Jens Olsens Verdensur

På Københavns Rådhus står en af byens mest unikke attraktioner, nemlig Jens Olsens Verdensur. Uret blev, som navnet antyder, skabt af klejnsmed og urmager Jens Olsen. Han arbejdede på uret i 27 år, og var godt i gang med færdiggørelsen af uret, da han døde i 1945. Uret blev dog først sat i gang af Kong Frederik 9. i 1955. Ti år efter Jens Olsens død.

Københavns Kommune anslår, at en reparation koster 1,5 mio. kroner, og finansieringen kommer fra Københavns Kommune og Augustinus Fonden. Urmager Søren Andersen, der også stod for en gennemgribende renovation af uret i midten af 1990’erne skal stå for reparationen.

Urmager Søren Andersen

Omfattende reparation i 1990’erne

Men vi starter i 1992. Her opdagede en svensk turist, at Jens Olsens Verdensur gik forkert.

En nærmere undersøgelse afslørede en række tekniske problemer, som betød at uret gik forkert. Der skulle dog gå tre år før kommunen fandt finansiering til en reparation. Dengang var det urmager Søren Andersen, der stod for arbejdet, som tog 5-6 mands arbejde i 16 måneder.

Undersøgelsen viste også, at der faktisk var en række konstruktionsfejl ved uret.

”Jeg valgte en anderledes tilgang end man normalt vil gøre. I stedet for blot at udskifte de dele, som var i stykker, valgte vi at lave en komplet teknisk analyse. På den måde fandt vi ud af, at der faktisk var en række konstruktionsfejl i uret, som vi derfor kunne rette, blandt andet ved at udskifte mere end 400 faste lejer med kuglelejer,” fortæller urmager Søren Andersen og fortsætter.

”Vi rettede 99 pct. af de mekaniske fejl i uret dengang, så når uret i dag står stille, og vi derfor står overfor en ny reparation, skyldes det først og fremmest rust i dele af uret. Det er forårsaget af noget som jordnært som forkert klimastyring i det første år efter sidste reparation.”

En drengedrøm

Jens Olsens drøm om at skabe et dansk atronomisk Monumentalur tog allerede form i barndommen, og han blev yderligere inspireret til uret, da han var på valsen i Schweiz i starten af 1900-tallet.

Omkring 1925 tog arbejdet for alvor fat, og i mange år arbejdede han med at udforme konstruktioner og beregninger til uret. De mange beregninger og tegninger blev for en stor dels vedkommende nedfældet i kladdehæfter. De var dog så godt og præcist lavet, at ingeniør A. E. Flindt i starten af 1940’erne kunne lave de tekniske tegninger til Jens Olsen ur.

I alt 46 hovedblade, 14 diagrammer og 214 detailtegninger blev det til – urets æstetiske udsmykning blev udskudt til senere. Alle tegninger blev fremstillet i seks eksemplarer, og af sikkerhedsmæssige årsager opbevaret seks forskellige steder i landet.

Dermed kunne arbejdet med at færdiggøre uret påbegyndes i 1943.

Slankt design tog tid

Efter Jens Olsens død i 1945 blev uret færdiggjort af urmager Otto Mortensen i samarbejde med den kendte arkitekt Gunnar Biilmann Petersen. Han vandt i 1945 en arkitekt-konkurrence om urets udformning.

Gunnar Biilmann Petersen har med sit design givet uret sin slanke og smukke udformning, men det krævede, at mange af urdelene skulle tilpasses og skæres til.

”Lidt groft sagt, så blev færdiggørelsen af uret gennemført ud fra en anden designmæssig tankegang end Jens Olsens. Derfor gik en stor del af tiden med, at mange af delene blev tilpasset og tilrettet til det ’nye’ design,” fortæller Søren Andersen.

Glæde på Københavns Rådhus

Urets årlange stilstand har særligt ærgret det konservative medlem af  Borgerrepræsentationen, Jakob Næsager. Derfor fremsatte de Konservative tidligere på året et forslag om, at sætte penge af til en reparation af uret – et ønske der blev til virkelighed i forbindelse med den årlige overførselssag, hvor politikerne fordeler ubrugte midler fra året før.

Ligeledes har Augustinus Fonden støttet projektet med en halv million kroner. Og det glæder overborgmester Frank Jensen (S).

”Jens Olsens Verdensur er blevet en del af Københavns identitet, og er et tilløbsstykke for turister fra både ind- og udland. Derfor er jeg meget glad for, at det lykkedes os at finde de nødvendige midler til reparationen, som forventes afsluttet i efteråret 2019 – så vi alle igen kan glæde os over, at uret går, som det skal,” siger overborgmester Frank Jensen (S).

Også Jakob Næsager, gruppeformand for de Konservative og den oprindelige forslagsstiller, er glad for at en reparation nu er på vej.

”Vi konservative synes, at vi skylder at holde vores kulturarv intakt. Et ur skal naturligvis kunne gå, ellers har man ikke megen gavn af det. København skal fungere i hverdagen, og derfor skal vore ting holdes ved lige. Alt gælder ikke om blot at klippe røde snore over for at indvie nyt, hvis det gamle forfalder om ørene på os. Derfor er vi rigtig glade for, at uret på Rådhuset igen kommer til at gå,” siger Jakob Næsager (K).

Et ur skal virke

Hos Uhrmagerlauget i Kjøbenhavn glæder oldermand Niels Eriksen sig også over, at der nu er fundet midler til at reparere Jens Olsens Verdensur.

”Jeg vil næsten gå så langt og sige, at det er en katastrofe at Jens Olsens ur ikke virker. Uret er et helt unikt stykke dansk kulturarv, og det er noget vi er kendt for ud over landets grænser. Så selvfølgelig skal det virke,” siger oldermand Niels Eriksen og fortsætter.

”Jens Olsens ur blev lavet i Danmark af danske materialer og danske håndværkere. Derfor er vi i Uhrmagerlauget rigtig glade for, at det er et af vores laugsmedlemmer der har fået tildelt opgaven.”

Komite for fremstilling Jens Olsens astronomiske ur

I november 1934 blev der dannet en komite, som skulle sikre finansieringen af uret, samt finde et passende sted, hvor uret kunne opstilles. Initiativet kom fra Uhrmagerlauget og Håndværkerforeningen København.

Skoleborgmester, dr. phil. Ernst Kaper (K) blev formand, og blandt medlemmerne fandtes oldermændene O.P. Wiboe (Uhrmagerlauget i Kjøbenhavn) og K.V. Koch (Dansk Litograflaug) samt Claus J. Olsen (Københavns Malerlaug).

Det viste sig dog vanskeligt at indsamle midler, ud over de 2 x 5.000 kr., som hhv. Urhmagerlauget og H.C. Ørstedfondet fra starten af støttede med til tegninger og andet forarbejde. Der var endda en overgang kontakt til statsminister Thorvald Stauning mhp at få statsstøtte til uret, men det stødte på modstand flere steder.

I 1942 genoptog komiteen sit arbejde, denne gang med Håndværkerforeningens formand K.V. Koch i front. Det førte bl.a. til, at Dansk Arbejdsgiverforening ydede et rente og afdragsfrit lån på 100.000 kr., ligesom Københavns Kommune ad flere omgange afsatte midler til urets konstruktion. Komiteen indkaldte i 1943 til et ’donor-møde’ i Moltkes Palæ, hvor repræsentanter fra fonde, organisationer, virksomheder og laug mv. var inviteret. Her blev planerne for uret præsenteret, og Jens Olsen viste sine konstruktionstegninger frem for tilhørerne.

I starten af 1950’erne var der indsamlet i alt 412.000 kr., men der var stadig behov for yderligere finansiering. Derfor blev der i 1952 ansøgt om tilladelse til at gennemføre et landslotteri, som gav et samlet overskud på 100.000 kr.

Alt i alt strakte komiteens arbejde sig over 21 år, og da uret var færdigkonstrueret i 1955 havde den samlede udgift rundet 700.000 kr.

Tekst: Jakob Bo Andersen
Foto: Henrik Nielsen