EUD-aftalen mangler penge

UDDANNELSE: I går indgik et bredt flertal af Folketingets partier en aftale, der skal få flere unge til at søge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Aftalen indeholder bl.a. en række initiativer i folkeskolen, som forhåbentlig vil være med til at styrke anerkendelsen af de praktiske fag, ligesom der er fokus på at sikre, at erhvervsuddannelserne har en kvalitet, indhold og studiemiljø, som appellerer til de unge.

Det er helt sikkert et skridt i den rigtige retning, for hvis vi skal have flere til at vælge erhvervsuddannelserne til, skal vi have gjort op med nogle af de fordomme, der knytter sig til det at tage en erhvervsuddannelse; f.eks. at en erhvervsuddannelse er for dem, der ikke kan klare gymnasiet.

Intet kunne være mere forkert, og jeg håber meget på, at aftalen kan være startskuddet til at genskabe anerkendelsen af praktiske fag og kompetencer blandt både unge og deres forældre. For vi skal huske på, at en erhvervsuddannelse er en uddannelse til et reelt arbejde. Og det er det, Danmark har brug for.

Aftalen indeholder samlet set initiativer for 2,3 mia. kr. Heraf stammer de 1,3 mia. kr. dog fra, at regeringen og Dansk Folkeparti tidligere i november blev enige om at afskaffe det forkætrede omprioriteringsbidrag på 2 pct. om året.

Selvfølgelig er det ubetinget positivt, at erhvervsskolerne nu får ro om deres økonomi. Men groft sagt bliver skolerne (for en stor dels vedkommende) spist af med deres “egne” penge. Så selvom der er afsat yderligere 1 mia. kr., er økonomien smurt meget tyndt ud, fordi opgaven er så stor, og initiativerne er så mange.

Derudover skal vi huske på, at pengene spredes ud over fire år. Det er en massiv opgave at få unge til at se mulighederne i en erhvervsuddannelse. Og det kræver mere end et tyndt lag fernis at nå i mål.

Af Christoffer Susé, adm. direktør i Håndværkerforeningen København

Debatindlægget blev bragt i Dagbladet Børsen den 27. november 2018.