Andelsforening skaber liv og forretning

Jægersborggade har historisk set været en handelsgade, men havde i mange år
et dårligt ry. Det er nu overvundet, og Jægersborggade er i dag et af Københavns mest trendy steder fyldt med originale og ’skæve’ butikker og værksteder, iværksættere, kunsthåndværkere, gallerier og gode spisesteder.

Tekst: Jakob Bo Andersen
Foto: Kristian Johannes Holm

Denne artikel blev bragt i MESTER14, februar 2021.

Jægersborggade på Nørrebro er kendt vidt og bredt som en af Københavns store attraktioner. Og med op mod 50 specialbutikker og spisesteder samlet i én gade venter der da også de besøgende en særlig oplevelse. De brede fortove og den brostensbelagte gade skaber en unik atmosfære, som i manges øjne minder om Berlin.

”Det er sjovt, at mange siger, at det minder om Berlin. Jeg har været i Berlin flere gange, men har aldrig fundet noget der, som minder om Jægersborggade,” starter keramiker Inge Vincents, som har haft butik i Jægersborggade i 11 år. Hun fortsætter og uddyber:

”Butikkerne og håndværket i Jægersborggade er på et ret højt niveau, og det er faktisk unikt, at du i en globaliseret verden kan finde en gade, der samler så mange butikker med varer, som er produceret lokalt, og som kun sælges her i gaden. Og når du kommer ind i butikkerne, er det som udgangspunkt ejeren selv – håndværkeren, kunstneren, designeren, den kreative ildsjæl – du møder.”

Den høje kvalitet og den særlige stemning betyder, at Jægersborggade er blevet kendt langt ud over Københavns og Danmarks grænser. Faktisk er Jægersborggade en af Københavns store turistattraktioner med regelmæssige omtaler i internationale magasiner og aviser.

Arnested for nye idéer

En del af succesen i Jægersborggade skal ses i lyset af, at huslejen er relativ lav. Og det er et bevidst valg fra  andelsforeningen A/B Jæger, som omfatter størstedelen af gadens opgange og erhvervslejemål. Ikke mindst har andelsforeningen aktivt taget stilling til, at lejemålene ikke har afståelsesret.

”Vi vil gerne have folk med en god og original idé ind i gaden, selv om de måske ikke har så mange penge til at starte op for. Derfor arbejder vi for eksempel aktivt i forhold til at afskaffe afståelsesretten i erhvervslejemålene. Vi vil hellere have, at butiksejeren bruger pengene på sit varelager eller på at indrette butikken,” fortæller Kim Boesen, som er formand for andelsforeningen A/B Jæger.

Det betyder, at der er mulighed for, at folk med en ’skæv’ idé kan komme i gang.

”De fleste af dem, som starter butik her i gaden, har ikke nødvendigvis prøvet at prodrive en virksomhed før. Men de  brænder for deres idé, og det giver naturligvis et helt særligt miljø. Nogle får stor succes – for eksempel drengene fra Grød, som startede i Jægersborggade for 10 år siden, og nu har ni restauranter i København, Lyngby og Aarhus. Andre lukker igen. Men det er jo også en god historie; for så kommer der noget nyt og unikt, som du ikke kan finde andre steder. For eksempel er der for nyligt åbnet en honningbutik,” siger Inge Vincents.

Landsbystemning i storbyen

Der er et udbredt samarbejde og sammenhold mellem de erhvervsdrivende. Man henviser til hinandens butikker, og for eksempel serverer både frisøren og chokoladebutikken på den anden side af gaden kaffe i kopper, som er drejet af Inge Vincents. Men koncentrationen af butikker betyder også, at der er en vis konkurrence butikkerne imellem. Og det er positivt, mener Inge Vincents.

”Hvis kunderne går hen i nabobutikken i stedet for i din butik, så må du op på tæerne og tænke over, om du kan gøre din butik mere indbydende eller stille andre varer frem i vinduet,” siger Inge Vincents.

Alle butikkerne er samlet i Jægersborggade Handelsstandsforening, som står for at arrangere for eksempel julemarked, halloweenfest eller  musikarrangementer. Handelsstandsforeningen driver også en fælles Instagram- og Facebook-konto, hvor de enkelte butikker kan dele deres opslag.

”Der er generelt en stor fællesskabsfølelse blandt de erhvervsdrivende. Men som i alle fællesskaber er der altid nogen, som er Tordenskjolds soldater og trækker et større læs, mens andre er mere koncentreret om at passe og udvikle deres egen butik,” siger Inge Vincents.

Én gade, én andelsforening

En af de helt afgørende forudsætninger for udviklingen af Jægersborggade har været, at størstedelen af gadens  beboelsesopgange blev samlet i én andelsforening i 1993. I starten af det nye årtusinde besluttede andelsforeningen nemlig at rydde ud i de eksisterende cykelkældre, og dermed blev der gjort plads til de ca. 50 erhvervslejemål, der i dag rummer gadens butikker og spisesteder.

Og det, at A/B Jæger ejer de fleste af erhvervslejemålene, har stor betydning.

”Det giver os mulighed for at følge vores erhvervsstrategi helt til dørs. Vi har for eksempel et udvalg, som udvælger, hvilke nye lejere der kan komme ind i et tomt lejemål, og vi er meget bevidste om at sikre et mangfoldigt mix af butikker,  spisesteder og nye iværksættere, og vi siger for eksempel nej tak til kædebutikker,” forklarer Kim Boesen.

Inge Vincents supplerer:

”Det, at beboerne fik mulighed for at købe deres egne lejligheder (da den tidligere udlejer gik konkurs), og samlede sig i én andelsforening, har været helt afgørende. Det betød, at beboerne fik en større interesse i at gøre gaden til et fedt sted. Og med andelsforeningen som ramme har relativt få mennesker kunnet rykke ret meget.”

Målet for andelsforeningen er at skabe en livlig handelsgade, som tiltrækker mange kunder og besøgende til gaden, forklarer Kim Boesen.

”Vi tager begrebet handelsgade meget bogstaveligt. Derfor stiller vi i vores lejekontrakter krav om, at butikkerne skal have åbent mindst seks dage om ugen. Vi ved, at når folk besøger Jægersborggade, vil de gerne ’have en tur ud af det’. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at butikkerne har åbent, når folk er her.”

Gør det selv

Sådan skaber du et lokalt fællesskab med dine nabobutikker.

Inge Vincents har en række gode råd til, hvad du som butiksejer eller håndværksmester
skal overveje, hvis du gerne vil opbygge et lokalt fællesskab med dine nabobutikker:

Start med at tale sammen, og find ud af, hvad I har til fælles, og byg på det. Når I har noget unikt, så skal I fortælle om det.

OVERVEJ FØLGENDE

  • Hvad er det unikke ved din egen virksomhed, og hvad er det unikke ved jeres fællesskab af virksomheder?
  • Hvorfor skulle folk komme hen til jeres butikker – hvad finder man her som er særligt?
  • Appellerer I til samme målgruppe, og hvordan kan I udnytte, at I enten gør eller ikke gør?
  • Kan I finde et fælles kaldenavn? (Tag for eksempel udgangspunkt i et gadenavn eller
    kvarternavn).
  • Ligger I i nærheden af noget andet, som I kan slå på? (’Kig forbi, inden du skal i teatret’ eller ’lige ved Enghave Plads´ metro’).
  • Skal I oprette en fælles Instagramkonto, hvor I alle kan dele opslag og billeder (Hvilke
    retningslinjer skal der gælde?).
  • Kan I holde fælles udsalg, julemarked eller pynte fortovet med plantekasser?