Byudvikling i fællesskab skaber liv og forretning

Lokalt engagement giver mening på mange planer. Det skaber levende bymiljøer, som er rare at bo i, skaber mere sammenhold og bedre forretningsgrundlag for de lokale erhvervsdrivende.

Tekst: Peter Djurup
Foto: Rie Neuchs

Det er vigtigt at tænke ud over sin egen virksomhed, hvis man vil have sit lokalområde til at blomstre og tiltrække flere kunder. Som lokal virksomhedsejer er der muligheder i at tænke mere på tværs af både de andre erhvervsdrivende, udlejningsselskaber, kommuner og andre partnere, hvis man skal løfte lokalområdet.

Det mener Julie Holck, der har forsket i by og virksomhedsudvikling, og har skrevet en erhvervs-ph.d. med titlen Butikkerne og de levende byer (2010) i regi af Dansk Erhverv. Senere har hun specialiseret sig i offentligt-private bysamarbejder og har blandt andet taget den udenlandske samarbejdsmodel Business Improvement Districts med til Danmark.

Business Improvement Districts, eller BID, er et begreb, der begyndte i Toronto i 1970, hvor en butiksgade var ved at dø på grund af, at der var blevet bygget et storcenter uden for byen.

”Butikkerne i gaden fandt ud af, at de ville gøre noget ved problemet i fællesskab. De havde dog brug for, at alle butikkerne bidrog med engagement og økonomi. Det lykkedes til sidst at få flertal for planen i gaden, og så skulle alle betale. Med den fælles indsats lykkedes det at få kunderne tilbage til gaden. Den blev en lokal destination, hvor folk havde lyst til at tage hen. Kundeflowet steg, og det samme gjorde omsætningen. Fem år efter, da ordningen skulle genforhandles, var der flertal igen. De erhvervsdrivende kunne se, at det gjorde en afgørende forskel. Sådan blev det første BID skabt, og succesen gjorde, at modellen bredte sig til resten af Canada, USA og vestlige lande i hele verden,” forklarer Julie Holck.

I 2012 præsenterede Julie Holck BID-modellen for Realdania og skrev en rapport om BID, og siden har hun sammen med sin partner drevet konsulentvirksomheden Living Cities, der blandt andet rådgiver om partnerskaber mellem offentlige og private aktører i forhold til at udvikle byområder. Det kan være kommuner, statsinstitutioner, ejendomsudviklere og virksomheder.

Skab den levende by

”Hvis du vil skabe liv og sætte gang i dit  lokalområde, er det om at komme i gang med at tale sammen på tværs. Det er meget banalt og meget grundlæggende, men det er i samtalen, at folk finder ud af, hvordan de kan bidrage og udvikle idéer i fællesskab. Der kan foregå mange forskellige ting over dagen og aftenen i en gade eller et område. Aktiviteter med fælleskaffe, foredrag og musikudstillinger. Kun fantasien sætter grænser. Pludselig kender alle hinanden, og det åbner nogle andre muligheder. Men det kræver, at folk har lyst til det, og at man laver en ramme for, hvad der skal ske. Der er altid en, der skal være den. En edderkop i spindet, der trækker i trådene, og får ting til at ske,” siger Julie Holck.

”Begynd at tale med de andre virksomheder i området. Præsentér dem for dine idéer. Det kunne være, at I kunne have hinandens varer udstillet i butikkerne. I Jægersborggade på Nørrebro har butikker og cafeer lavet samarbejder på tværs: cafeen har for eksempel keramikerens vaser på bordene. Her har andelsforeningerne sammen med de erhvervsdrivende udviklet området fra en gade, hvor der blev solgt hash på gadehjørnerne, til en af Københavns mest trendy og livlige gader. Ved at have en fælles vision for gaden og hjælpe hinanden på tværs er der blevet skabt et stærkt fællesskab. Når alle går i samme retning, får gaden en unik karakter, som er med til at tiltrække kunder,” siger Julie Holck.

Inspiration fra New York

BID og andre modeller for offentligt-privat bysamarbejde har gået sin sejrsgang i hele verden.

Bryant Park i New York City er et af de bedste eksempler på, hvad et BID kan. Det er en mindre park mellem 40th og 42nd Street, og som tidligere kun blev brugt af narkomaner og hjemløse, men nu er gjort til et sted, hvor alle mødes, spiser mad, drikker kaffe, og hvor der er mange forskellige arrangementer hele året. Det er det mest populære offentlige sted i hele New York.

”De, der ejede ejendommene og butikkerne rundt omkring i sin tid, ønskede at gøre Bryant Park til et rart sted at opholde sig, og sammen har de skabt et sted, hvor der er borde og stole, liv og aktiviteter. Det tiltrækker folk og medvirker til, at de erhvervsdrivende i området har større omsætning, og at ejendomspriserne er steget markant,” siger Julie Holck.

Projektet med Bryant Park har været en del af inspirationen til det, der i dag er Ofelia Beach ved Skuespilhuset, hvor Københavns Kommune, Kulturministeriet og Realdania gik sammen om at skabe liv på pladsen ved Kvæsthusbroen.

Huslejen skal ikke tjenes i stueetagen

Julie Holck kommer med en opfordring til dem, der udvikler nye boligområder og bygger nye ejendomme:

”Som det er i dag, når man arbejder med byudvikling, bliver 99 procent af investeringerne brugt til mursten og det, man kan kalde ”hardware” i byggeriet. Der bliver brugt meget lidt til det mere bløde, såsom at facilitere og koordinere, hvilke butikker, caféer,  aktiviteter i området og lignende der er med til at gøre stedet til et godt sted at bo. Man skal huske, at området skal leve, og det kræver, at man tænker på funktioner, sammenhænge, æstetik, hele stemningen i området, og hvilken slags butikker og erhverv man vil have. Det kommer ikke af sig selv. Man skal gøre noget for det,” siger Julie Holck, der opfordrer udlejere til at sætte butikslejen lavere, end det er tilfældet i byer som København i dag.

”Som ejendomsudvikler er det ikke i stueetagen, man skal tjene penge. Stueetagerne skal være med til at skabe stedets liv og give det karakter og tiltrække de rigtige mennesker, der vil bo der og blive der i mange år, og dermed skabe stabil indtægt. Derfor mener jeg, at huslejen skal være lavere til butikkerne,” siger Julie Holck.

Hun peger på, at man som udlejer og lejer har meget forskellige tidshorisonter, når det gælder indtjening i forhold til investeringen.

”En ejendomsudvikler har et perspektiv på 10-20 år, men som selvstændig forretningsdrivende har du et perspektiv, der slutter i aften, når kassen gøres op,” siger Julie Holck. Samarbejde mellem meget forskellige aktører er en vanskelig kunst, men hvis byerne skal leve, er det dét, der skal til: en ny forståelse og respekt på tværs,” mener Julie Holck.

Sammen står I stærkt

Det er vigtigt at være fælles om projekterne, hvis man skal lykkes. Man står også stærkere, hvis man for eksempel kommer sammen med udlejer til kommunen og præsenterer de planer, man gerne vil have hjælp til at føre ud i livet. Det kan være, at man gerne vil have lov til at lave et arrangement i gaden, eller at man gerne vil lave en fælles udsmykning, der kræver godkendelse fra kommunal side.

”Hvis man samler sig som en gruppe og går til kommunen, har man mere styrke. Hvis man går i dialog og mødes, sker der noget; man slipper for konflikter og udvikler byen i stedet. Det er der, magien kommer,” siger Julie Holck.

Inspirerende eksempler

Der er mange eksempler fra andre lande på områder, hvor man sammen har skabt nyt liv. I Jægersborggade har man gjort det på én måde, og BID er en anden måde. Men de ligner hinanden på mange måder. Og nye fælles visioner kan skabes og realiseres i mange skalaer og på mange måder:

Handlen i industriby genoplivet

Byen Preston i England er en gammel industriby. Men da industrivirksomhederne lukkede, forsvandt pengene ud af byen. Kommunen lavede forsøg med nye regler for udbud, så lokale kunne byde ind på at drive virksomhed, frem for at store nationale og internationale virksomheder rendte med alle opgaverne.

Det virkede, og der opstod et rigt lokalt forretningsliv, der var med til at give liv i byen igen. Over fem år lykkedes det at få 74 millioner pund mere til at cirkulere lokalt, i stedet for at pengene endte på hovedkontorer i finanscentre langt væk. Ved at nære det lokale erhvervsliv og skabe lokal vækst satte man gang i en ny tro på byens fremtid, der har smittet positivt af på byens liv og  tiltrækningskraft.

Kreative aktiviteter gav liv i butikkerne

I de tre norske byer Lærdal, Arendal og Tromsø havde de flere tomme butikslokaler, men med projektet ”Levende lokaler” fik byerne nyt liv ind i butikkerne.

Med projektet testede man, hvordan man kunne aktivere de tomme lokaler, hvilke aktiviteter og virksomheder man kunne få ind i lokalerne. Offentlige myndigheder, private udlejere og borgerne i de tre byer gik sammen om at udvikle idéer til, hvad man kunne gøre i stedet for bare at sætte et ”Til leje-skilt” i vinduet.

Resultatet blev, at der blev skabt genbrugsbutikker, stader, hvor man kunne få repareret tøj og andre ting, kursusvirksomheder, og en international café blev drevet. De nye aktiviteter supplerede de eksisterende butikker og var med til at give et løft af byernes liv.

Man engagerede blandt andet mennesker, der ikke var i arbejde, og lod dem drive de forskellige aktiviteter, og på den måde blev der ikke bare mere liv i områderne, men man fik også skabt meningsfulde aktiviteter til en række mennesker.

Kommunerne ansatte en projektleder, der sammen med de øvrige interessenter var med til at sætte gang i aktiviteterne.

De tre kommuner konkluderede, at samarbejdet på tværs mellem interessenterne gav mening og resultater. Ved at involvere de forskellige interessenter og give dem mulighed for at være med til at skabe noget nyt med en social fokus gav det nye muligheder for alle parter.

Michelinkok lavede skole for unge med udofrdringer

Massimo Bottura og hans hustru Lara Gilmore bor i Modena, hvor Bottura driver den trestjernede Michelinrestaurant Osteria Francescana. De har en søn med en diagnose og fandt ud af, at han ville samle en række lokale unge med samme diagnose og lære dem at lave tortellini. Projektet fik navnet ”Tortellante”.

De engagerede pensionerede kvinder, der var gode til at lave tortellini, såkaldte pastamamas, lærte de unge at lave den helt særlige pasta, som for italienerne er en ret, som man laver på en helt bestemt måde i de enkelte hjem – hvert hjem sin opskrift.

De unge var alle gode til at koncentrere sig om hver deres arbejdsopgave i produktionsprocessen. Og med hjælp fra de lokale pastamamas lærte de kunsten at fremstille den helt rigtige tortellini. De unge blev gode til det og fik resultatet af deres arbejde med hjem, hvilket gav stærk lokal forankring og glæde hos de unge, der lærte noget, som de blev rigtigt dygtige til.

Det samlede projekt har skabt ekstra forretning til byen og har givet byen et sammenhold. I dag bestiller Gucci blandt andre tortellini fra det lokale projekt i Modena.

Artiklen du netop har læst er bragt i MESTER, som er Håndværkerforeningens magasin om godt håndværk.

Læs alle magasiner her