Nyt tag til Moltkes Palæ

Det har været på tegnebrættet i henved fem år, men i denne sommer bliver det til virkelighed: Tegltaget over Moltkes Palæ bliver skiftet.

Det vides ikke med nøjagtighed, hvornår tegltaget over Moltkes Palæ blev lagt. Men i lyset af de jævnt stigende udgifter til vedligeholdelse og reparationer har det gennem de senere år stået klart, at det var udskiftningsmodent. I år sker det så.

Det er en historisk begivenhed, såvel bygningsmæssigt som håndværksfagligt. Derfor er planen da også at indbyde medlemmerne, offentligheden og elever fra de tekniske skoler med inden for på byggepladsen, først og fremmest via internettet, men når forholdene ind imellem måtte tillade det, da også rent fysisk.

Udbudsfasen fandt sted i februar-marts, og forventningen er, at aflevering sker hen på efteråret. Af udfordringer undervejs har været at finde hoved og hale i de mange installationer, der igennem tiden er udført i palæet, og at registrere de mange ændringer i spærkonstruktionen udført ved om- og tilbygninger. Især den meget specielle tagkonstruktion over bygning 2 har været en udfordring. Der har nemlig ikke været noget tegningsmateriale at holde sig til, hvorfor ingeniøren har brugt meget tid på at kortlægge, hvilket formål de forskellige afstivninger har haft.

Lad os først lære at finde vej – hen over taget.

BYGNINGSAFSNITTENE
Moltkes Palæ er opdelt i fem bygningsafsnit med tag i tegl og kobber: Den ældste del ud mod Bredgade, datidens Norgesgade, er bygning 1. Den stod færdigopført i 1702. Begge sider af taget er belagt med tegl og udstyret med en balkon beklædt med kobbertag.

Bygning 2 er beliggende vinkelret bygning 1 ud mod Dronningens Tværgade. Den blev opført i 1870’erne af Moltkefamilien. Fløjen rummede familiens fornemme kunstsamling, der blev gjort offentlig tilgængelig. Den uhyre smukke sal havde ”loft til kip” med et fag af ovenlysglas. Da Haandværkerforeningen rykkede ind i 1930, indbyggede foreningen et etagedæk, hvorpå der indrettedes mødelokaler under bygningens loft. Den nye etage fik navnet Buesalen. Bygningens tag er belagt med tegl.

Bygning 4 er Store Sal, ligeledes opført af Håndværkerforeningen i tiden efter overtagelsen. Store Sal er Palæets festsal og præges af billedhuggerne Edvard Eriksen og Thomas Hansens omfattende billedhuggerarbejder. Bygning 3 – opført nogenlunde samtidig – omfatter i dag køkken, mindre mødelokaler og Håndværkerforeningens ejendomsadministration. Desuden udvidedes den gamle hovedbygning med en tilbygning (bygning 5) ind mod gården med anretterkøkken og toiletfaciliteter.

OP TIL 150 ÅR
Det er taget over bygning 1, 2 og 5, der står for tur. Ifølge bygningschef i Håndværkerforeningen, Peter Eeg, kan det nuværende tag have været udskiftet i etaper siden opførelsen i 1702. Dele af taget er formentlig op imod 150 år gammelt. Mens teglene for en stor dels vedkommende er nedslidte, så betegner Peter Eeg trækonstruktionen under taget som virkelig flot, alderen taget i betragtning. Herudvoer sløjfes et par ovenlysvinduer over de lejligheder, der er indrettet under taget i den ældste del af komplekset.

I forbindelse med udskiftningen af taget over bygning 2 – vore dages Gyldne sal med billedhuggeren Bjørn Nørgaards fem parafraser over håndværkets historie – opføres to nye kviste ud mod Dronningens Tværgade og fire ind mod gården. Det nye dagslysindfald vil tilføre Buesalen en helt anden brugsværdi som rammen om møder, kurser eller mindre konferencer. Samtidig er det besluttet at tildække ovenlysglasset.

DELVIS ENERGIRENOVERING
Sideløbende med udskiftningen af taget over bygning 1 og 2 vil der ske en delvis energirenovering – nu da man alligevel skal åbne op. Det bliver til etablering af et genvex-anlæg over Gyldne Sal, der bliver ryddet op i den omfattende rørføring Palæet rundt, og de tekniske installationer for brugsvand, centralvarme og ventilation – over Store Sal – bliver moderniseret.

Peter Eeg anslår, at det øvrige tag – udført i kobber – formentlig har en restlevetid på 10 år.

Håndværkerforeningen tager sin egen medicin og udbyder det store projekt i fagentrepriser. Entrepriserne omfatter murer-, tømrer- og malearbejde, ventilation, blikkenslager og VVS, ligesom et stilladsfirma får til opgave at inddække hele bygningen. Som arkitekt og rådgiver projektet igennem har stået – og står – henholdsvis Bornebusch A/S og AI a/s.

MYNDIGHEDER TÆT INVOLVERET
Dele af Palæet – herunder bygning 1 – er fredet, mens resten klassificeres som bevaringsværdigt. Det har gjort, at Slots- og Kulturstyrelsen har været tæt involveret i projektfasen, herunder i valget af tegl. Taget er i dag præget af forsigtige farvenuancer i teglene, og dette farvespil ønskes fastholdt. Valget af tegl er faldet på leverandøren Moniers håndstrøgne, glaserede vingetegl med typebetegnelsen Dantegl JP 2 i to blandinger.

For en bygningschef med ikke mindst erfaring fra den rådgivende og almene boligsektor er tagopgaven en spændende udfordring.

»Der er ikke noget, der er normalt her! Hele det historiske bygningskompleks bærer præg af mange ombygninger og tilpasninger gennem årene. Det er på alle måder et stort hus,« konstaterer Peter Eeg – og dét med hengivenhed.

Projektet tog sin start i 2013. Undervejs har Slots- og Kulturstyrelsen givet tilsagn om at støtte projektet med en halv million kroner, mens A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har doneret fem millioner kroner. Fonden var også involveret i den restaureringen af Palæets saloner i 00’erne.