”Der er mange motivationer for at konkurrere. Nogle gør det for at opnå ros og anerkendelse fra deres familie eller fra andre. Nogle gør det for at bevise noget overfor sig selv. Andre gør det for hele tiden at forbedre sig indenfor deres felt,” siger Rasmus Lyhne.
Han har blandt andet hjulpet kokken Brian Mark Hansen og hans assistent Elisabeth Madsen med at blive mentalt klar til at deltage i den prestigefyldte Bocuse d’Or, populært kendt som VM for kokke, som Brian Mark Hansen vandt i januar.
Bjergbestigning fordi vi kan
Rasmus Lyhne ser det som en naturlig menneskelig egenskab, at vi har behov for at opnå noget. Hvilket vi kan gøre med konkurrencer eller, for den sags skyld, ved at bestige et bjerg. Engang havde vi behov for at kæmpe for at skaffe dagens mad. Der skulle skydes et dyr, fanges en fisk eller plukkes bær på en skråning. Men det er der ikke på den måde brug for, når det gælder en stor del af moderne mennesker. I stedet har vi kastet os over konkurrencer.
”Vi har som mennesker behov for at opnå noget. Der er ingen, der har behov for at bestige et bjerg, men vi gør det, fordi vi kan, og for at bevise at vi kan. Dyr går ikke op på et bjerg uden grund. De gør det for at skaffe mad eller for at komme væk fra en farlig situation. Men vi gør det af egen drift uden praktisk grund,” siger Rasmus Lyhne.
Hvis man sammenligner dyre- og menneskebørn, er der både forskelle og ligheder i deres grund til at lege.
”Når menneskebørn leger, træner de i at blive bedre. For eksempel til at løbe eller spille fodbold. Når dyreunger leger, er det for at lære at slås, hvilket de har brug for for at overleve. I begge tilfælde er det drevet af et overlevelsesinstinkt. Det handler om survival of the fittest. Dem der er bedst til at løbe i skolegården, eller til at spille fodbold, overlever bedst, forstået på den måde at de vinder konkurrencen eller bliver valgt til fodbold,” siger Rasmus Lyhne.
Hvem er bedst?
Det at konkurrere i et håndværk er en gammel tradition helt tilbage fra Fagenes Fest, afholdt af Håndværkerforeningen tilbage i 1930’erne. Men håndværkskonkurrencer lever i bedste velgående den dag i dag. For eksempel for frisører, der konkurrerer om, hvem der er bedst med saks og kam, og vognmænd der har DM for transportlærlinge. Endelig er der Skills, som den helt store konkurrence for lærlinge i alle håndværksfag, og som hvert år tiltrækker stor opmærksomhed til fagene. Selve svendeprøven er for lærlinge deres mulighed for at bevise for sig selv og andre, at de er gode til deres fag. Af samme grund bliver de bedste svendeprøver belønnet med medaljer. Og det giver god mening, at man konkurrerer i håndværksfagene, hvis man spørger Rasmus Lyhne:
”Der er en pointe i det, at man konkurrerer i et håndværk. For her kan man se forskel på resultaterne. Man kan se forskel på en klipning eller på hvilke mursten, der er lagt bedst. Det er jo vigtigt, at det er målbart, så man kan se, hvem der er bedst. Det adskiller håndværk fra kunst, der ikke på samme måde kan vurderes i forhold til, hvad der er bedst.”
Når det er sagt, mener Rasmus Lyhne dog, at der er områder, hvor håndværket og kunsten overlapper hinanden.
”Når håndværket bliver så excellent, er det nærmest kunst. Det er et håndværk at bygge et hus, men er det kunst at bygge en katedral?
Zlatan og Bendtner
Det kræver noget at konkurrere, uanset om du er 100 meter-løber, fodboldspiller eller vil være verdens bedste kok. Derfor kræver det træning i den disciplin, du dyster i, men også mentalt. Det gælder om at være motiveret og sulten efter at vinde. Hvis du ikke er dét, er det ikke sandsynligt, at du vinder, uanset hvor god du er teknisk.
”Det handler om, at du skal være målrettet, at du sætter dig noget for, og går efter det uanset hvad. De mennesker, der konkurrerer, skal have et særligt mindset. Deres motivation kan godt være forskellig for det er individuelt, hvorfor konkurrence trigger dig,” siger Rasmus Lyhne, og kommer med et par eksempler:
”Den amerikanske fodboldspiller Tom Brady blev valgt som nr. 199 i draften som collegespiller, men endte med at slå alle rekorder i sporten. Han ville bevise, at han kunne meget mere. Tennisspilleren André Agassi har beskrevet, hvordan han blev presset af sin far, på trods af at han hadede tennis. Så man kan sige, at han blev god på trods.”
Man skal selvfølgelig tro på sig selv, og det er blandt andet det, Rasmus Lyhne arbejder med, når han mentaltræner mennesker, der skal i konkurrencer. Men selvsikkerheden er ikke nok i sig selv.
”Hvis man ser på to fodboldspillere som Zlatan Ibrahimovic og Nicklas Bendtner, er der ingen tvivl om, at de begge er selvsikre. Men de er alligevel på to forskellige niveauer. Det der adskiller de to, er, at Zlatan hele tiden vil forbedre sig. Han bliver ved med at træne, og kæmper for at spille på topniveau, selv om han efterhånden er en af de ældste spillere på det niveau. Bendtner ser mere ud til, at han tidligt havde en indstilling om, at han nærmest ikke kunne blive bedre. Derfor fokuserede han ikke på sin træning på samme måde som Zlatan. Og det gør en forskel,” siger Rasmus Lyhne.
Find dine styrker og svagheder
Når Rasmus Lyhne træner sine klienter, tester han blandt andet deres kompetencer for at skabe en bevidsthed hos dem i forhold til, hvor deres styrker og svagheder ligger.
”En del af mit arbejde er at finde frem til, om en person er bevidst kompetent og bevidst inkompetent. Størstedelen af dem der har succes, er ikke bevidste om deres kompetencer. Men hvis de bliver det, kan de nå længere. Jeg skaber bevidstheden om det hos dem, jeg arbejder med, og på den måde bliver de bedre til at arbejde med deres kompetencer. De tre kokke jeg har arbejdet med, er alle målrettede, men deres øvrige kompetencer er forskellige, og derfor er der forskel på, hvad vi arbejder med for at gøre dem klar til konkurrencer,” siger Rasmus Lyhne.
Og så er det selvsagt ikke alle, der er gode til alt. Man skal derfor udnytte de områder, man er bedst til, når man vil være den bedste til noget.
”Husk, at man altid skal bedømme mennesker ud fra det, de er gode til. En filosof og en murer vil typisk have vidt forskellige kompetencer, og derfor vil det ikke give mening at bedømme dem overfor hinanden. Man siger, at hvis du bedømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den altid være en fiasko.”