Når det skal være EXCEPTIONELT

Hendes Majestæt Dronningen har fået en gave af det københavnske håndværk i anledning af sit regeringsjubilæum i 2022. Gaven er et stykke af det ypperste håndværk, i form af en kjole specielt syet til brug for Dronningens nytårskure.

Se endnu flere billeder nedenfor

Tekst: Peter Djurup
Foto: Ricky John Molloy

Denne artikel blev bragt i MESTER24, februar 2023 under temaet Smukt og kreativt håndværk

Med gaven ønsker Håndværkerforeningen og de tilsluttede håndværkslaug Majestæten tillykke med regeringsjubilæet og sender samtidig en tak for Dronningens interesse for og opmærksomhed på det gode håndværk og Håndværkerforeningens virke. Derfor er det naturligt, at gaven er et eksempel på, hvad de københavnske håndværkere kan.

”Hendes Majestæt har altid værdsat det gode håndværk. Det sætter vi stor pris på og er taknemmelige over. Derfor ville vi gerne give Dronningen en gave, der viser det ypperste håndværk,” siger Per Vangekjær, formand for Håndværkerforeningen.

Nytårskurkjolen er syet af oldermand for Skrædderlauget Johnny Wichmann og Jan Strømberg, Wichmann Couture.

Skrædderhåndværk i en klasse for sig

At skabe en kjole til nytårskur til Hendes Majestæt er ikke en helt almindelig opgave. Selve processen, fra udvælgelse af stof til færdigsyet kjole, har stået på fra begyndelsen af oktober til kjolen blev afleveret lige før jul.

Det er noget særligt at give Dronningen en nytårskurkjole i regeringsjubilæumsgave. Derfor får MESTERs læsere her historien om, hvordan man kreerer en kjole, som skal bruges til en ganske særlig begivenhed.

Skræddermester Johnny Wichmann har tegnet og syet kjolen, sammen med sin samarbejdspartner Jan Strømberg, som han arbejder sammen med i Wichmann Couture.

”Det er en kjole, der skal bruges til en ganske bestemt anledning hvert år, og historisk har dronningen brugt de tidligere nytårskurkjoler i mange år. Derfor er det en kjole, der skal kunne passe til netop den begivenhed mange år frem i tiden,” siger Johnny Wichmann.

Fem prøvninger

Johnny Wichmann havde sit første møde med dronningen i begyndelsen af oktober. Her præsenterede han hende for en række forskellige stoffer og forskellige forslag til, hvordan kjolen kunne se ud.

”Den forrige kurkjole var på mange måder den ultimative kjole til formålet, da den både skal være baggrund for de særlige ordener, dronningen bærer til begivenheden, og samtidig skal kunne fungere til at gå og sidde ned i. Det er blandt andet vigtigt, at der ikke er synlige knapper eller andre snit, der kan give et uroligt udtryk i forhold til de ordener, der bliver båret på kjolen. Derfor var det et af udgangspunkterne for de modeller Dronningen valgte mellem,” siger Johnny Wichmann.

Dronningen valgte hurtigt det bordeaux dobbeltvævet silke-duchesse på det første møde, hvor snit og kjolens udseende også blev vendt mellem Hendes Majestæt og Johnny Wichmann.

Herefter har der været fem såkaldte prøvninger, hvor Johnny Wichmann og Jan Strømberg har været på Amalienborg, og Dronningen har prøvet kjolen og været med til at komme frem til sådan som kjolen i dag tager sig ud.

”Det har været en spændende proces, hvor Dronningen har været meget engageret, åben og meget vedkommende. Hun har stor respekt for håndværket, og derfor har det været en meget stor fornøjelse at få lov at sy kjolen i samarbejde med Dronningen,” siger Johnny Wichmann.

 

Gaven er givet af det københavnske håndværk

Dronningens nytårskur

Dronningen har siden 1998 til alle nytårskure båret en kjole syet af Jørgen Bender, så der er tradition for, at dronningen bærer den samme kjole til nytårskur i mange år.

Fra i år bar Dronningen den nye kjole i bordeaux silke, med krave og manchetter af mink, til de tre nytårskure, der, som det er tradition, holdes den 3. og 4. januar. Så alle har haft mulighed for at se gaven i brug.

Et vigtigt element for kurkjolen er, at der skal være plads til nogle ganske særlige ordener, som Dronningen altid bærer til nytårskuren. Det er blandt andet Elefantordenen i bånd, Dannebrogordenens bryststjerne og Elefantordenens bryststjerne, som kjolen er syet til at give plads til. Ordenerne befinder sig til daglig på Rosenborg Slot, og bliver bragt til Dronningen den ene gang om året, når der indbydes til nytårskur.

Nytårskurens historie

Historien om den royale nytårskur strækker sig helt tilbage til Kong Frederik den 3. Under ham foregik det kongelige nytårstaffel nytårsaften, hvor alle måtte komme op på Københavns Slot. Her stod man i rækker langs væggene og så den kongelige familie og hoffet spise.

Den skik stoppede, da Christian den 6. lod Københavns Slot rive ned og i stedet flyttede til Christiansborg, hvor der ikke måtte komme uvedkommende ind.

Det er først efter 1. verdenskrig, at nytårskuren begyndte at strække sig over flere dage. Gæstelisten var blevet så lang, at det ikke kunne lade sig gøre at holde den på én dag. Blandt andet fordi antallet af statsinstitutioner var vokset, der var kommet nye ministerier til, og derudover var der opstået en række nye lande, hvis diplomater også deltog i nytårskuren.

I dag holdes nytårskurene den 3. og 4. januar opdelt i tre kure over de to dage.

Den 3. januar er det for Højesterets dommere, Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps i Christian VII’s Palæ, Amalienborg. Senere samme dag afholdes der nytårskur på Christiansborg Slot for det diplomatiske korps.

Den 4. januar er gæsterne officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, I., II. og III. rangklasse samt indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og protektioner på Christiansborg Slot.

Det er til de tre begivenheder, at Dronningen bærer den nye kjole.

Kilde: Kongehuset.dk

Behind the scenes

Johnny Wichmann i fuld gang med at tegne forslag til, hvordan kjolen skal se ud. Dronningen blev præsenteret for forskellige forslag og valgte til sidst en model, der er inspireret af hendes forrige kurkjole. Forskellen mellem den tidligere og den nye kjole er, at nederdelen ikke har slids, og at den ikke er rynket i taljen. Overdelen har fået det, der kaldes prinsessesnit.
Modeltegningerne bliver farvelagt i den rette farve, der matcher silkestoffet, som Dronningen har valgt til kjolen.

 

Der går mange timer ved symaskinen når man syr en kjole. Alle kjoler kræver tilretninger flere gange i processen for at opnå det perfekte resultat. I arbejdet med Dronningens kjole har der været fem prøvninger og tilretninger.
Det smukke, skinnende silkestof, som Dronningen har valgt til kjolen, er dobbelt silke-duchesse også kaldet Satin Cuir, fordi det ligner læder (cuir er det franske ord for læder), stoffet er fremstillet i Italien af den anerkendte virksomhed Taroni, der siden 1880 har vævet silkestoffer.

Der er brugt cirka otte meter silkestof til kjolen. Stoffet er smallere end normalt, 116 vs. 140 cm. Det kan kun bruges den ene vej, da der ellers vil være farveforskel i kjolen. En meter stof består af 24 km af de fineste silketråde.

Når man syr en kjole, bliver modellen først syet i lærred. Modellen, en todelt kjole med nederdel og jakke, er her blevet syet i lærred. Ud fra den model har Dronningen prøvet kjolen, og Johnny Wichman og Jan Strømberg har tilrettet den.

 

 

Tryklåsene, som sidder skjult under silken på jakken, bliver betrukket med silke-habotai, som kjolen er foret med. Det er vigtigt, at stoffet er tyndt, da trykknapperne ellers går op. Kjolen har fået nogle få hægter, da det har været svært at få trykknapper i samme kvalitet som den oprindelige kjole. I processen er der blevet prøvet med tre forskellige slags. Hægterne er en ekstra sikkerhed for, at de holder.

Læs også