkeskrinet.