”Hvis du ikke kan blive andet, kan du altid blive håndværker.” Det udsagn har været brugt mange gennem tiden. Men det passer langtfra og har i øvrigt aldrig passet, hvis man spørger Torkil Adsersen, der er museumsinspektør på Danmarks Tekniske Museum. Som håndværker har man altid skullet kunne bruge både hænderne og hovedet, og med den teknologiske udvikling bliver der stadig flere nye områder, man skal sætte sig ind i.

B&W – fra håndværk til teknologi

Torkil Adsersen har stor indsigt i den teknologiske udvikling. Han var i 1990’erne med til at dokumentere udviklingen gennem tiderne, da B&W lukkede deres værft i København, og med sin daglige gang på Danmarks Tekniske Museum følger han med i udviklingen, som bliver tydeliggjort af de flotte gamle biler, der står side om side med en Tesla Roadster, som var Teslas første elbilmodel.

”Da vi gennemgik B&W i sin tid, var det allerede dengang tydeligt, at der var sket en meget stor udvikling gennem tiden, når vi ser på skibsbyggeri. I 1950’erne begyndte man for alvor at bruge svejsning i stedet for nitning, og det betød, at skibsbyggeren skulle lære nye teknikker for at kunne beholde sit arbejde. Det gjaldt også for maskinarbejderen. Da jeg i slutningen af 1990’erne besøgte MAN-B&W’s maskinfabrik i Sydhavnen, var det ikke mænd med beskidte hænder og olieindsmurt kedeldragt, der udførte arbejdet, men derimod folk i hvide kitler, der programmerede maskiner, som havde erstattet den traditionelle drejebænk. Den udvikling har siden taget fart,” siger Torkil Adsersen.

Fra hammer til computer

Udviklingen foregår ikke kun i skibsindustrien. Alle områder af håndværket er berørt af teknologisk udvikling.

”Udviklingen betyder, at håndværksfagene har ændret sig meget inden for de sidste 50 år, men særligt inden for de seneste 25 år. Hvis man ser på mekanikerfaget, skal en mekaniker hele tiden følge med i udviklingen. For at reparere en moderne bil skal man diagnosticere fejlen ved hjælp af en computer og kunne aflæse diagrammer over motoren for at kunne finde frem til, hvad der er galt, og hvordan man retter fejlen. Man sagde i gamle dage, at man kunne reparere en bil med en skruenøgle og en hammer, det kan man ikke med en ny bil og særligt ikke med en elbil,” siger Torkil Adsersen.

Og myten om, at en bil kunne repareres med en skruenøgle og en hammer, holder i øvrigt ikke, ifølge Torkil.

”For at kunne blive håndværker skal du både kunne læse, skrive og regne. Det har du altid haft brug for. Hvis vi igen ser på mekanikerfaget, har det altid krævet, at man kan bruge både hænderne og hovedet. Men det er helt klart, at der i dag er langt mere teknologi, man skal kunne for at kunne reparere nutidens biler, og det samme gør sig gældende i de andre håndværksfag,” siger Torkil Adsersen.

Konstant udvikling

I det, nogen kalder de gode gamle dage, var det sådan, at det, man lærte som håndværkerlærling af mester, kunne man arbejde med i resten af sit arbejdsliv, og man kunne lære det videre til nye lærlinge. Men så enkelt er det ikke mere.

”Håndværket et blevet meget mere dynamisk. I 16-1700-tallet skulle en snedker kunne alle processer i at bygge en kommode. Men i dag er fagene blevet mere specialiserede. Det er ikke nok at kunne bruge en høvl, man skal kunne bruge et tegneprogram til at tegne det, man skal fremstille. Og ser vi på industri- og metalfagene, skal man kunne programmere, betjene robotter og arbejde med CNC-maskiner, som bruges i mange håndværksfag nu. Man skal kunne forstå opgaverne og vedligeholde maskinerne, og det kræver andre kvalifikationer end dem, man kendte før i tiden,” siger Torkil Adsersen.

Den teknologiske udvikling betyder, at den uddannelse, man får i dag, uanset om man skal være tømrer, mekaniker eller et hvilken som helst andet håndværksfag, er markant anderledes end for bare 25 år siden. Teknologien er flyttet ind i fagene, og det gør også, at en håndværker har brug for at følge med i den teknologiske udvikling løbende.

”Hvis vi tager en tømrer på 50 år, har han, siden han blev udlært for 25-30 år siden, udviklet sig fagligt både i forhold til arbejdsmetoder og værktøj. Hvis han ikke gør det, risikerer han at sakke bagud i forhold til kollegaerne. Det handler om at bruge og mestre de teknologier, man har til rådighed. Der er jo ikke en tømrer, der i dag står og skruer med håndkraft. De har alle en skruemaskine, blot for at tage et eksempel, som alle kender til,” siger Torkil Adsersen.

Digitaliseringen har stor indflydelse

Når man ser på de forskellige nye teknologier, er digitaliseringen den, der betyder allermest, hvis man spørger Torkil Adsersen.

”Digitaliseringen ses blandt andet i biler, hvor mekanikeren nu om dage sætter et stik ind i bilen og henter data ud for at finde ud af, hvad der er galt med bilen, fremfor at kigge ned i motoren og lede efter fejlen. Nu skal mekanikerne så også til at kunne reparere elbiler. Et andet sted er industriteknikerne, der i dag skal kunne programmere for at betjene maskinerne til at udføre det, de skal producere,” siger Torkil Adsersen.

”Et andet sted i håndværksfagene, hvor teknologien har stor indflydelse, er vvs-faget. Her har opgaverne over årene ændret karakter, og der er flyttet mere elektronik og teknik ind. Som vvs’er skal man for eksempel arbejde med varmepumper og udregne kapacitet i forhold til et hus’ størrelse. Her bliver vvs’erens og elinstallatørens arbejde flettet ind i hinanden, mere end det har været før,” siger Torkil Adsersen.

Teknologi i grøn omstilling

Han peger også på den grønne omstilling, som stiller nye krav til håndværkere generelt, når det gælder teknologi og viden.

”I byggeriet skal der laves energibesparende foranstaltninger. Både når det gælder renovering og nybyggeri, der kræver ny viden for mange håndværkere. Der bliver brug for flere faguddannede, der kan det. Og ser vi på energiområdet, bliver der også ny teknologi, som man som håndværker skal kunne. Man arbejder blandt andet på at indsamle den CO2, der bliver udledt. Det er lige nu på forskningsstadiet, men der skal bygges anlæg til det, som skal være klar i 2030, og til den tid skal der være uddannede håndværkere, der kan betjene og servicere anlæggene,” siger Torkil Adsersen.

Ét håndværksfag uden teknologi

Med den teknologiske udvikling skal nutidens og fremtidens håndværkere være indstillet på, at det at være håndværker er meget andet end at kunne bruge en hammer eller en skruenøgle.

”Teknologien er flyttet ind i alle fag. Den eneste håndværker, jeg kan komme i tanke om, som ikke nævneværdigt er berørt af teknologi, er beslagsmeden, der skor heste,” slutter Torkil Adsersen.

Artiklen du netop har læst er bragt i MESTER, som er Håndværkerforeningens magasin om godt håndværk.