For regeringens konsekvente nedlukning af landet tilbage i marts har haft, og har stadigvæk, store konsekvenser for landets virksomheder. I vores kreds har krisen ramt meget forskelligt – nogle fag er ikke så hårdt ramt, mens andre har været helt nede at vende (og er det stadigvæk). For eksempel er de københavnske hoteller og restauranter i den grad ramt af regeringens opholdskrav for turister. Og som ringe i vandet rammer nedgangen i antallet af turister også store dele af detail- og specialbutikkerne samt underleverandører til hoteller og restauranter.
Det har store konsekvenser for det lokale erhvervsliv i hovedstadsområdet.
Det er i det hele taget tydeligt, at hovedstadsområdets, og særligt Københavns, ve og vel ikke fylder meget på regeringskontorerne. Det viser den førte politik med alt ønskelig tydelighed – blandt andet forårets udligningsreform, der endnu engang flyttede mange millioner kroner ud af hovedstadskommunerne. Forholdsmæssigt er det de lokale virksomheder, der betaler. Personskatten i København er blandt landets laveste, mens for eksempel erhvervslivets dækningsafgift er blandt de højeste. Ca. 40 procent af alt dækningsafgift opkræves i Københavns Kommune, og 80 procent af alt dækningsafgift opkræves i hovedstadsområdet og Nordsjælland.
Og sådan har det jo desværre været i en lang årrække – den tidligere regering havde også mere fokus på at hente stemmer i Vest- og Sønderjylland end på at understøtte hovedstaden som det lokomotiv for vækst og arbejdspladser, den trods alt er.
Vi mangler simpelthen, at vores lokale repræsentanter i Folketinget (fra alle partier) kommer ind i kampen og arbejder aktivt for at sikre de bedst mulige vilkår for, at hovedstaden kan være vækstlokomotiv, og ikke blot en fedekalv for resten af landet.
Af Christoffer Susé, adm. direktør i Håndværkerforeningen København.
Indlægget blev bragt i MESTER, september 2020.