Hans-Peter Ludvigsen tømrer, stuntman og hulebygger

Fængslet i ”Tinka og Kongespillet”, grotterne i ”Valhalla” og huset af lig ”The House That Jack Built”. Det er blot et lille bitte udsnit af Hans-Peter Ludvigsens byggerier til film og tv-serier. Med en uddannelse som tømrer har han bygget mange grotter, huse, skeletter og meget andet gennem årene.

Denne artikel blev bragt i MESTER13, november 2020.

Hans-Peter Ludvigsen er et kendt navn i filmbranchen, men ikke i den brede befolkning, selv om de fleste danskere har set noget af det, han har bygget.

Filminteressen kommer fra den første Indiana Jones-film.

”Filmen var fyldt med grotter, klipper og broer, der var ved at styrte ned, skeletter og mange andre dekorationer, og da jeg så det, sagde jeg til mig selv, at det ville jeg også  gerne bygge. Man kan godt sige, at der er gået lidt Indiana Jones i den med meget af det, jeg har bygget gennem årene,” siger Hans-Peter Ludvigsen.

Stunt i Los Angeles

Det var dog en anden filmdisciplin, han begyndte at dyrke sideløbende med tømreruddannelsen.

“Jeg startede med at lave stunt, da jeg var 18 år. Dengang Martin Spang Olsen lavede stuntskole. Her gik jeg og var med til en masse små stuntting på forskellige film. Jeg tog til Los Angeles og var på stuntskole i tre måneder. Derefter var jeg med på en actionfilm, der blev optaget i Los Angeles. En for den tid klassisk gangsterfilm. Det var de gode mod de onde med masseslagsmål og eksplosioner. Vi filmede rundt i hele Los Angeles i lagerbygninger og slumkvarterer. Det var en low budget-film, men efter danske forhold var der ikke meget lavbudget over det,” siger Hans-Peter Ludvigsen.

Han vendte tilbage til Danmark i 1988, og der var der ikke så meget gang i filmbranchen, som der er nu. Men der kom nogle stuntjob efterhånden, og han begyndte så småt at bygge lidt dekorationer.

Harry Potter, Batman, Spiderman og LEGO

Der kom for alvor gang i at bygge dekorationer til film i starten af 2000. Her var det Harry Potter-, Batman- og Spiderman- LEGO-reklamer, der blandt andet skulle bygges til.

”Jeg har bygget dekorationer til rigtig mange LEGO-reklamefilm over 25 år. Jeg byggede modellandskaber og fantasydekorationer til reklamefilmene, som jo skulle have de rigtige universer, der passede til de kendte figurer.

Reklamefilmene var et springbræt for mig, siger Hans-Peter Ludvigsen, til flere opgaver i film- og tv-branchen.

”Særligt de seneste 10 år er der kommet meget gang i byggeriet af dekorationer. Der bliver produceret meget mere fantasy som for eksempel julekalendere som Tinka, filmen Valhalla og serier som den norske Ragnarok, der er produceret til Netflix. Netflix og Viaplay producerer mere og mere, hvor der er brug for meget byg af blandt andet klipper, grotter og rødder, og det er jo dejligt,” siger Hans-Peter Ludvigsen.

Frankenstein og Indiana Jones

Hans-Peter Ludvigsen ser gerne film fra de gamle Hollywooddage, når han skal have inspiration til at bygge dekorationer.

”Jeg plukker meget fra gamle monsterfilm, som Universal lavede i 30’erne. The Mummy, Dracula og Frankenstein. Jeg forsøger at gå tilbage til det særlige look og feeling, de havde den gang. De byggede alt op i studierne, og man kan se, at det er fake, men på den gode måde. Mit øje kan bedst lide at kigge på decorations, modelbyggeri og glasmaleri foran kameraet end cgi-computertegnet decoration, men vi ser jo forskelligt på det. Når man ser en gammel film med monstre, er der måske 2.000 statister i de gamle Hollywoodfilm. I dag er der 500.000, der er lavet digitalt, og vi kan se, at det er computeranimeret. Så vil jeg hellere lave en løsning med rigtige mennesker på en mark,” siger Hans-Peter Ludvigsen.

Det er er næppe mange, der tænkte på Frankenstein, da de så Tinka og Kongespillet. Men fængslet, som prinsen sidder i, er inspireret af det bur, som Frankenstein bliver låst inde i. Og når man ser Valhalla, er der referencer til blandt andet Indiana Jones.

”Da jeg var med til at bygge scenografien til Valhalla, byggede vi det meste udenfor på Filmstationen i Værløse. Her gik vi og arbejdede hele sommeren, det var som at være på en lang og spændende ferie med godt vejr og masser af kreative mennesker med inspiration fra blandt andet Indiana Jones-filmene, hvor der er masser af grotter og skeletter. Blandt andet foreslog jeg, at der skulle være skeletter, som sad i klippevæggene, sådan så de hang lidt ud fra klippen. Jeg havde stor frihed under min del af byggeriet og byggede lidt efter idéer, som jeg havde fra gamle film,” siger Hans-Peter Ludvigsen.

Sære dyr og lig i et frysehus

To andre film, Hans-Peter Ludvigsens har bygget til, var hver for sig nogle ret specielle opgaver. Den ene er filmen ”Mænd og Høns”, som Anders Thomas Jensen instruerede. Her bor fem brødre sammen på et gammelt sanatorium med en masse mærkelige dyreskabninger. De slås og smadrer møbler, og det hele er faldefærdigt. Optagelserne foregik på et tidligere hospital i det gamle Østtyskland.

”Her smadrede vi alle møblerne og satte dem sammen med bandager og ståltråd, så de kunne bruges til at banke hinanden med, som brødrene gør i filmen. Jeg lavede også masser af høns og andre dyr med sære udseender, som var en lille skør del af filmen,” siger Hans-Peter Ludvigsen.

En anden film, som er den produktion, Hans-Peter Ludvigsen er mest stolt af, er The House That Jack Built, som Lars Von Trier instruerede. Filmen handler om en seriemorder, der bygger et hus ud af sine stivfrosne ofre i et stort frysehus. Hans-Peter Ludvigsen stod for at bygge huset, og 64 dukker blev sat sammen og sminket til stivfrosne lig.

”Da jeg skulle lave en dekoration til filmen, skulle der blandt andet laves alle Jacks ofre. Jeg holdt møde med Lars Von Trier og Simone Grau, der var productiondesigner, og for at vise hvordan jeg kunne lave ofrene, gik jeg hjem og lavede en dukke, jeg havde i forvejen, om, så den så frossen ud, og som Trier godkendte. Jeg kan ikke lave modeller af hoveder med afstøbninger, og vi havde heller ikke Uma Thurmans, som er en af de medvirkende, ansigt som afstøbning, kun få dele som et special sminketeam havde lavet til hendes ansigt, hvor hun er smadret med en donkraft. Det limede vi uden på en mannequindukke, og så klædte vi den på med hendes tøj, hvilket fungerede rigtig godt,” siger Hans-Peter Ludvigsen.

Han brugte tre uger på at sætte huset op på et filmstudie i Sverige. Det gik nærmest hen og blev en skulptur, huset af lig er en idé af og tegnet af Bjarke Ingels og Lars Von Trier og blev senere udstillet på kunstmuseet Charlottenborg sammen med andre værker af blandt andre Bjarke Ingels. Så man kan sige, at man nogle gange bevæger sig i et område mellem almindeligt håndværk og kunst som dekorationsbygger.

Grundforståelse for værktøj

Uddannelsen som tømrer er en vigtig forudsætning for Hans-Peter Ludvigsens arbejde. Han ved, hvordan man bygger, og det sker også, at han bygger mere ”almindelige” ting i sit arbejde.

”Mit arbejde går fra idéudvikling til at finde materialer, bygge tingene op, og rive dem ned igen. Og det er ikke kun grotter og klipper. Jeg bygger køkkener og stuer til film. Til filmen ”Det grå guld” med Birthe Neumann byggede jeg en hel lejlighed op,” siger Hans-Peter Ludvigsen.

”Min tømreruddannelse er grundlaget for det, jeg laver. Og så kommer fantasien oveni fra de film, jeg så i min barndom. Jeg laver det meste selv. Andre har håndværkere på til at lave det praktiske, men jeg laver det meste selv: bygger, maler, patinerer, river det ned og kører det på affaldscentralen. Jeg kan lide processen. Det er den, der er det sjove. Fra møder med productiondesigner og instruktør til selve byggeriet,” siger Hans Peer Ludvigsen.

Værkerne bliver bevaret på film

På spørgsmålet om han nogle gange godt kunne tænke sig at bygge noget, der ikke bliver revet ned igen, som andre håndværkere, lyder svaret:

”Det er da specielt, at man bygger noget, som bliver brugt i en uge, og så bliver revet ned. Man kan nogle gange godt tænke sig at bygge noget, der bliver stående i 100 år frem for uge,” siger Hans-Peter Ludvigsen.

Men selv om hans byggerier ikke bliver bevaret, bliver filmene og tv-serierne jo bevaret, så vi alle kan få glæde af hans arbejde, når vi genser en julekalender eller andre produktioner i fremtiden.

Tekst: Peter Djurup
Foto: Rie Neuchs