Derfor er der brug for, at vi politisk forholder os til, hvordan vi sikrer, at der også er plads til håndværkere og andre kreative ildsjæle og virksomheder i byen. For eksempel snedkeren med værksted i baggården, VVS’eren, maleren, el-installatøren og den tilhørende lampebutik, glarmesteren, kunsthåndværkeren, frisøren og bageren. De er nemlig i høj grad med til at skabe den mangfoldige og levende by, som vi alle sammen ønsker os, og som er med til at skaffe den ene topplacering efter den anden til København, når verdens bedste byer skal kåres.
Det er en diskussionen, der ikke kun bør handle om økonomi og penge. Den bør handle om, hvad det er for en by, vi ønsker os.
Gennem de seneste 30-40 år har vi set, hvordan industri- og håndværksvirksomheder i høj grad er flyttet ud af København og blevet erstattet af viden- og servicevirksomheder. Så hvis vi vil undgå, at byen ender med kun at huse revisor- og advokatkontorer, så er det vigtigt, at vi politisk får planlagt byen sådan, at der også er plads til håndværksvirksomheder, specialbutikker og kreative virksomheder til en overkommelig husleje.
For godt håndværk er ikke nødvendigvis en guldrandet forretning, så her kan det være nødvendigt at vise særlige hensyn. Alt skal ikke nødvendigvis kunne gå op i et regneark.
Af Christoffer Susé, adm. direktør i Håndværkerforeningen København.
Indlægget blev bragt i MESTER, februar 2022.