En af de fortællinger fra lærlingeoprøret, som har gjort indtryk på mig, er fra en ung lærling, der fortæller, at han bliver undervist på de samme maskiner, som hans far blev udlært på. Og selvom meget var bedre, ’dengang far var dreng’, så er det jo helt forrykt.
Det værste er, at historien er blevet mødt med et skuldertræk fra politisk side. Enkelte politikere erklærede deres støtte til lærlingeoprøret med et opslag på Facebook, men siden da er der ikke sket en dyt.
Helt tilbage fra arilds tid har håndværksmestre og virksomheder påtaget sig ansvar for at uddanne fremtidens håndværkere. Og nutidens vekseluddannelser er udtryk for en ’samfundskontrakt’, hvor virksomhederne påtager sig en stor del af uddannelsesansvaret og endda betaler løn til lærlingene, når de er i virksomhederne. Men med de historier vi hører fra lærlingene, tyder det på, at samfundet ikke lever op til sin del af kontrakten.
Derfor må vi endnu engang kræve politisk handling!
Og der er ingen tvivl om, at det er en rigtig god idé at få kigget på folkeskolen og gjort den mere praksisorienteret. Men det er ikke gjort med det.
De mange historier fra lærlingene om nedslidte lokaler, gammelt udstyr og gammel teknologi, og et (stort) behov for opkvalificering af underviserne, viser, at der er brug for, at vi investerer massivt i erhvervsuddannelserne.
Derfor har jeg været inde og støtte lærlingenes borgerforslag om at investere i erhvervsuddannelserne, og jeg opfordrer dig til at gøre det samme. Du kan finde forslaget på borgerforslag.dk
Læs også
Af Per Vangekjær, formand for Håndværkerforeningen København
Indlægget blev bragt i MESTER, september 2022.