De forlader det kæmpe lærred for en stund for at fortælle om deres baggrund og arbejde med at skabe den scenografi, som vi alle ser, når vi går ind i biografens eller teatrets mørke.
Jette Mogensen ville oprindeligt være scenograf på et teater. Hun kom via en ”Ung i arbejde-ordning” ind på Folketeatret, hvor hun mødte nogle teatermalere, der med hendes egne ord var så fantastiske, at hun fandt ud af, at det var teatermaler, hun ville være.
Guldmedalje fra Bruxelles
”Den energi, der er i at frembringe scenografien i et samarbejde af forskellige håndværkere, hvor man bruger hinanden og til sidst står i den 25 gange større dekoration end scenografens model, tiltalte mig mere. Som scenograf mener jeg, at man står mere alene og skal formidle ens vision til håndværkerne,” siger Jette Mogensen, der siden tog en uddannelse som dekorationsmaler på den anerkendte uddannelse i Bruxelles Institut Superieur de Peinture – Van der Kelen.
Her fik hun sammen med Christine Bechameil et halvt års intensiv uddannelse i blandt andet dekorationsmaleri, marmorering og ådring, og begge udmærkede sig ved at få guldmedalje på uddannelsen.
”Inden jeg tog til Bruxelles, kom jeg i lære på Betty Nansen som teatermaler. Her var Helmuth Spengler min læremester. Han havde tidligere rejst rundt med et komisk stepnummer, hvor han faldt steppende ned ad en trappe. Men siden blev han en meget dygtig teatermaler,” siger Christine Bechameil.
Efter uddannelse startede Christine sit eget firma, da hun var 22 år.
”Jeg kunne reelt ikke så meget den gang. Men man finder jo ud af det efterhånden. At lave filmdekorationer er ikke noget, man kan lære på en uddannelse. Det gælder om at arbejde sammen med dygtige mennesker og lære af dem efterhånden,” siger Christine Bechameil.
Samarbejde med scenograf og teknikere
For at kunne udføre scenografien skal man kunne forstå og udføre scenografens vision.
”I samarbejdet med scenografen er kommunikation vigtig. Man skal både kunne se for sig, hvad visionen er. Det er et samarbejde, hvor scenografen præsenterer en model, og vi efterfølgende laver prøver 1:1 for at finde frem til det endelige resultat,” siger Christine Bechameil.
”Vi samarbejder også med teknikken. Blandt andet lysfolkene, da lyset jo har en stor betydning for det endelige resultat, når det gælder farver på både teaterforestillinger og film. Man har brug for at tale med lysfolk og fotografer i forhold til, hvordan det endelige udtryk bliver. Man kan lyse på noget, så det ser smukt ud eller bliver grimt.”
Det har Jette Mogensen en konkret historie om fra en af hendes første opgaver:
”En af de første ting, jeg lavede på Folketeatret, var et gammelt løvehoved i granit. Men da det kom ind i sin niche, så det bare gråt ud på grund af belysningen. Det gælder om at forstærke udtrykket og overdrive, så man kan se det langt tilbage på tilskuerrækkerne. Derfor er det også vigtigt at vide, hvad lysdesignerne har tænkt sig i forhold til, hvordan de vil belyse en scene,” siger Jette Mogensen.
Filurkat og elefant i fuld størrelse
Jette og Christine er blandt en lille skare af malere i dansk film og teater. Gennem årene har arbejdet som maler bragt dem begge ud i meget forskelligartede projekter. Både sammen og hver for sig.
”Jeg har tidligere været fastansat på Det Kongelige Teater i 16 år. Der har jeg blandt andet lavet Filurkatten fra Alice i Eventyrland. Katten er sat sammen af ni dele, og den kan gøre alle mulige ting. Den skal kunne atomiseres og samles igen, og det krævede nogle dygtige dukkeførere at få den til at fungere,” siger Jette Mogensen.
Filurkatten er sammen med 11 store svanevinger til operaen Lohengrin og en elefant i fuld størrelse til brug for forestillingen ”Fyrværkerimesterens datter”, som hun har været med til at lave, også til Det Kongelige Teater, noget af det, hun er mest stolt af, og som har været sjovest at lave i sit arbejdsliv.
”Elefanten, som kunne styres af to mennesker, der skulle være inde i elefanten, kunne ved hjælp af snoretræk få snabel, ører og hale til at bevæge sig. Det var et samarbejde på tværs af flere afdelinger på teatret. Blandt andet hatteværksted, tekstilværksted og smed. Det er sådan nogle ting, jeg synes, er sjovest at lave,” siger Jette Mogensen.
