Tømrer og byggeleder med lange negle

Det hele startede på Christiania hvor Clara Waldmann voksede op mens hendes far og mor byggede huset ”12-kanten” som Clara i dag bygger videre på. Ved siden af det hus familien boede i, var der et overdækket skur der fungerede som værksted for hendes far mens han byggede.

”Jeg kom meget i skuret med værktøjet, og som teenager blev jeg enig med nogle veninder om at vi skulle bygge en hule. Men det skulle være en professionel en med vinduer og dør som et rigtigt hus. Det fik vi lov til at gøre på volden, og det blev mit første helt eget byggeprojekt,” siger Clara Waldmann der her fik vist at det at arbejde med træ, var den rette vej for hende.

Hun var allerede inden tømreruddannelsen klar over at hun ville videreuddanne sig enten til arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør. Men udgangspunktet skulle være tømreruddannelsen for at lære håndværket fra bunden.

Case for studievejleder

Clara Waldmann klarede sig godt i folkeskolen, og derfor var rådet fra hendes mor og studievejlederen samt andre voksne at hun skulle vælge gymnasiet.

”Jeg havde svært ved at sidde stille og koncentrere mig i skolen, og jeg havde ikke lyst til at sidde på skolebænken hver dag i tre år mere. Min studievejleder udfordrede mit projekt med at blive tømrer, men hun endte med at anbefale mig at tage en EUX-tømreruddannelse. Det var på det tidspunkt en ny kombineret uddannelsesform hvor man både får en gymnasial og en håndværksmæssig uddannelse. Da jeg fik at vide at jeg kunne være en dag på værkstedet og en dag på skolebænken på skift, blev jeg overbevist. Studievejlederen endte med at bruge mig som case for sin egen uddannelse da det var et eksempel på en anderledes vejledning,” siger Clara Waldmann.

Læreplads med god tone

At Clara var kommet på sin rette hylde, viste sig hurtigt under uddannelsen hvor hun bl.a. begyndte at konkurrere i sit fag. Konkurrencerne førte til lærepladsen hos Jakon.

”Egentlig har jeg oplevet megen opbakning, trods manges fordomme om at være kvinde i byggebranchen. Det viste sig bl.a. på skolen hvor der var en underviser som var censor ved en af de konkurrencer jeg var med til, og som hjalp mig med at finde læreplads. Både fordi han syntes at jeg var en fed person og dygtig til mit håndværk, men måske også fordi jeg skilte mig ud fra mængden som den eneste kvinde til konkurrencerne og i min klasse. Han anbefalede Jakon til mig, og omvendt mig til de lærlingeansvarlige i Jakon, og jeg kom til samtale og fik lærepladsen,” siger Clara Waldmann.

Hun var glad for at være i lære i virksomheden hvor arbejdsmiljøet var i orden.

”I Jakon er de ordentlige i forhold til at behandle medarbejderne godt og skabe et godt arbejdsmiljø. De har en god politik i forhold til hvordan man behandler medarbejderne, og der er styr på de fysiske forhold. Og så er der en god jargon blandt medarbejderne,” siger Clara Waldmann.

Opbakning til konkurrencer

I Jakon gik hun på store byggeprojekter, bl.a. i lufthavnen og på forskellige skoler. Det almindelige akkordarbejde var ikke det der interesserede Clara mest, men ved siden af lærepladsen blev hun udtaget til et elitehold hvor man kunne få specialundervisning på teknisk skole om fredagen efter normal skoletid. Nogle gange var der også undervisning i arbejdstiden som Jakon gav hende mulighed for at deltage i, og da hun begyndte at konkurrere endnu mere i sit fag, bl.a. til regionsmesterskabet i Skills, var der fuld opbakning fra hendes læremestre.

”Jakon støttede mig, da min skole inviterede mig til konkurrencer. Der kom flere ledere og kollegaer og så mig til konkurrencerne, selv om det var i weekenden. De deltog ret aktivt i det og stod 100 procent bag mig. Og så brugte de det også i forhold til den omtale det gav, så det var en win win-situation,” siger Clara Waldmann

I konkurrencearbejdet lærte Clara noget andet end det hun lærte på de store byggeopgaver på lærepladsen. Så på den måde fik hun meget ud af kombinationen mellem konkurrencerne og lærepladsen.

Hun blev i Jakon et år efter at hun var udlært, hvorefter hun forfulgte drømmen om at videreuddanne sig til bygningskonstruktør. Men hun tænker stadig positivt tilbage på tiden som tømrerlærling.

”Jeg vil altid tale godt om dem, ligegyldigt hvor jeg er. Det er en investering at have et godt arbejdsmiljø der gør at medarbejderne, også efter at de har forladt virksomheden, taler positivt om at være der. Det skal alle tænke på, også de mindre virksomheder. Derfor kan det betale sig at have gode forhold i virksomheden og orden i arbejdsmiljøet,” siger Clara Waldmann.

Skab et miljø med plads til alle

Clara Waldmann har altid insisteret på at hun kan gå i pink og arbejde i byggebranchen. Da hun var yngre og var i lære, gik hun meget med neglelak, og hun har altid haft lange negle. Håret er langt, og tøjet er feminint når arbejdstøjet skiftes ud med det private outfit. Det har indimellem givet kommentarer på arbejdspladsen, fordi det ikke er forventet at en kvindelig tømrer og byggeleder går feminint klædt eller har pink negle.

”Det er mest af den grund at jeg er blevet mødt af fordomme. Folk har ofte en opfattelse af at en feminin kvinde ikke kan være håndværker, og det har jeg også skullet høre mange kommentarer for. Jeg kan sagtens gå i arbejdstøj om dagen og kjole om aftenen, og ens arbejdspræferencer er ikke bundet op på ens udseende.”

Ud over kommentarerne om sit udseende, har Clara ikke oplevet mange problemer som kvinde i byggebranchen, hverken mens hun var i lære eller efter. Men hun er ikke i tvivl om at der er meget at gøre i forhold til at skabe flere arbejdspladser der kan rumme alle.

”Jeg hører fra mange af mine medkvinder om diskrimination ude i virksomhederne. Samtidig er det ikke kun kvinder der kan blive mødt af diskrimination eller en ubehagelig tone. Tilbage i min læretid hørte jeg ofte fra nogle af mine mandlige klassekammerater at der var en grummere tone og behandling på deres læreplads, end den jeg oplevede. Jeg ser det også meget mere over for fyren der ser anderledes ud end ’den stereotype danske håndværker’. De bliver ofte ramt af negative kommentarer som jeg selvfølgelig altid siger fra overfor hvis jeg er vidne til det,” siger Clara Waldmann.

Hun mener at der generelt er et diversitetsproblem i mange virksomheder i byggebranchen og kommer med et eksempel:

”De danske håndværkere kan være grove over for de polske håndværkere og forsøger ofte at give dem skylden for alt det der ikke er i orden på byggepladsen, og det er også en del af problemet. Der bliver også tit kommenteret på hvis folk har andre madvaner end traditionelt dansk eller ikke drikker alkohol. Det kan være store som små ting der bliver kommenteret på hvis man stikker ud fra den stereotype opfattelse af hvordan en der arbejder i byggebranchen, er eller ser ud. En anden ting er at hvis jeg sammenligner det at være kvinde med at være mand, tror jeg det forventes at en kvinde siger fra i forhold til omgangsformen, men hvis en mand gør det, får han at vide at han må indordne sig. Det er der også kvinder der får at vide, men som jeg ser det, forventer man ofte at vi kvinder har en anden indstilling og derfor reagerer. Det er derfor vigtigt at pointere at vi ikke skal ændre tonen i byggebranchen fordi der skal være plads til kvinder, men fordi tonen ofte ikke er ok, og der skal være plads til alle.”

Clara Waldmann har i sin karriere arbejdet på store arbejdspladser som Jakon, Rambøll og nu Novo Nordisk. Alle tre virksomheder der har styr på omgangstonen og kan rumme diversiteten. Hendes erfaring er at forskellighed i køn, alder og etnicitet er med til at skabe et godt arbejdsmiljø med en mere alsidig dialog både på kontoret og i skurvognen på byggepladsen.

Gør den fysiske arbejdsplads god for alle

Hvis man er en mindre håndværksvirksomhed, kan det måske virke svært at skabe et arbejdsmiljø, også fysisk, hvor der er plads til alle, fordi der nogle gange bliver talt om at der skal være separate mandskabsvogne til de forskellige køn. Men Clara Waldmann har en række simple råd til hvordan virksomhederne relativt nemt kan tilrette forholdene i skurvognene.

”For det første er det vigtigt at tale om hvordan man kan skabe den gode kultur ude i virksomhederne. Og så skal man også sørge for at de fysiske rammer er på plads. Sørg for at have et bad i skurvognen som kan aflåses. Det er også en fordel hvis der er håndvask både udenfor og på toilettet, samt en lukket skraldespand til hygiejnebind. I forhold til omklædningsforhold, som ofte er oppe som emne, kan det løses på en simpel måde. Når jeg har været ude på byggepladserne, har jeg været i samme skur som mænd uden problemer, fordi vi har haft en dialog om hvordan vi håndterer den daglige gang i skurvognen. Det skal ikke kunne være en undskyldning for de mindre mestre at der ikke er plads til kvinderne fordi skurvognen ikke er indrettet til at rumme flere køn. Man kan i stedet sige at kvinderne møder fem minutter senere ind. Så kan mændene skifte først og kvinderne bagefter. Jeg er modstander af at der bliver for mange ”skal-ting” der gør at kvinder bliver valgt fra, som for eksempel med omklædningsfaciliteter og separate mandskabsvogne. Løs det på en enkel måde!”

”Og så er det selvfølgelig på tide at droppe de der nøgenkalendere i skurvognen. De er vist ved at være levn der hører fortiden til,” siger Clara Waldmann

Bredere studievejledning ønskes

Når Clara Waldmann tænker tilbage på sin egen start på EUX og som tømrerlærling, har hun et klart ønske til studievejlederne og de unges omgivelser.

”Der er en kultur hvor de ikke vil lede de unge mod håndværksfagene og erhvervsuddannelserne. Skolesystemet er lavet sådan at man leder folk mod gymnasieuddannelserne, også dem der ikke nødvendigvis har lyst til det. Jeg passer børn i min fritid i en ungdomsklub her på Christiania. Nogle af de unge piger og drenge ved ikke hvad de skal efter skolen, og der er ingen studievejledere der hjælper særlig godt og tidligt nok. Det kan spare samfundet mange penge og ressourcer hvis vi leder folk i den rigtige retning fra start. Jeg har haft stor succes fordi jeg har mødt mennesker der har støttet op og hjulpet mig på vej på trods af bekymringerne, som for eksempel den studievejleder som tog sig tid til at vejlede mig. Men der er mange der ikke bliver set, hørt og vejledt, og håndværksfagene bliver set ned på af mange fordi der er en opfattelse af at det er ringere uddannelser med dårligere løn. Men det er en opfattelse der ikke altid passer med virkeligheden,” siger Clara Waldmann.

Hun anbefaler kraftigt de unge at overveje en erhvervsuddannelse og se mulighederne i håndværksfagene, frem for at se det som en ringere uddannelsesvej, særligt for kvinder.

”Især EUX er fantastisk da det er en kombination af begge uddannelsesretninger. Jeg tror at alle mennesker kan få noget ud af at have en erhvervsuddannelse. Man kommer ud og bliver dannet på en anden måde som menneske, lærer at mestre et håndværk, lærer om mødepligt og lærer at være aktiv og bruge sine hænder. Hvis man samtidig kombinerer det med at tage en gymnasieuddannelse med EUX, kan man altid læse videre senere når man for eksempel er mere moden og klar til det. Mit valg ved at tage en håndværksmæssig uddannelse for at bane karrierevejen for mig, har skabt stor karrieremæssig succes for mig i forhold til muligheder, arbejdsglæde og løn. Både fordi jeg fik en anden dannelse ude på arbejdspladsen end på skolebænken, men også fordi jeg var tro mod mig selv og den retning jeg helst ville gå. Hvis jeg havde taget en almindelig gymnasial uddannelse, tror jeg ikke at jeg havde stået her i min karriere hvor jeg er i dag,” siger Clara Waldmann.

Denne artikel er en del af temaet ‘rekrutter til fremtiden’
Tryk her for at komme tilbage til temaet