Lærlinge i oprør

Tidligere på året bragte flere medier historier om et spirende oprør blandt lærlinge på landets erhvervsskoler. Lærlingene fortalte om mangelfulde forhold på skolerne, blandt andet om værktøj og maskiner, der er så gammelt, at deres fædre – bogstaveligt talt – var uddannet på de samme maskiner.

Tekst: Jakob Bo Andersen
Foto: Pressefoto

Som en del af oprøret har lærlingene stillet et borgerforslag om, at ”Der skal investeres yderligere én promille af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) i erhvervsuddannelserne. Pengene skal bruges på tidssvarende udstyr, ordentlige faciliteter og flere kompetencer til lærerne.”

Initiativtageren til Lærlingeoprøret er den 23-årige industritekniker-lærling Carl Emil Lind Christensen, der også er formand for Dansk Metal Ungdom og medlem af DSU.

MESTER har ringet til Carl Emil Lind Christensen og spurgt, hvordan det går med oprøret.

Vi har også talt med Ole Heinager, der er formand for erhvervsskolernes lederforening, DEG-lederne. Han fortæller, at DEG bakker op om lærlingenes oprør.

Læs også: Da far var dreng...

Carl Emil Lind Christensen: Vi vil holde debatten kørende

Carl Emil Lind Christensen

”Før sommerferien lykkedes det os at sætte en dagsorden omkring forholdene på erhvervsskolerne, og det vigtigste for os lige nu er at holde debatten kørende. For selvom der er enighed om, at vi har et problem i forhold til erhvervsuddannelserne, så er der desværre ikke så stort fokus på, hvad løsningerne er,” indleder Carl Emil Lind Christensen og fortsætter:

”Lige om lidt kommer der et folketingsvalg, og jeg kunne rigtigt godt tænke mig, at der er nogle politikere, som vil tage det her op som et emne i valgkampen, i stedet for at al debat om ungdomsuddannelserne kommer til at handle om, at en gymnasieelev fra Herlev kan risikere at skulle gå i skole i Ballerup. Især når vi samtidig er i en situation, hvor lærlinge fortæller om, at de må tage deres eget værktøj med i skole, fordi det udstyr der er på deres erhvervsskole er for gammelt eller for dårligt. Men det er der ikke en eneste politiker, der løfter et øjenbryn af,” siger Carl Emil Lind Christensen.

Tal erhvervsuddannelserne op

Lærlingenes oprør handler ikke om, at de er utilfredse med deres valg af uddannelse. Det handler derimod om, at de er utilfredse med de rammer og vilkår, som de bliver budt, når de er på skole, og ikke mindst den måde, som vi i samfundet taler om erhvervsuddannelserne på.

”Der er både et økonomisk problem og et prestigeproblem, og de to ting hænger sammen. Men når du spørger mig, hvad der er vigtigst, så vil jeg helt klart sige prestigeproblemet. Vi har brug for at tale erhvervsuddannelserne op og blive bedre til at fortælle, hvad det er erhvervsuddannelserne er gode til i forhold til for eksempel en gymnasial uddannelse. For eksempel at unge med en erhvervsuddannelse tit er mere selvstændige og robuste, og ikke mindst at de rent faktisk er uddannet til et job,” siger Carl Emil Lind Christensen, der samtidig efterlyser, at håndværksmestre og virksomheder også vil byde ind og fortælle, hvad de gør, og hvilke muligheder der er ude i virksomhederne.

Slidte skoler og gammelt udstyr

Ifølge lærlingene kommer det økonomiske problem til udtryk ved, at deres skoler er slidte, udstyret gammelt, og at lærerne mangler kompetencer.

”Der er ingen tvivl om, at de fysiske rammer gør en forskel. Når en folkeskoleelev er i brobygning og først kommer ud på et flot og velholdt gymnasium og bagefter ud på en slidt erhvervsskole, så er det med til at påvirke elevens valg. Og sjovt nok er der jo enighed om, at de nye klimaskoler skal være ’lækre’. Så fra politisk hold anerkender man, at det betyder noget. Derfor er der behov for, at der bliver tilført flere penge til skolerne, som vi foreslår i borgerforslaget, så der kan investeres i tidssvarende udstyr, ordentlige faciliteter og flere kompetencer til lærerne,” siger Carl Emil Lind Christensen.

Carl Emil efterlyser dog ikke kun flere penge til skolerne, men også at man kigger på fordelingen af de nuværende taxametertilskud mellem de enkelte uddannelser. Som eksempel nævner han:

”For mange år siden kostede en computer rigtig mange penge, mens udstyret på smedeuddannelserne var relativt lavteknologisk. Nu er det omvendt, men taxametertilskuddet til hhv. datamatiker- og smedeuddannelserne er ikke opdateret. Så det giver en økonomisk skævvridning,” siger Carl Emil Lind Christensen.

Efterlyser politisk handling

Lærlingeoprøret taler direkte ind i den samfundstendens, at for få unge vælger en erhvervsuddannelse. Derfor står vi ifølge en række forskellige prognoser og fremskrivninger overfor en massiv mangel på faglært arbejdskraft i de kommende år.

Det får Carl Emil Lind Christensen til at kræve politisk handling. Han peger på tre indsatser:

”Først og fremmest skal vi investere i erhvervsuddannelserne. Så skal vi kigge ind i folkeskolen, hvor det er nødvendigt at styrke de praktiske fag og færdigheder. Det kan man for eksempel gøre ved at åbne op i forhold til, at eleverne kommer mere ud og prøver sig selv af i virksomheder og på byggepladser. Og sidst, men ikke mindst, skal vi kigge på uddannelsesvejledningen. Behøver det altid at være en akademiker, der skal stå for det, eller kan vi for eksempel aktivere nogle faglærte som uddannelsesvejledere?,” spørger Carl Emil Lind Christensen.

Ole Heinager, formand for DEG-lederne: Jeg er helt enig med eleverne i, at vi har et problem

Ole Heinager

Hos Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier – Lederne (DEG-L), der er forening for erhvervsskoler, erhvervsgymnasier og AMU-centre, bakker man op om lærlingenes oprør. Det fortæller Ole Heinager, der er formand for DEG-L.

”Jeg er helt enig med eleverne i, at vi har et problem. Jeg er ikke ude på at tale vores uddannelser ned, for på skolerne gør vi det bedste, vi kan, inden for de økonomiske rammer vi har. Men gennem de sidste mange år er der blevet skrællet så meget i vores økonomiske ressourcer, at vi i dag må konstatere, at vores bygninger, vores udstyr og undervisernes kompetencer desværre ikke er som tidligere,” siger Ole Heinager, der forklarer, at når en ny sparerunde rammer hans lederkollegaer rundt om i landet, vil de først skrue ned for bygningsvedligehold og antal kvadratmeter. Dernæst sparer man på udstyr, herefter på kompetenceudvikling af underviserne og, til sidst, på antallet af undervisere.

”Vi har fra DEG-L’s side råbt op om det her i flere år, og selvom der har været meget snak og mange skåltaler fra politikernes side, så har vi ikke set nogen reelle, store investeringer i erhvervsuddannelserne. Tværtimod har vi været igennem så mange sparerunder, at der nu er skåret så dybt, at det er nået helt ind i knogler og marv.”

For at illustrere pointen fortæller Ole Heinager, som til daglig er administrerende direktør for NEXT Uddannelse København, at han i dag har ca. 15 procent færre ansatte end for 7 år siden til det samme antal elever.

Gammelt udstyr

En af lærlingenes pointer er, at det udstyr, de møder på skolerne, er gammelt og utidssvarende. Ole Heinager er delvist enig.

”På industriområdet kommer vi nok aldrig til at få lige så godt udstyr på skolerne, som de har i virksomhederne. Det er simpelthen for dyrt. I de klassiske håndværksfag kan vi generelt godt være udstyret bekendt, men jeg synes faktisk, at de krav og forventninger, som lærlingene har, er rimelige, og langt hen ad vejen har de også ret i, at noget af vores udstyr er gammelt,” siger Ole Heinager, der dog påpeger, at mens det for industriuddannelserne handler meget om udstyr, så handler det for andre fag mere om bygninger og inventar.

”Tømrerne har i højere grad brug for rummelige bygninger med værksteder i god kvalitet og med højt til loftet og i mindre grad brug for dyre, højteknologiske maskiner som på industriuddannelserne. Så behovene er forskellige. Men fælles er, at hvis vi vil have flere til at vælge en erhvervsuddannelse, så skal vi tilbyde det ypperste,” siger Ole Heinager.

Stort potentiale for flere faglærte i Hovedstaden

Ole Heinager påpeger, at der de seneste år har været en politisk tendens til at underprioritere hovedstadsområdet. Og lige præcis på erhvervsuddannelsesområdet er det i København og hovedstadsområdet, at man har de største udfordringer med at få de unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

”Som læserne af MESTER nok kender til, er grundpriserne meget høje i København. Så i hovedstadsområdet vil de første 200 millioner kroner af en bevilling til en ny bygning gå til at købe en grund. Det mener jeg ikke, bevillingerne tager tilstrækkeligt højde for. Det er en udfordring, for det er her i hovedstadsområdet, vi har brug for at tiltrække elever, da søgetallene er meget lave her i forhold til resten af landet. Til gengæld er der jo også et kæmpe potentiale for at få flere faglærte,” siger Ole Heinager og konstaterer:

”Hvis ikke det lykkes for os at få de faglærte, som vi har brug for, vil det gå ud over vores allesammens velfærd.”

Der er brug for et varigt løft

Ole Heinager nævner, at når der i enkelte tilfælde er sendt nye penge til erhvervsskolerne, er det oftest i form af betaling for specifikke opgaver, eller som puljemidler øremærket til konkrete indsatser, som den enkelte skole kan søge.

”Sidste år blev der tilført midler til at løfte opgaven med at skaffe lærepladser til eleverne, men de er jo øremærket til præcis den opgave. Andre gange er det en pulje, som vi kan søge, men det er jo ikke noget, som vi er sikre på, at vi kan få igen til næste år. Så det vi har brug for, er et varigt løft i driftsbevillingen og den generelle økonomiske ramme for erhvervsskolerne, så vi har et tal, som vi kan lægge ind i vores budgetter og regne med,” siger Ole Heinager.

 

Artiklen du netop har læst er bragt i MESTER, som er Håndværkerforeningens magasin om godt håndværk.

Læs alle magasiner her