Sidemandsoplæring er formentlig den bedste metode til opkvalificering af faglærte medarbejdere i industrien og håndværksvirksomhederne. Ja, det er vel nærmest essensen af håndværk. At viden, metoder og teknikker overføres fra den erfarne mester eller svend til en lærling. Men det er også en ressourcekrævende og ufleksibel metode i en travl produktionsvirksomhed.
”Der er travlt i virksomhederne i øjeblikket, så det er krævende at tage en nøglemedarbejder ud af den daglige produktion for at gennemføre sidemandsoplæring af kollegaerne. Derfor er der et enormt potentiale i at digitalisere og automatisere sidemandsoplæring,” fortæller Camilla Nellemann, der er chefkonsulent i MADE – Manufacturing Academy of Denmark.
MADE er Danmarks klynge for Avanceret Produktion, der samler industri- og produktionsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner, vidensinstitutioner og GTS-institutter. MADE arbejder på flere fronter med at udvikle digitale teknologier, som kan bruges ude i virksomhederne. Blandt andet gennem forskning, der gennemføres som et samarbejde mellem universiteter, uddannelsesinstitutioner og virksomheder.
Camilla Nellemann er ansvarlig for indsatsen MADE Learning Factory, og hun har netop afsluttet et forskningsprojekt, der har undersøgt effekten af forskellige former for læringsteknologi, og hvordan de kan indarbejdes i hverdagen ude i virksomhederne.
”Det helt overordnede resultat er, at der er store fordele for virksomhederne ved at tage de her teknologier til sig. Dels fordi man bliver mindre sårbar overfor, om den rigtige medarbejder har tid til at tilsidesætte sit daglige arbejde for at træne kollegaer. Men også fordi teknologien faktisk betyder, at medarbejderne kan bruge færre timer på at træne,” siger Camilla Nellemann.
Virksomhederne driver udviklingen
Som nævnt er behovet for opkvalificering stigende, og derfor efterspørger virksomhederne mulighed for at træne og efteruddanne deres medarbejdere på en fleksibel måde.
”På den baggrund lancerede MADE indsatsen MADE Learning Factory i 2020, hvor vi samarbejder med uddannelsesinstitutioner om at udvikle fleksible uddannelsesforløb for produktionsvirksomheder, ” fortæller Camilla Nellemann.
Ny teknologi kræver forberedelse
Camilla Nellemanns forskning viser bl.a., at effekten af de nye læringsteknologier afhænger af, hvordan den enkelte medarbejder forholder sig til teknologien.
”Vi kan tydeligt se, at den digitale ulighed er udtalt. Det handler ikke nødvendigvis om alder, men helt generelt er de yngre mere begejstrede for at prøve nye teknologiske løsninger, mens de lidt ældre medarbejdere ofte er lidt forbeholdne. Så det er noget, man som mester må tage udgangspunkt i, når man vil tage ny teknologi til sig ude i virksomheden,” siger Camilla Nellemann.
”Det samme gælder på uddannelsesinstitutionerne, hvor undervisere også må tage hensyn til digital ulighed blandt studerende og tilpasse undervisningen derefter. Det kræver meget af undervisere at integrere avanceret læringsteknologi i undervisningen, og derfor er det essentielt, at de får tid og ressourcer til at lære teknologierne at kende og forberede deres undervisning,” siger Camilla Nellemann.
Det gælder om at mindske gabet mellem skole og arbejdsplads
Og apropos uddannelsesinstitutioner, herunder erhvervsskolerne, så er det ifølge Camilla Nellemann en fordel, at skolerne også tager de nye digitale læringsteknologier ind i undervisningen.
”Det danske arbejdsmarked er højteknologisk, og derfor er det nødvendigt, at medarbejderne bliver uddannet og efteruddannet i de teknologier, som virksomhederne bruger. Hvis du er vant til at arbejde digitalt med en HoloLens på arbejdspladsen, og du så kommer ind på skolen og får udleveret en slidt teoribog, så kan det opleves frustrerende. Der må ikke blive for stort et gab mellem det vores lærlinge og medarbejdere arbejder med i virksomhederne og på skolerne,” slutter Camilla Nellemann.
