En fundamental ting, som at have et sted at bo er afgørende for, at unge på erhvervsskolerne kommer godt gennem deres uddannelse. I de større byer, hvor lejlighederne er få og priserne høje, kan det imidlertid være svært at skaffe tag over hovedet. Derfor har Håndværkerforeningen København udarbejdet en oversigt, hvor elever og lærlinge kan få overblik over, hvilke boligtilbud, de kan benytte sig af, når de går på en erhvervsuddannelse.
”En hel ny årgang af unge mennesker står overfor at skulle vælge ungdomsuddannelse. De skal vide, at hvis de vælger en erhvervsuddannelse, så er der gode muligheder for at blive skrevet op til en bolig og flytte hjemmefra, hvis det skulle blive aktuelt mens de er i lære,” fortæller adm. direktør Christoffer Susé om baggrunden for, at Håndværkerforeningen har taget initiativ til at udarbejde oversigten.
”Vi har brug for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, og det at have en god bolig kan være afgørende for, om man gennemfører sin uddannelse. Derfor er det vigtigt for os at sætte fokus på, at man som lærling faktisk har gode muligheder for at blive skrevet op på venteliste til en bolig på et kollegie eller håndværker-skolehjem,” siger Christoffer Susé
Oversigten dækker hovedstadsområdet og Sjælland, og kan ses på Håndværkerforeningens hjemmeside.
Del af en lang tradition
Selvom man i mange håndværksfag arbejder med topmoderne teknologi, værktøj, robotter og computere, står man samtidig på skuldrende af mange hundrede års traditioner. Gennem tiden har mange håndværkerforeninger og -laug påtaget sig et socialt ansvar overfor medlemmer og håndværkere ved fx at uddele legater til ældre håndværkere eller ved at bygge boliger. Det er en del af håndværkets særlige DNA.
”Når du starter på en erhvervsuddannelse træder du ind i et helt særligt fællesskab med andre håndværkere. Her er det naturligt, at man tager sig af hinanden, og det er de forskellige kollegier og håndværkerskolehjem udtryk for. Som håndværkerforening er det en del af vores historiske opgave at udbrede den her information,” siger Christoffer Susé.
Boliger, der er til at betale
Blandt tilbuddene til elever og lærlinge er kollegier og skolehjem, hvor unge bor sammen i boliger, der er til at betale.
Nogle kollegier lader unge, der går på en håndværksuddannelse, komme foran i køen til en bolig, mens andre har værksteder, hvor eleverne kan bruge hænderne og udfolde sig kreativt uden for skoletiden.
Elever, der går på et grundforløb, et hovedforløb eller er i skoleoplæring, har også mulighed for at søge om ophold på et skolehjem, hvis de har mere end fem kvarters transporttid mellem skole og hjem. Er man under 18 år eller har en uddannelsesaftale, er skolehjemsopholdet gratis.
Styrker både fællesskab og faglighed
De fleste kollegier og skolehjem er indrettet med fællesfaciliteter, hvor eleverne kan mødes om forskellige aktiviteter. Noget der ifølge en rapport, som tænketanken DEA offentliggjorde i efteråret 2022, er med til at styrke de unge både fagligt og socialt.
Undersøgelsen viser f.eks., at elever, der bor på skolehjem, synes, at de har bedre muligheder for at opbygge fællesskaber uden for skoletiden. Og at skolehjemsbeboerne samtidig oplever at få styrket deres faglige udvikling, når de bor sammen med andre erhvervsskoleelever.
Begge dele er også noget, Jette Due Bjerre, som er forstander på Håndværkerskolehjemmet i København oplever:
”På skolehjemmene har de unge altid nogen, de kan tale med. Også om deres uddannelse. Jeg ser f.eks. mange, som sidder og laver lektier sammen i fællesrummene,” siger hun og tilføjer:
”Jeg er ikke i tvivl om, at det sociale har stor betydning for de unges uddannelsesforløb, og jeg tror derfor også, at skolehjemmene kan være med til at fastholde flere elever på erhvervsuddannelserne.”