Velkommen i Håndværkernes Klubhus
Moltkes Palæ blev bygget i 1702, og rummer et væld af smukke og unikke deltaljer, der vidner om håndværkets lange historie. Lige fra den fantastiske stuk i Den Store Festsal, skabt af Edvard Eriksen, over Seglsalen, gennem salonerne til Den Gyldne Sal, der er totalindrettet af den verdensberømte billedkunstner Bjørn Nørgaard.
I løbet af aftenen kan børn og deres forældre besøge håndværkerne i deres værksteder og prøve, om de kan gøre håndværkerne kunsten efter. Blandt de mange aktiviteter kan man “slå søm i”, skære et hjerte i glas, se om man kan spise en strøm-grillet pølse, lave sin egen bålpande på en metalpresse, “mure en mur”, lave en dommerfløjte eller banke sit eget kobberhjerte.
Ud over de mange aktiviteter kan børnene være med i flere forskellige konkurrencer og quizzer – og når alle strabadser er overstået har hele familien selvfølgelig fortjent en medaljekage.