Generations-gift

Regeringen ønsker at tilbagerulle skatten på generationsskifte af virksomheder fra de nuværende seks procent til 15. Baggrunden for at ændre den tidligere gennemførte nedsættelse er, ifølge skatteminister Morten Bødskov, at lempelsen ”gav skæve skattelettelser for én milliard kroner til de danskere, der i forvejen har mest”.

Men er håndværksmesteren med tre svende og en lærling virkelig blandt de rigeste danskere? Næppe! Alligevel er det i høj grad dem der bliver ramt, når skattefar kommer og tømmer virksomhedens pengekasse ved et generationsskifte.

Et nemt generationsskifte, af i øvrigt sunde og veldrevede virksomheder, er en samfundsmæssig fordel. Det fastholder eksisterende arbejdspladser, og det sikrer at virksomheden kan udvikle sig med en ny generation, der arbejder, tænker og gør tingene på deres egen måde. En høj afgift derimod, presser især de mindre virksomheder, der dermed kan ende ud i lukning eller konkurs, i stedet for et fornuftigt generationsskifte. Det vil være at lægge gift ud for virksomhederne.

Morten Bødskov har i debatten gentaget Socialdemokratiets tanker om, at virksomheder ved generationsskifte skal kunne overdrages skattefrit til en erhvervsdrivende fond. Mens
det meget vel kan være en god idé for store virksomheder, så giver det absolut ingen mening for frisørsalonen i Brønshøj med to ansatte, eller en glarmestervirksomhed i Ballerup med mester og tre svende.

Dermed vil et sådant forslag de facto betyde, at det primært er de små virksomheder, som skal betale skat ved generationsskifte. Den forhøjede skat på generationsskifte bliver på
den måde nærmest en dummebøde, hvor man straffes for at være en mindre iværksætter, der tager en risiko ved at starte en virksomhed, skabe arbejdspladser og vækst.

Måske kan regeringen tjene lidt på den korte bane, men man taber på den lange bane.

Af Christoffer Susé, adm. direktør i Håndværkerforeningen København.

Indlægget blev bragt i MESTER, oktober 2019.