Behovet for opkvalificering er enormt i virksomhederne

Den teknologiske udvikling går stærkere end nogensinde, og behovet for at opkvalificere medarbejdernes kompetencer er også større end nogensinde. Men i en tid, hvor der både er højkonjunktur og mangel på faglærte er den traditionelle tilgang med sidemandsoplæring ressourcekrævende og ufleksibel. Derfor har virksomhederne i industrien stort fokus på at introducere nye digitale læringsteknologier.

Tekst: Jakob Bo Andersen
Foto: Pressefoto / MADE

Denne artikel blev bragt i MESTER22, september 2022.
Camilla Nellemann

Sidemandsoplæring er formentlig den bedste metode til opkvalificering af faglærte medarbejdere i industrien og håndværksvirksomhederne. Ja, det er vel nærmest essensen af håndværk. At viden, metoder og teknikker overføres fra den erfarne mester eller svend til en lærling. Men det er også en ressourcekrævende og ufleksibel metode i en travl produktionsvirksomhed.

”Der er travlt i virksomhederne i øjeblikket, så det er krævende at tage en nøglemedarbejder ud af den daglige produktion for at gennemføre sidemandsoplæring af kollegaerne. Derfor er der et enormt potentiale i at digitalisere og automatisere sidemandsoplæring,” fortæller Camilla Nellemann, der er chefkonsulent i MADE – Manufacturing Academy of Denmark.

MADE er Danmarks klynge for Avanceret Produktion, der samler industri- og produktionsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner, vidensinstitutioner og GTS-institutter. MADE arbejder på flere fronter med at udvikle digitale teknologier, som kan bruges ude i virksomhederne. Blandt andet gennem forskning, der gennemføres som et samarbejde mellem universiteter, uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Camilla Nellemann er ansvarlig for indsatsen MADE Learning Factory, og hun har netop afsluttet et forskningsprojekt, der har undersøgt effekten af forskellige former for læringsteknologi, og hvordan de kan indarbejdes i hverdagen ude i virksomhederne.

”Det helt overordnede resultat er, at der er store fordele for virksomhederne ved at tage de her teknologier til sig. Dels fordi man bliver mindre sårbar overfor, om den rigtige medarbejder har tid til at tilsidesætte sit daglige arbejde for at træne kollegaer. Men også fordi teknologien faktisk betyder, at medarbejderne kan bruge færre timer på at træne,” siger Camilla Nellemann.

Virksomhederne driver udviklingen

Som nævnt er behovet for opkvalificering stigende, og derfor efterspørger virksomhederne mulighed for at træne og efteruddanne deres medarbejdere på en fleksibel måde.

”På den baggrund lancerede MADE indsatsen MADE Learning Factory i 2020, hvor vi samarbejder med uddannelsesinstitutioner om at udvikle fleksible uddannelsesforløb for produktionsvirksomheder, ” fortæller Camilla Nellemann.

Ny teknologi kræver forberedelse

Camilla Nellemanns forskning viser bl.a., at effekten af de nye læringsteknologier afhænger af, hvordan den enkelte medarbejder forholder sig til teknologien.

”Vi kan tydeligt se, at den digitale ulighed er udtalt. Det handler ikke nødvendigvis om alder, men helt generelt er de yngre mere begejstrede for at prøve nye teknologiske løsninger, mens de lidt ældre medarbejdere ofte er lidt forbeholdne. Så det er noget, man som mester må tage udgangspunkt i, når man vil tage ny teknologi til sig ude i virksomheden,” siger Camilla Nellemann.

”Det samme gælder på uddannelsesinstitutionerne, hvor undervisere også må tage hensyn til digital ulighed blandt studerende og tilpasse undervisningen derefter. Det kræver meget af undervisere at integrere avanceret læringsteknologi i undervisningen, og derfor er det essentielt, at de får tid og ressourcer til at lære teknologierne at kende og forberede deres undervisning,” siger Camilla Nellemann.

Det gælder om at mindske gabet mellem skole og arbejdsplads

Og apropos uddannelsesinstitutioner, herunder erhvervsskolerne, så er det ifølge Camilla Nellemann en fordel, at skolerne også tager de nye digitale læringsteknologier ind i undervisningen.

”Det danske arbejdsmarked er højteknologisk, og derfor er det nødvendigt, at medarbejderne bliver uddannet og efteruddannet i de teknologier, som virksomhederne bruger. Hvis du er vant til at arbejde digitalt med en HoloLens på arbejdspladsen, og du så kommer ind på skolen og får udleveret en slidt teoribog, så kan det opleves frustrerende. Der må ikke blive for stort et gab mellem det vores lærlinge og medarbejdere arbejder med i virksomhederne og på skolerne,” slutter Camilla Nellemann.

Tilbage til temaet

Tre teknologier, der virker ude på arbejdspladsen

Camilla Nellemann peger på tre teknologier, som har stort potentiale.

Videoklip til afspilning på smartphone

”Først og fremmest vil jeg fremhæve video, hvor man simpelthen laver en optagelse af en medarbejder i en sidemandsoplæringssituation. Altså ude ved maskinen, hvor man peger og trykker på knapperne og forklarer, hvad der skal forklares. Når kollegaen bagefter står ude i produktionen ved den samme maskine og skal løse en opgave, kan han se klippet på sin telefon eller en tablet samtidig. Vores forskning viser, at det giver det bedste resultat,” forklarer Camilla Nellemann.

Den helt store fordel ved video er, at det både er meget tilgængeligt for virksomheden at producere, og meget tilgængeligt for medarbejderne at navigere i. De skal ikke først lære et nyt program eller en ny teknologi at kende, for videoerne kan afspilles direkte på en smartphone eller tablet.

Augmented Reality

En anden teknologi, som Camilla Nellemann vil fremhæve, er Augmented Reality, for eksempel den såkaldte HoloLens. HoloLens er navnet på en ’brille’, hvor man gennem brillens glas får adgang til et digitalt lag, der så at sige lægger sig oven på virkeligheden.

”HoloLens har også et stort potentiale ude i produktionshallen, fordi medarbejderne får adgang til et digitalt lag, hvor man kan indsætte forskellige instruktioner eller grafiske elementer som pile, der viser et flow step for step. Med en HoloLens på hovedet har medarbejderen begge hænder fri til at udføre instruksen,” forklarer Camilla Nellemann.

HoloLens kræver lidt mere af virksomheden og medarbejderne. Dels fordi der skal investeres i både hardware og software, og så skal man have en superbruger blandt medarbejderne, der kan hjælpe og guide kollegaerne i brugen af den nye teknologi.

Assisted Reality

Den sidste teknologi, som Camilla Nellemann nævner, er Assisted Reality, for eksempel den såkaldte RealWear, som essentielt er en bærbar tablet, som man tager på som en slags pandebånd med en lille skærm ud for det ene øje. RealWear er stemmestyret, og på den måde har medarbejderne adgang til alt materiale på tabletten, og de kan for eksempel bladre i en manual eller skifte mellem videoinstruktioner, mens de står ved maskinen. RealWear giver også mulighed for, at medarbejderen kan foretage et opkald til en supportfunktion via Teams.

”Vi kan se fra vores undersøgelse, at RealWear fungerer godt, men at der er en tendens til, at medarbejderne bruger muligheden for at ’ringe til en ven’ lidt for ofte. Derfor er læringsudbyttet af RealWear mindre end ved de andre teknologier, fordi man simpelthen overlader problemløsningen til andre,” fortæller Camilla Nellemann.

 

Artiklen du netop har læst er bragt i MESTER, som er Håndværkerforeningens magasin om godt håndværk.

Læs alle magasiner her