Bille August Scenografien er med til at skabe filmens stemning

Når vi ser en film, bliver vi bragt i en særlig stemning, som scenografien bidrager til. Udtrykket, farverne og indretningen er vigtige virkemidler, som er med til at skabe helheden i fortællingen. Det siger filminstruktør og Æreshåndværker Bille August, der gennem sin karriere har instrueret en lang række film, som har sat sig på vores nethinder.

”Film er et visuelt medie, og det gælder om at skabe tilstande og udtryk med scenografien, der underbygger det samlede indtryk og den stemning, der ligger i selve historien”, siger Bille August.

Med fra første dag

Når han begynder på en ny film, går han i gang med at tale med scenografen fra dag et.

”Det er et spændende arbejde, og scenografien er vigtig for det samlede resultat. Derfor taler jeg og scenografen om, hvad det er for stemninger, vi skal have, som underbygger historien. Vi ser på malerier af for eksempel Hammershøj, går på museer og ser i fotobøger for at finde de helt rigtige udtryk. Derefter ser jeg på farveprøver, stofprøver og skitser, og på den måde går vi langsomt frem for at skabe det miljø, vi ønsker. Der skal være et overordnet aftryk, og man kan sige, at vi prøver at få alle farver på paletten med for at få det bedste resultat,” fortæller Bille August.

Lykke-Per fra kærlighedsløst til varmt

Han instruerede senest filmen Lykke-Per efter Henrik Pontoppidans roman. Per kommer fra et hjem, der er kærlighedsløst, og som han bliver udstødt fra af sin far, da Per ikke ønsker at gå i faderens fodspor og blive præst. Senere kommer han ind i den velhavende familie Salomons hjem og bliver forelsket i Salomons datter, Jacobe.

”På filmen Lykke-Per skabte vi hans barndomshjem, som er præget af omsorgssvigt og mangel på kærlighed, som et koldt, nærmest sakralt, hjem med monokrome farver, som stod i kontrast til det Salomonske hjem, han træder ind i, som er varmt, overdådigt med kunst og guld og med varme farver. Scenografien er med til at skabe historien og forskellen på de to hjem. Den er med til at hjælpe os med at aflæse psykologien og relationerne mellem personerne, som skuespillerne viser, og den bidrager til det samlede udtryk, og dermed den stemning, som jeg ønsker at skabe,” siger Bille August,
og fortsætter:

”De film, som man husker, er dem, der har en stemning. Der er en særlig tilstand, som kun kan skabes på film, og derfor er det vigtigt, at det scenografiske udtryk er rigtigt. Det er en del af filmens kerne. Det er det, som er så enestående, og det er det, film kan. Det skal man værne om, dyrke og forstærke,” siger Bille August.

En del films scenografi bliver bygget op i filmstudier, og andre gange filmer man på location i huse, haver og andre lokationer. Det er filmens budget, der bestemmer, hvilken vej man skal gå, og hvilke muligheder der er for at skabe scenografien. Hvis man ikke skal bruge en scene mere end få dage, kan det ikke betale sig at bygge den op fra bunden, og det er heller ikke altid muligt at arbejde så grundigt med scenografien, som  Bille August typisk gør. Men med de produktioner, som han har lavet i de sidste mange år, er det muligt.

 

Rungstedlund genskabt på Fyn

”De fleste af de projekter, jeg går ind i, har budget til at arbejde med scenografien, som jeg typisk gør, og det er utroligt spændende, hver gang vi skal skabe et miljø til en film,” siger Bille August, der senest har optaget filmen ”Pagten” om Karen Blixens fatale forhold til den unge digter Thorkild Bjørnvig.

I filmen skildres Bjørnvigs miljø i et lille hus i Humlebæk med små rum og i monokrome farver som kontrast til Blixens Rungstedlund, hvor han bliver inviteret op uden at forstå, hvorfor den store forfatter er interesseret i ham. Det var ikke muligt at optage filmen på Rungstedlund, da der er for mange restriktioner og ting, der ikke kan lade sig gøre i Karen Blixens tidligere hjem, der i dag er museum. I stedet er filmen blevet optaget på Flintholm Gods på Fyn. Og det gav blandt andet den fordel, at der kunne filmes mere kronologisk både inde og ude. En form, som Bille august foretrækker.

”Vi brugte rigtigt meget tid og mange penge på at gøre stedet til Rungstedlund. Vi ville skabe rummene, så det var tro mod Karen Blixens hjem, og så det blev Blixensk. Det skulle være Rungstedlund, som Blixen havde indrettet sig det. Og så har vi forstærket de udtryk, hun selv havde med forskellige virkemidler,” forklarer Bille August:

”Det er et hjem, hvor kunst er blevet skabt. Vi ville finde frem til, hvad det er i miljøet, der gør det specielt. Blixen havde været i Afrika og taget mange ting med hjem. Det har sat præg på hendes hjem, ligesom litteratur og bøger har fyldt meget. Vi viser, at det er en stor personlighed, der har boet her med de ting, hun har samlet gennem årene, farveholdninger og indretningen. Det skal være tydeligt, at det er en stor forfatterdame, der bor der. Det er et meget feminint hjem i modsætning til Salomons hjem i Lykke-Per, som er meget maskulint,” siger Bille August.

Hvordan scenografien ser ud, må vi vente lidt med at se. Filmen er netop blevet klippet færdig, og det øvrige efterarbejde er i gang. Så premieren bliver til foråret 2021.

Tekst: Peter Djurup
Foto: Rolf Konow

 

Fotograf, instruktør og Æreshåndværker Bille August

Oprindeligt uddannet fotograf i Stockholm og på Den Danske Filmskole. Han fik sit gennembrud som spillefilmsinstruktør i 1978 med filmen ”Honningmåne”.

 

Siden er det blevet til en perlerække af film, blandt andre ”Pelle Erobreren”, som han både vandt en Oscar og De Gyldne Palmer for samt Bodil- og Robert-prisen i Danmark.

Han har desuden instrueret film i ind- og udland som ”Zappa”, ”Frøken Smillas fornemmelse for sne”, ”De elendige”, ”Marie Krøyer”, ”En Sang for Martin” og ”Stille Hjerte”. Blot for at nævne nogle få.

Bille August blev i 1993 udnævnt til Æreshåndværker i Håndværkerforeningen.