Mit liv som lærling

Hvorfor vælger man at blive håndværker? Og hvorfor vælger man lige det fag, man gør? Det fik 15 elever i 8. klasse på La Cours Vejens Skole på Frederiksberg et dybt indblik i, da de en onsdag eftermiddag i marts tilbragte knap et par timer med frisørelev Anna Trøjgaard Amundsen, Stuhr i Kgs. Lyngby, VVS-energiteknikerlærling Emmanuel Perez, De Blå Mænd, og glarmesterelev Ali El Mohamad, Glarmester Snoer.

Under ingen omstændigheder var der tale om tilfældige erhvervsvalg.

Anna (22) begyndte som så mange andre i gymnasiet, men et fritidsjob hos en frisør fik hende til at skifte fokus. Emmanuel (27) havde – og har – en drøm om en gang at komme til at arbejde sammen med sin bror. Han er godt nok elektriker, men helt urealistisk er det vel næppe – måske i deres egen, fælles virksomhed. Og Ali (25) blev fanget af glarmesterfaget som erhvervspraktikant i folkeskolen – og så ”er glarmesterfaget et lidt specielt fag, man ikke hører så meget om,” som han siger. Han har aldrig været god til at sidde stille, og som glarmesterelev kommer man meget ud. Og både Emmanuel og Ali holder af, at to dage aldrig er ens, og at opgaverne er så mangfoldige.

Det er ikke første gang, La Cour Vejens Skole tager imod et antal lærlinge på denne måde. Besøgene indgår i en pakke af valgfag, hvoraf ”Arbejdskendskab” er et af dem.

»Her er hovedsigtet enten at komme ud og besøge virksomheder og arbejdspladser eller at få folk ind på skolen til at fortælle om deres hverdag,« fortæller lærer Tone Høybye, der er en ud af i alt fire lærere La Cours Vejens Skole, der har haft ansvaret for forløbene.

GOD MODEL
»Det er en model, vi har været glade for. Forud for møderne har vi haft lejlighed til at forberede eleverne. For eksempel har de alle set de korte videosekvenser på Haandværkerforeningens hjemmeside med lærlinge, der fortæller om deres fag,« fortsætter Tone Høybye. Møderne på skolen har som regel haft den form, at lærlingene alle har introduceret sig selv i plenum, hvorefter eleverne gruppevis har mødtes med den enkelte lærling – i hvert deres rum, »for så bliver der virkelig stille, hvis ingen stiller spørgsmål.«

Denne onsdag i marts afholdtes hele mødet dog i et og samme rum. Og spørgsmålene var både mange og spontane.

Både Anna og Emmanuel blev bedt om at forklare, hvordan en svendeprøve er indrettet, og Anna blev yderligere udfrittet om sine fremtidsdrømme: At blive kosmetolog, måske – eller stylist. Anna måtte afsløre, at det kedeligste ved at være frisør er hårvasken, mens Emmanuels mindst tiltrækkende opgave er udskiftning af faldstammer. Mest spændende er det at opbygge og arbejde med styringer af centraler.

Også Emmanuel startede i gymnasiet, men det var slet ikke ham.

»Jeg havde hørt, at man ikke behøvede at være så klog for at tage en erhvervsuddannelse. Men det passer jo overhovedet ikke,« fastslår han.

”SE, HVAD JEG HAR BYGGET!”
Ali begrundede blandt andet sit erhvervsvalg med den tilfredsstillelse, det giver, at kunne sige: »Se! Det har jeg været med til at bygge!« – altså at noget står tilbage, man selv har skabt. Nærmere adspurgt herom pegede han på montagen af et antal to en halv meter høje glasvægge i Københavns Lufthavne som en af de opgaver, han ser tilbage på med størst stolthed.

Selv om Anna til sidst valgte en erhvervsuddannelse, er hun glad for sin studentereksamen. Ikke alene giver den mulighed for at læse videre, men den gør det også nemmere at tilegne sig teoretisk stof under opholdene på teknisk skole.

»Men havde jeg kendt til EUX (det gymnasielignende supplement til en erhvervsuddannelse) dengang, så havde jeg klart valgt den frem for gymnasiet,« understreger hun.

MED TIL DM
Bliver Anna spurgt om sin største oplevelse, peger hun på sin deltagelse i DM i Skills, hvor hun hjemtog en delt 1.- og 3.-plads inden for to af konkurrencens discipliner. Hendes hjerte banker for konkurrencer, forklarer hun selv, og til efteråret kan hun se frem til at deltage i frisørfagets eget verdensmesterskab i Paris. Et sådant engagement forudsætter træning – ikke mindst i fritiden.

Der blev næppe 15 nye håndværkere ud af dén eftermiddag. Men adspurgt herom i de sidste minutter af arrangementet er de enige om, at de har fået et andet syn på, hvad en erhvervsuddannelse er. Muligheden for EUX havde de faktisk hørt om i forvejen, lyder det.

Nu er det imidlertid slut på dén form at gennemføre faget arbejdskendskab på. Ifølge Tone Høybye bliver eleverne på alle Frederiksbergs skoler ”puljet”, så arrangementerne samles et sted – frem for hjemme i eget klasseværelse.