Det bliver vi nødt til at forholde os til.
Vi har i samfundet opbygget en fortælling om, at erhvervsmæssig succes hænger sammen med en akademisk uddannelse. Det kan vi se på ansøgertallet til de videregående uddannelser, og det afspejler sig også i de unges valg af ungdomsuddannelse. Antallet af unge der får en studentereksamen, er steget med 47 procent siden 2010, mens antallet af unge der gennemfører en erhvervsuddannelse, er faldet med 30 procent i samme periode.
Det er et kæmpe problem, fordi vi står overfor en massiv mangel på faglært arbejdskraft i de kommende år, hvor særligt den grønne omstilling kræver dygtige faglærte. Samtidig kan vi se, at dimittendledigheden er høj – i dag er 4 ud af 10 dimittender ledige.
På side 1 i forældrehåndbogen står der, at man skal give sit barn bedre muligheder i livet end en selv. Det tolker samfundsstemningen som, at de unge skal tage en lang videregående uddannelse. Der er naturligvis intet galt i at vælge en akademisk uddannelse for den enkelte. Men er det nødvendigvis den bedste vej at læse historie på universitetet, hvor dimittendledigheden er tårnhøj og jobmulighederne usikre, når erhvervslivet samtidig skriger på faglært arbejdskraft.
Den bedste uddannelse er den, der fører til beskæftigelse, og som samfund er det et stort problem, at vi rammer så skævt i forhold til at sikre, at vi uddanner nok med de erhvervskompetencer, som vi ved, der er brug for.
Af Christoffer Susé, adm. direktør i Håndværkerforeningen København.
Indlægget blev bragt i MESTER, september 2021.