De fleste der bor i København eller besøger byen vil nok være enig i, at København er en dejlig by, med de mange flotte og smukke bygninger, torve, pladser, og ikke mindst havnen. Spændende specialbutikker og gode restauranter. Noget af det som også er helt særligt ved København og Danmark, er rummeligheden. Det at vi kan mødes i øjenhøjde, uanset baggrund, og tale sammen, arbejde sammen, cykle sammen, og måske om fredagen hygge os med en øl eller et glas vin i en af byens parker. Det giver liv og sjæl i byen.
Men vores by vokser med rekordfart, nye kvarterer popper op, og befolkningstallet stiger. Og med det stiger kampen om pladsen også. Vi der bor eller arbejder i byen kan godt se det. Der er ikke mange tomme sæder i metroen og S-togene, og vi kan mærke den voksende trængsel på vejene og efterhånden også på cykelstierne.
Det giver sig desværre oftere og oftere udtryk i en polariseret debat, om hvem der har mest ret til at være her. Det så vi senest i sommer, hvor en rapport om en stigning i antallet af trafikuheld, hurtig endte i en skyttegravskrig om vis skyld det er; Når du er cyklist er det pr. definition bilisterne eller fodgængerne der er nogle fjolser, og omvendt. Nuancerne og forståelsen, og ikke mindst den gensidige respekt, er på retur. Det er blevet en udbredt tendens, liige at bøje reglerne en lille smule, så det passer til mig. mig, mig, mig!
Grundlaget for at bo så mange mennesker sammen, på et så forholdsvis lille område, som vi gør i København er, at vi opfører os ordentligt og betænksomt. Ikke bare overfor turisterne fra Kina, Japan eller USA, der besøger vores by, men også overfor ’de andre’; dem fra Nørrebro, Østerbro, Amager osv. Og dem fra resten af Sjælland og Nordsjælland, der hver dag pendler til og fra deres arbejde i København.
København er en by for alle; Dem der bor her, dem der arbejder her, og dem der besøger os. Det skal vi kunne rumme.
Af Christoffer Susé, adm. direktør i Håndværkerforeningen København.
Indlægget blev bragt i MESTER, august 2019.