En af de fortællinger fra lærlingeoprøret, som har gjort indtryk på mig, er fra en ung lærling, der fortæller, at han bliver undervist på de samme maskiner, som hans far blev udlært på. Og selvom meget var bedre, ’dengang far var dreng’, så er det helt forrykt eksempel på, hvad vi byder de unge på landets erhvervsuddannelser.
Mange fremskrivninger viser, at der kommer til at mangle op mod 100.000 faglærte i de kommende år. Derfor er det en bunden opgave at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
Det er en dagsorden, som i den grad er både rød og blå, så det burde være et valgkampstema hos samtlige partier i den kommende valgkamp.
Behov for investeringer
For én ting er, at hvis virksomhederne ikke kan få kvalificerede medarbejdere, må de sige nej til ordrer. Det kan koste samfundet og vores velfærd meget dyrt. En anden ting er, at faglærte håndværkere spiller en nøglerolle i opfyldelsen af vores ambitiøse klimamål.
De sidste 20-30 års erfaring med ud- og tilbageflytning af produktionsarbejdspladser til udlandet har lært os, at det er vigtigt at have det rette miks af planlæggere, designere, ingeniører og praktikere, hvis vi skal lave nogle ordentlige løsninger.
Og i disse år uddanner vi alt for mange til at skrive notater og alt for få til at udføre den grønne omstilling i praksis.
De mange historier fra lærlingene om nedslidte lokaler, gammelt udstyr og -teknologi og et (stort) behov for opkvalificering af underviserne viser, at der er brug for, at vi investerer massivt i erhvervsuddannelserne
Af Per Vangekjær, formand for Håndværkerforeningen København
Indlægget blev bragt i Børsen, 1. september 2022.