Beslutningen betyder, at kommunen i videst muligt omfang vil betale fakturaer, lige så snart de er godkendt, i stedet for efter 30 dage.
Statistikken viser, at det betyder, at en stor del af regningerne typisk betales efter fem arbejdsdage. Ordningen har godt nok fungeret som en midlertidig ordning siden 2022.
Men det ændrer ikke på, at politikerne i København skal have et stort klap på skulderen for nu at gøre ordningen permanent.
Det er nemlig godt nyt for det lokale erhvervsliv, der er leverandør til kommunen. For alternativet er, at håndværksmesteren både skal nå at betale for materialer og løn til de ansatte, før han får sin betaling for opgaven fra kommunen.
Bank for de store
Og det er jo faktisk – desværre – den generelle situation i dag, når en virksomhed udfører opgaver for en anden virksomhed eller myndighed.
Nogle af ‘de store’ har indført så lange betalingsfrister, at håndværksmesteren både kan nå at skulle udbetale løn to eller tre gange til sine ansatte, før han får sin betaling for en opgave.
Realiteten i dag er derfor, at mange mindre virksomheder fungerer som bank for større virksomheder og skal balancere sin likviditet efter det.
Det sker, uden at de får betaling for det. Og det er simpelthen ikke fair.
Ud over at politikerne i København tog en vigtig beslutning i sidste uge, så stemte et stort flertal i EU-Parlamentet i april for at indføre en fælleseuropæisk betalingsfrist på maksimalt 30 dage.
Der er stadig et stykke vej til, at det forslag bliver til virkelighed, men det er også et vigtigt skridt i den rigtige retning. Så tak også for det.
Af Per Vangekjær, formand for Håndværkerforeningen København
Indlægget blev bragt i Børsen den 5. juni 2024.