Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle de, der har afsluttet deres erhvervsuddannelse, stort tillykke. I har truffet et godt og modigt valg og står nu med en uddannelse, der kan bruges fra første dag.
Jeg håber, at I havde et godt svendegilde og måske havde mulighed for at holde en enkelt fridag eller to, inden I skulle tilbage på arbejdet. Måske fik I endda lov til at sove længe og først møde kl. 8.
Hver eneste måned afslutter unge på erhvervsuddannelserne deres ungdomsuddannelse, og skolerne, virksomhederne og forældrene gør naturligvis alt, hvad de kan, for at fejre de unge. Desværre glider det forbi både samfundets og mediernes opmærksomhed. Men tillykke med jeres eksamen.
Af Christoffer Susé, adm. direktør i Håndværkerforeningen København.
Indlægget blev bragt i Berlingske, 24. juni 2022.