Men der er stor forskel på ideologiske holdninger og reelle handlinger.
En tidligere statsminister sagde det fint med ordene ’ideologi er noget bras’. Det tolker jeg sådan, at det er fint, at man har en politisk idé, men de beslutninger man træffer og de handlinger man dermed gennemfører, bør altid være funderet i fakta.
Derfor har jeg naturligvis tiltro til, at boligministerens ønske om at ændre Boligreguleringslovens §5, stk. 2 i sidste ende vil blive baseret på fakta. Og ikke som et ideologisk korstog, der skyder gråspurve med kanoner.
Det er ubetinget en samfundsmæssig gevinst, at ejere af udlejningsejendomme investerer i at vedligeholde og modernisere bygningsmassen. Dels fordi det sikrer gode, moderne og ofte mere energivenlige boliger. Men også fordi det skaber vækst og arbejdspladser hos de håndværks- og servicevirksomheder, der udfører forbedringerne. EjendomDanmark anslår, at bestemmelsen årligt giver anledning til private investeringer i omegnen af 1 mia. kr. og tilsikrer ca. 2.000 arbejdspladser i byggefagene.
Og selvfølgelig skal man som investor have et afkast af de investeringer, man foretager. Her skal man huske på, at lejeboligområdet er særdeles gennemreguleret, og der er klare regler for, hvordan og hvor meget huslejen må stige efter en modernisering af lejemålet.
Når det er sagt, så er det klart at der er pres på huslejen i de mindre lejligheder i en by som København, der vokser med 10.000 indbyggere om året, og hvor det politiske flertal i en lang årrække har prioriteret familieboliger større end 95 kvadratmeter.
En forhastet ændring eller afskaffelse af §5, stk. 2 risikerer at ende med, at private udlejere fravælger at vedligeholde bygningsmassen. Det er der absolut ingen, der får glæde af.
Af Christoffer Susé, adm. direktør i Håndværkerforeningen København.
Indlægget blev bragt i MESTER, december 2019.