Efter to års renovering af museet, der ikke har været så gennemgribende sat i stand i 100 år, kan alle igen komme på en spændende tur i designets verden i tæt sammenhæng med det gode håndværk.

Bredgade har en helt særlig stemning. Her ligger, ud over Moltkes Palæ, en lang række andre palæbygninger og andre flotte huse fra Københavns fortid. I nummer 68, i det gamle kongelige Frederiks Hospital, der oprindeligt blev bygget i midten af 1700-tallet under Frederik den 5., ligger Designmuseum Danmark – tidligere Kunstindustrimuseet. Museet har haft til huse her siden 1920’erne, hvor Kaare Klint stod for museets indretning, efter at hospitalet var flyttet til Blegdamsvej.

Her møder fortiden på alle måder fremtiden, når man ser på bygningen efter den store restaureringsproces, og på de spektakulære udstillinger, som museet byder på. Over indgangene mod øst og vest er der prydet med relieffer i sandsten, blandt andet de særlige kartoucher med Frederik den 5.’s våbenskjold. Begge kartoucher er blevet nyhugget af en stenhuggermester efter den helt traditionelle, tusindårige teknik. Men også de store sandstensrelieffer under taggavlen, de såkaldte frontoner, er blevet restaureret. Dele skal nyhugges, og dele kan bevares og er blevet tilbagehugget. Det er gjort med kombineret hjælp fra robotteknik og i høj grad også med håndkraft af en stenhugger. Så her møder urgammelt håndværk helt moderne teknologi. Frontonen mod vest over museets hovedindgang er færdighugget og monteret. Mod øst og Amaliegade står det færdigt ved årsskiftet 2022/23.

”Vi har været i gang med at forberede den store restaurering siden 2015. Huset var i meget dårlig stand, da det ikke var blevet vedligeholdt i mange år, og derfor krævede det en gennemgribende omgang. Blandt andet var vinduerne meget miserable, men nu er de blevet sat i stand fra bunden og er blevet malet med linoliemaling. Vi har kunnet se, at noget af træet til vinduerne stammer fra den oprindelige tagkonstruktion, så det er altså træ helt tilbage fra 1700-tallet. Efter at alle vinduer er blevet renoveret, kan de formentlig holde mange, mange år igen,” siger museumsdirektør Anne-Louise Sommer, der selv har været aktivt med i hele processen fra søgning af penge til projektet, og til museet nu kan åbne i en helt ny stand, og med nye udstillinger.

Gulvet er en historie for sig. Det oprindelige gulv er fliser fremstillet af marmor fra Gjellebæk Stenbrud i Sydnorge, men halvdelen af de store marmorfliser var ødelagte, revnede, og indimellem decideret flækkede, og de er derfor blevet erstattet af nye fliser. Igen af norsk marmor, men denne gang det Nordnorske brud i Fauske, da Gjellebækbruddet er lukket.

Få masser af lækkert håndværk lige i indbakken

Hvis du ligesom os ELSKER godt håndværk, der samler byen, så tilmeld dig her.

Nyhedsbrevet sendes på mail. Vær opmærksom på, at Håndværkerforeningen benytter Mailchimp til at sende nyhedsbreve. Derfor deler vi dit navn og mailadresse med Mailchimp

Har du lyst til at tegne gratis abonnement på magasinet MESTER?

Så skriv dig op her

Dypkoger under gulvet

”For 100 år siden var det arkitekten Kaare Klint, der sammen med Ivar Bentsen og Thorkild Henningsen stod bag den første store restaurering af huset. Kaare Klint ville have lagt varme i gulvet af æstetiske grunde, og derfor blev der bygget et kæmpestort varmeanlæg under gulvet. Det blev udviklet af fremtrædende ingeniører og var ’state of the art’ i 1920’erne. Varmekilden var datidens fjernvarme, og systemet fungerede i princippet som en kæmpe dypkoger, hvor en omfattende rørføring gennemløb i underjordiske kanaler i betondækkene. Problemet var bare, at varmen ikke kun steg op, men også ned, og at det fik undergrunden til at blive varm, hvilket skabte ustabilitet i fundamentet. Vi befinder os jo på opfyldt havbund i denne del af byen,” siger Anne-Louise Sommer.

Problemet med det gamle gulv har betydet, at hele huset og fundamentet har sat sig, og at omkring halvdelen af marmorgulvfliserne er blevet ødelagt. Men nu har vi fået et nyt varmesystem indstøbt i nye betondæk, og der er kommet nye flotte marmorfliser på.

”Vi kunne ikke få den oprindelige norske marmor, da det brud, den kom fra, ikke eksisterer mere. Men vi har fundet en anden type, der ligner den gamle meget,” siger Anne-Louise Sommer.

Under gulvet går der en ingeniørgang med en omkreds på 1 gange 1 meter, som har været brugt til at vedligeholde det gamle varmesystem. Den gang har museumsdirektøren selv kravlet hele vejen igennem for med egne øjne at se, hvordan museets undergrund så ud. For, som hun siger, ville hun vide det hele i detaljer, før hun kunne søge midler hos de store private fonde til den store restaurering.

3D-printet design

Danmarks Designmuseum blev grundlagt som Kunstindustrimuseet i 1890 af blandt andre Industriforeningen i Kjøbenhavn  (nu Dansk Industri) og Ny Carlsberg Museumslegat, og med Håndværkerforeningen som en stærk støtte af museet. Formålet var, dengang som nu, at vise det bedste inden for dansk design og kunstindustri frem. Og det formål lever museet til fulde op til med sine nye udstillinger.

Noget at det første, der møder os på vejen rundt, er to kæmpestore, gennemsigtige, 3D-printede skulpturer, der med bløde former snor sig fra loft til gulv skabt af den unge arkitekt Mikkel Nielsen. Det er en del af udstillingen ”The future is present”, som skal vise design, der peger ind i fremtiden og kan hjælpe os med nogle af de udfordringer, vi som samfund står med nu og fremover.

”De to former er noget at det største, der er 3D-printet indtil nu. Formålet med dem er blandt andet at give inspiration til industrien i forhold til mulighederne med materiale og 3D-print,” siger Anne-Louise Sommer.

Udstillingen er skabt af det fremadstormende arkitektstudio Spacon & X.

Klar til akutte emner

Museet ønsker på alle måder at vise, hvordan design har en indflydelse på samfundet. Både når det gælder produktion, industri og håndværk, og selvfølgelig også, hvordan design er en del af alle menneskers liv.

En af de nyudviklede aktiviteter er AKUT. Et helt rum på museet dedikeret til at skulle kunne skifte udstillingsemne nærmest fra den ene dag til den anden, når et nyt, relevant og aktuelt emne melder sig.

”Vi vil gerne tage aktuelle emner op, når de opstår. Derfor har vi indrettet Akutrummet, så det kan lade sig gøre. Den første udstilling vi har, handler om bæredygtighed i modeindustrien. Det er et emne, der med god grund er oppe i tiden, og som vi med udstillingen gerne vil sætte i perspektiv. Vi har jo i den rige del af verden i mange år købt tøj, som vi ikke får brugt, eller som bliver slidt hurtigt op, hvorefter vi køber noget nyt. Else Skjold, der er lektor på Det Kongelige Akademi, har været med til at skabe udstillingen, og hun taler jo for, at det mest bæredygtige, vi kan gøre i forhold til vores tøj, er at gå i det til det er slidt op, og i øvrigt reparere det frem for at købe nyt hele tiden,” siger Anne-Louise Sommer.

På udstillingen er der eksempler på designere, der arbejder med bæredygtighed og såkaldt slow fashion. Blandt andre Lærke Bagger, der er kendt for sit strikkedesign, sur le chemin Design Studio, La Femme Rousse og Artikel København. Du kan også se, hvordan vi gennem tiderne har opbevaret vores tøj fra dragkisten, over Børge Mogensen og Grethe Meyers ”Boligens Byggeskabe” til garderoben og til Louise Campbells flot svungne tøjreol med navnet ”Det henslængte klædeskab”, der appellerer til, at man viser sit tøj frem som et kunstværk i hjemmet.

Ud over selve udstillingen i AKUT er det planen, at der skal arrangeres foredrag og andre aktiviteter inden for det aktuelle emne, der bliver sat på dagsordenen.

Sværdprydelser i historiske montrer

Vi kender det alle sammen. Det med at samle på noget. I mange hjem er der gennem tiden blevet samlet på alt fra frimærker til møbler. Det at have mange ting kan ende med at blive en samling, og når man har samlet tilpas meget, bliver det nærmest et museum. Det viser Designmuseet i udstillingen WONDER, der består af fem udstillingssale i forskellige størrelser og med hvert sit tema.

Gennem tiderne har Designmuseet fået doneret mange samlinger. Bandt andet fra murermester og arkitekt J.W. Frohne, der i sidste halvdel af 1800-tallet var samler af kunst, møbler og noget så specielt som lysesakse. Frohne donerede dele af sin samling til museet, mens han var i live, og de indgår nu i udstillingen WONDER. Her kan du blandt andet se et stort udvalg af lysesaksene samt den ahlefeldtske brudekiste med udsøgt træskærerarbejde fra 1500-tallet, som museet købte på auktion efter Frohnes død.

En anden samling, som er fundet frem fra museets magasiner til udstillingen, er den fineste samling i verden af japanske sværdprydelser fra samuraitidens Japan, de såkaldte tsubaer.

”Museets første direktør, Pietro Krohn, indsamlede selv sværdprydelser til museet, men hans samling gled i baggrunden, da lægen Hugo Halberstadt donerede sin samling til museet i 1940. Halberstadt blev først af Krohn sat til at registrere museets første samling og donerede sidenhen sin egen. Halberstadts store samling har været udstillet hele tiden, men som noget helt nyt får vi museets egen, indtil nu glemte samling frem. Og de to samlinger udstilles nu side om side. Både for at vise de imponerende mange sværdprydelser fra Halberstadt, men også for at vise perspektivet i, at en samling pludselig kan blive overgået af en anden,” siger Anne-Louise Sommer.

Kaare Klint tegnede i 1940’erne seks meget smukke teaktræskabinetter til de mere end 1.700 sværdprydelser fra Halberstadt. Og nu har de unge arkitekter Mathias Mentze og Alexander Ottensten så tegnet et bord i Kaare Klints ånd, hvor den glemte samling er udstillet. Fortid bindes sammen med nutid på flere af udstillingerne i det flotte museum.

Borddækning gennem tiderne

Et andet sted, hvor du får en tur i tidsmaskinen, er med udstillingen ’Bord dæk dig’. Her kan du se, hvordan man har dækket bord i hele borddækningens historie. Her er Amorprydede tallerkener, terriner formet som kålhoveder og drikkebægre af sølv i kæmpe størrelser.

Du kan se udviklingen fra Renæssancen til Modernismen og helt frem til i dag med Mega Mussel fra Royal Copenhagen. Det er et skue i tiderne, som stilmæssigt har udviklet sig fra det vilde og voldsomme til det fine og sarte og til det enkle. Og det er ikke kun tallerkener, bestik og glas, der viser udviklingen. Bordene, der er dækket op, passer selvfølgelig ind i den tid, borddækningen er fra.

Former og farver

Den sidste udstilling vi kommer igennem, er en vandring i formgivningens verden gennem tiderne. Her er maleriet kombineret med kunsthåndværk og møbeldesign. Steltonkanden, Ægget og Syveren vises side om side med kunstværker fra samtiden, og ikke mindst Thorvald Bindesbølls verdensberømte Carlsberg-etiket fra 1897.

”Den er jo et tidligt eksempel på et brand, der holder. Historien fortæller, at Carlsbergs daværende direktør ikke ville betale, hvad Bindesbøll ville have. Men Bindesbøll skal have sagt, at ”denne etiket kommer til at holde mange år frem, hr. direktør”. Han fik sine penge, og fik jo ret,” siger Anne-Louise Sommer.

Formens Magi, der er overskriften på udstillingen, viser værker fra Thorvald Bindesbøll, Arne Jacobsen, Finn Juhl, Hans J. Wegner, Nanna Ditzel og Louise Campbell og slutter med en farveeksplosion i røde nuancer med blandt andet Verner Pantons farverige stole og lamper.

Slår et slag for det gode håndværk

Når man beder direktøren give sine tre bud på, hvad man absolut ikke må gå glip af, når turen går til designmuseet, bliver det første gang et lidt vaklende svar.

”Det er som at vælge mellem sine børn. Men hvis jeg skal gøre det, vil jeg fremhæve de to store 3D-printede former på The Future is Present. WONDER med sværdprydelserne og vores øvrige gamle samlinger må være nummer to, og så Formens Magi som den tredje,” siger Anne-Louise Sommer.

På hele turen gennem museet står det tydeligt, at det gode design, kunsthåndværk og håndværk hænger uadskilleligt sammen. Det er ingen nyhed, men har gennem tiderne været mere i fokus end det er i dag.

”Vi er et læringsmuseum for det gode håndværk og design. Det er vores grundlag. Og med vores udstillinger viser vi sammenhængen mellem disciplinerne og vil på den måde gerne slå et slag for det gode håndværk,” siger Anne-Louise Sommer.

Artiklen du netop har læst er bragt i MESTER, som er Håndværkerforeningens magasin om godt håndværk.