Man siger, at ”ikke alt, der glimter er guld”. Men for deltagerne i Værkstedet har de effekter, som de vil have hjælp til at få restaureret, en høj værdi. Ikke nødvendigvis målt i kroner, men til gengæld i affektion. Og derfor er der også en god grund til at bevare effekterne, hvad enten det er porcelæn, der har fået skår, eller et træbord eller legetøj, der er slidt ned.
Det er netop bevaringen, der er grunden til, at Anders Abildgaard, møbelkonservator, og Johs Hamilton Stephensen, keramikkonservator, har valgt at være med i programmet, der sætter håndværket i fokus.
”Vores agenda med at deltage er bevaring. Bare det at folk ser sådan et program, gør, at de måske får lyst til at søge håndværkere til at restaurere deres effekter. Og det er en vigtig pointe for os. Vores opgave er at bevare ting. Det ligger i konservatorfaget. Men det er mennesket, som ejer genstanden, der lægger værdi i den. Det kan være irrationelt i forhold til den kommercielle værdi, men det er lige meget. En ting man selv har købt på sin bryllupsrejse til Berlin, kan have stor betydning for den enkelte,” siger Anders Abildgaard.
”Man kan sige, vi har en konservator-ed. Hvis vi kan få bevaring på dagsordenen, er det en vigtig mission. Vi vil gerne synliggøre vores fag. Det har været et meget introvert fag, og det behøver det ikke at være. Derfor har det en værdi at være med i programmet. Det ligger i vores fag, at man kan finde værdien i gamle kopper, kander og krukker, der har fået et brud, men også har en historie,” siger keramikkonservator Johs Hamilton Stephensen.
”Suzanne Brøgger bruger i sin bog “Koral” citatet “Kun det knuste hjerte er helt” – et chassidisk ordsprog. Det lægger sig lige op ad filosofien bag Urushi-restaurering fra Asien, som bygger på en zenbuddhistisk filosofi om, at skønheden ligger i fejlen. Derfor fremhæves et brud med guld i Asien, og det giver en ekstra historie til porcelænet,” siger Johs Hamilton Stephensen.
”Det meste vi har restaureret i programmet, er, hvad nogle måske vil kalde loppemarkedsfund, og derfor er affektionsværdien omdrejningspunktet. Den type kunde kender vi fra dagligdagen her på vores eget værksted. Men her har vi også mange opgaver for museer og samlere, hvor det er mere værdifulde ting, vi arbejder med,” siger Anders Abildgaard.
Med fotografen i nakken
Der er flere ting, som gør, at Værkstedet er anderledes end en almindelig dag i det hyggelige værksted på Østerbro. Det er blandt andet selve forventningsafstemningen og restaureringsprocessen. Som det også gælder for deres urmagerkollega (læs artiklen med Rune Bakkendorff, red.), skal de opgaver, som Anders Abildgaard og Johs Hamilton Stephensen løser i programmet, kunne klares inden for produktionstiden.
”For vores almindelige kunder kan et forløb med en restaurering godt tage lang tid, og kunden kommer typisk forbi i løbet af processen og snakker om det videre forløb. Det gør de ikke på tv,” siger Johs Hamilton Stephensen, der selv under interviewet får besøg af en kunde, der lige skal se til en skål, som er ved at blive restaureret.
Et andet område, hvor det er anderledes at være på tv for de to håndværkere, er, at de bliver fulgt af en fotograf og en lydmand, mens de arbejder.
”Det skulle jeg vænne mig til. Det at der står flere og ”overvåger” det, man laver, er lidt specielt. Men særligt i sæson 2 er jeg blevet mere tryg ved det. Samtidig bliver vi selv bedre til at se, hvordan vi bedst viser vores håndværk frem på tv. Så vi har en god dialog med fotografen om, hvad der er godt at vise frem i de klip, som vises af vores arbejde,” siger Anders Abildgaard.
Han blev castet til programmet for fem år siden, da tv-produktionsselskabet bag, Warner, ville i gang med at lave en dansk udgave af den engelske succes ”The Repair Shop”. Der gik lidt tid, inden den første sæson kom på skærmen i Danmark, men nu er programmet blevet populært og anden sæson er i gang. Også i Sverige, Holland og Frankrig kører lignende programmer.
”Til castingen fik jeg at vide, at jeg skulle tale lidt kortere, og at jeg ikke skulle kigge ind i kameraet.” siger Anders Abildgaard, der gennem de to sæsoner er blevet mere kameravant.
Flere håndværkere med
Programmet har udviklet sig gennem de to sæsoner, og samarbejdet mellem tv-holdet og håndværkerne er blevet tæt.
”Tv-holdet er professionelt på deres område, og særligt i sæson 2 er vi blevet et godt fællesskab tv-folk og håndværkere imellem. Nu viser programmerne bedre, hvordan vi arbejder sammen på tværs af håndværksfagene, hvilket vi også gør i virkelighedens verden. Vi har fået bogbinderen Klara Kölqvist og papirkonservator Christian Balleby Jensen med. De var begge to en del af vores netværk, og derfor har vi anbefalet dem til programmet, da der var opgaver, de kunne løse,” siger Anders Abildgaard.
Følelses-tv og bevaring
Værkstedet trækker indimellem tårerne frem hos deltagerne, når de ser de restaurerede genstande, som håndværkerne har ”givet en kærlig hånd”. Og som hos Rune Bakkendorff er det ikke hverdag med grædende kunder på værkstedet hos Anders Abildgaard og Johs Hamilton Stephensen.
”Det er følelses-tv, men det viser også håndværket frem på en positiv måde. Og så er det godt, at Hans Pilgaard er god til sit håndværk med at håndtere, når deltagerne bliver rørt. Så kan vi fokusere på at tage os af arbejdet med bevaringen,” siger Anders Abildgaard.
Udfordrende opgaver og historie
Der kommer mange store og små opgaver ind i Værkstedet, og mange af dem indeholder gode historier. En af dem er et modelskib, som Anders Abildgaard har restaureret i sæson 1.
”Modelskibet var ikke så nemt. Ham, der indleverede det, havde fået det fra sin far, som havde bygget det som sømand i handelsflåden. Jeg læste også i faderens søfartsbog, hvor han havde skrevet sine oplevelser ned, og de var med til at inspirere mig, da jeg arbejdede med skibet” siger Anders Abildgaard.
En anden historie er et trælegetøj – et fuglebræt med fugle, skåret i træ, som sidder og spiser. Legetøjet var skåret af en russisk krigsfange og bådflygtning på Langeland kort efter 2. verdenskrig og var gået i arv til den nuværende ejer, som deltog i Værkstedet for at få de gamle træfugle restaureret.
”Russerfuglene kunne, efter min mening, noget mere, fordi de samtidig fortalte om en glemt del af Danmarkshistorien,” siger Anders Abildgaard, som lykkedes med at genskabe de manglende dele af fuglene på samme måde, som de oprindeligt var udført.
”Der hvor vi virkelig bliver udfordret, er, når vi ikke selv mestrer restaurering af alle materialegrupper. Der er styrken så, at vi samarbejder med andre håndværkere om at løse en opgave, og jo bedre vi kender hinanden, jo bedre bliver resultatet”.
”Det sværeste ved det at være med i programmet er, når vi skal lave tv-nedslagene, hvor det bliver optaget, når vi arbejder. Der skal du så passe processerne ind i optageplanen, og hvis genstanden skal afleveres to dage efter, er det næsten ikke muligt at få den klar til tiden. Men det lykkes alligevel. Da jeg for eksempel skulle restaurere en sovsekande, var jeg nødt til at lægge guld på sent om aftenen før optagelserne for at nå at blive færdig,” siger Johs Hamilton Stephensen.
Gerne en sæson mere på Værkstedet
Begge konservatorer er meget glade for at være med i programmet og klar til en sæson mere, hvis muligheden er der.
”Vi udfordrer os selv ved at være med. Det er godt at blive presset på noget, man er vant til at gøre, og det er godt at lave noget andet end kun at sidde ved sit bord her på vores daglige værksted,” siger Johs Hamilton Stephensen, og suppleres af Anders Abildgaard:
”Det at være en del af et team, som vi er på tv-programmet, er noget helt andet end at være et enmandsfirma, som de fleste af os er til daglig. Tv-produktionen har været god til at få skabt en kollegial stemning, så vi alle arbejder som ét team, både foran og bag kameraet. Derved får vi alle vist, hvad vi kan”.
Lad os håbe, at vi kan få en gang Værkstedet mere, så det gode håndværk igen kan vises frem på TV 2 FRI.
