TEC skaber fremtidens undervisning

Der har altid været teknologisk udvikling – også inden for håndværksfagene. Forskellen fra tidligere er, at nu går den teknologiske udvikling så stærkt, at der er behov for, at både lærlinge og svende løbende bliver trænet og efteruddannet i de nyeste teknologier. Derfor har TEC i flere år haft fokus på at udvikle og forbedre undervisningen med hjælp fra avancerede digitale læringsteknologier.

Tekst: Jakob Bo Andersen
Foto: Pressefoto / TEC

Denne artikel blev bragt i MESTER22, september 2022.
Camilla Løkkegaard

”Jeg blev ansat på TEC for syv år siden og var første medarbejder i Sekretariatet for digitalisering, der blev etableret i 2017. I dag har jeg fem medarbejdere, og vi arbejder både med strategisk og praktisk udvikling af undervisningen. Senest har jeg ansat en medarbejder, der er uddannet i education technology og gamification, så vi selv kan være med til at udvikle og opbygge fx virtuelle universer, simulationer, Matterport spaces og 3D-modeller, som er den tekniske grundstamme i undervisningsforløbene,” fortæller Camilla Løkkegaard, der er leder af TEC’s Sekretariat for digitalisering.

Skal sikre den bedste læring

”For os som skole handler det selvfølgelig om at sikre at elevernes læring og kompetencer. Vi skal ikke bare lære dem, hvordan man gjorde tingene i går, men også hvordan man gør tingene i morgen. Derfor er vores mål at finde de læringsteknologier, der er bedst til det. Men samtidig er vi meget opmærksomme på, at de teknologier, vi arbejder med, også passer til, hvad der foregår ude på virksomhederne. Det er jo dem, der skal ansætte vores elever,” forklarer Camilla Løkkegaard.

TEC har gennem de seneste år afprøvet flere af de digitale læringsteknologier, som går under samlebetegnelsen extended reality (XR). Det går fra augmented reality (AR), over såkaldt mixed reality (MR) til virtual reality (VR).

TEC’s erfaring er dog, at virtuel 3D-simulation har det bedste undervisnings- og læringspotentiale.

”Vi kan se, at VR har en begrænsning i forhold til vores undervisning. Blandt andet fordi man skal bruge VR-briller og dermed er ’alene’ i sit læringsunivers. Eleverne vil hellere sidde sammen og have et læringsfællesskab. Det giver simulationsteknologien langt bedre mulighed for, fordi du arbejder i et virtuelt 3D-univers på din skærm,” fortæller Camilla Løkkegaard, der dog understreger, at VR-teknologi er rigtig god i andre sammenhænge.

Udvikler helt ny VR-teknologi

Udviklingen inden for de nye teknologier går rygende stærkt, og Camilla Løkkegaard fortæller, at reservationen overfor at tage VR-teknologi i brug i TEC’s undervisning har ført til, at TEC hen over sommeren har deltaget i et projekt, der går ud på at udvikle en ny VR-model, sådan at flere personer kan mødes i et VR-univers på samme tid.

”Sammen med vores samarbejdspartner har vi udviklet en ny model, hvor helt op til 12 personer kan mødes virtuelt på samme tid. Det er helt nyt, og lige nu er vi i gang med at teste og finjustere. Men perspektiverne er kæmpestore, for med den her teknologi kan underviseren invitere en gruppe elever ind og skabe et virtuelt læringsfællesskab, selvom personerne fysisk er forskellige steder. Det er virkelig spændende, og det åbner for helt nye måder at undervise på. Samtidig er det mere bæredygtigt fordi simulationerne kan bruges af alle uanset hvor man er, ligesom det også reducerer antallet af anlæg man skal have stående på skolerne, samt behovet for m2,” siger Camilla Løkkegaard.

Supplement til lærernes undervisning

De virtuelle verdener, som TEC’s elever arbejder i, kan for eksempel være en Matterport-scanning af skolens værksted, en forsøgsopstilling eller et produktionsanlæg, hvor skolens undervisere efterfølgende indbygger arbejdsopgaver og links til teori eller videoklip. Og her er det centralt at huske på, at de digitale læringsteknologier også er nyt land for underviserne.

”Det er underviserne, der skal planlægge og tilrettelægge undervisningen, så eleverne får det udbytte og den viden, som de skal. Men hvis lærerne skal give den bedste undervisning, så skal de have forberedelsestid til at udvikle deres undervisning og praksis,” siger Camilla Løkkegaard og fortsætter:

”Det er vigtigt at sige, at de digitale læringsteknologier er et supplement til lærernes undervisning. Det kan ikke stå alene, ligesom det heller ikke kan erstatte træning og øvelse i et rigtigt værksted på rigtige maskiner,” understreger Camillia Løkkegaard.

”Når vi taler om digital undervisning i dag, så handler det meget om, at fysiske lærebøger er skiftet ud med en pdf-fil, og om, at man kan lave forskellige quizzer på computeren. Men med virtuel simulation kan eleven se, hvad der sker, når han simulerer en bestemt arbejdsproces, mens han samtidig kan se en video, hvor læreren forklarer teorien bag. Og hvis noget går galt, kan man starte forfra og prøve igen. Og faktisk er dét at se, hvad der sker, når man laver en fejl, en ret vigtig del af læringsprocessen, fordi det er med til at understøtte, at medarbejderne tænker selv. Det er et af de steder, hvor vi adskiller os fra andre lande og regioner, og det er en af erhvervslivets vigtigste konkurrencefordele,” fortæller Camilla Løkkegaard.

1 produktionsanlæg til 200 elever

Simulationsteknologien er et rigtigt godt redskab til at skabe anvendelsesorienteret træning, hvor teori og praksis smelter sammen. Det skyldes blandt andet, at teknologien i sig selv motiverer eleverne gennem for eksempel gamification (computerspils-effekter) og ikke mindst, at hver enkelt elev har ubegrænset adgang til det virtuelle anlæg og dermed kan genbesøge og træne arbejdsprocesserne igen og igen. Og det er utroligt værdifuldt, når man, som TEC, har op mod 200 elever på en årgang, der skal deles om 1 fysisk produktionsanlæg, og derfor kun kan tilbydes begrænset undervisnings- og træningstid på dette.

”Et produktionsanlæg ude i en virksomhed er sindssygt komplekst. Én robotarm på sådan et anlæg kan optimeres på op til 12 forskellige indstillinger, og der følger ikke bare en vejledning med. Det kræver træning og erfaring at vide, hvordan de 12 indstillinger spiller sammen, og hvordan man optimerer den enkelte robotarm til en bestemt type produktion. Med en virtuel kopi af anlægget kan eleverne få undervisning i – og simulere – de forskellige indstillinger, som de så bagefter kan prøve af på det fysiske anlæg,” forklarer Camilla Løkkegaard.

Tilbage til temaet

Vil skabe en national læringsplatform for efteruddannelse

TEC har arbejdet med digitale læringsteknologier i en årrække, og sidste år præsenterede TEC en vision om at skabe en fælles platform for digitale læringsteknologier. Målet er at samle tekniske skoler og andre læreanstalter, der allerede arbejder med de nye læringsteknologier, sådan at man kan gå sammen om at udvikle og udnytte teknologierne i undervisningsøjemed.

”Det er dyrt at udvikle de digitale teknologier, men hvis vi gør det i fællesskab og stiller vores løsninger til rådighed for hinanden, kan vi nå længere. Det gør os allesammen stærkere,” siger Camilla Løkkegaard.

TEC har blandt andet præsenteret visionen om den nationale læringsplatform for efteruddannelse for regeringens Digitaliseringspartnerskab, der blev nedsat i 2021 for at drøfte, hvordan Danmark bedst udnytter og omsætter de teknologiske muligheder i fremtiden. Da partnerskabet kom med sine anbefalinger i efteråret, var visionen om den nationale læringsplatform med som anbefaling nr. 42.

”Vi er i en tid, hvor den teknologiske udvikling går helt utroligt stærkt. Derfor har virksomhederne brug for, at deres medarbejdere kan få efteruddannelsestilbud, der løbende følger med den teknologiske udvikling. Her kan en national læringsplatform være med til at samle alle tilbud og gøre det nemt for virksomheder eller medarbejdere at finde de tilbud, der er relevante for virksomheden,” forklarer Camillia Løkkegaard.

Og fordelene er til at få øje på.

”Det er langt nemmere, hurtigere og billigere at opdatere de digitale undervisningsforløb med nyeste viden og teknologi, så eleverne hele tiden får den nyeste viden. Det vil simpelthen gøre det muligt for os at tilbyde livslang læring i et accelererende teknologisk samfund. Og en anden stor sidegevinst er, at vi også kan bruge undervisningsforløbene på vores EUD-uddannelser,” slutter Camilla Løkkegaard.

Artiklen du netop har læst er bragt i MESTER, som er Håndværkerforeningens magasin om godt håndværk.

Læs alle magasiner her