En computer på hjul

Der er sket meget med bilers udvikling, siden Henrik Pedersen blev udlært som mekaniker for 43 år siden. Dengang var der ikke elektronik i biler, som der er i dag. Mekanikeren skulle kunne finde frem til fejlen på bilen selv og reparere det, der var gået i stykker. Bilernes motorer fyldte ikke så meget i motorrummet, og selve uddannelsen som mekaniker havde stadig indhold fra smedeuddannelsen.

”I gamle dage fandt vi fejlene ved at kigge i motoren. Men en motor i dag er elektronisk, og man kan ikke se på elektronik, om det er i stykker. Der skal måleinstrumenter og computere til. Det gør det nemmere at finde fejlene. Vi kan hente mange informationer ud af bilerne i dag, men det kræver også konstant efteruddannelse og opgradering af udstyr på værkstedet,” siger Henrik Pedersen.

Første måleudstyr for 250.000 kr.

Han købte sit første måleudstyr i 1981. En investering på 250.000 kr. Henrik var den anden frie mekaniker i Danmark, der investerede i den nye teknologi. I dag står den køleskabsstore motortester på dæklageret som et museumsstykke med et væld af ledninger, der stikker ud af den. Dengang havde hver enhed i bilen sit eget stik, som skulle forbindes til måleudstyret.

I dag foregår selve diagnosticeringen trådløst. Mekanikeren kobler en såkaldt dongle til bilen, så man kan indlæse alle informationer om bilen direkte til værkstedets computer. Udover computeren bruges der elektronisk måleudstyr til de enkelte biler. I dag fylder de ikke mere end en lille pakke rugbrød i modsætning til den første, Henrik Pedersen købte.

”Teknologiens udvikling gør, at vi bliver klogere hver dag. Det er en udvikling der er sket langsomt og gradvist. Der sker noget nyt hele tiden. Det gør, at man som mekaniker har en spændende hverdag, hvor der hele tiden er noget nyt at lære,” siger Henrik Pedersen og forklarer, hvordan bilindustrien har udviklet sig gennem tiden:

”I gamle dage var der stor forskel på at reparere en Citroën og en Opel. Det krævede specialviden og værktøj på tværs af mærkerne. Men i dag er bilernes indmad stort set den samme. Leveret af de samme underleverandører som for eksempel Bosch og Siemens. Det er teknologien, der udvikler sig på tværs af mærkerne. Maksimum 25 procent af en bil er lavet af bilproducenten. Resten kommer fra de samme underleverandører uanset mærke. Så nu drejer det sig mere om at sørge for, at vores udstyr er opdateret til at kunne aflæse og udmåle systemerne i bilerne. Computeren ligger i bilen, så vi skal bare kunne læse data ud for at finde fejlen. Den proces er den samme på tværs af bilmærkerne.”

Fra metal til elektronik

Hvis man ser på uddannelsen af mekanikere, er der sket meget, siden Henrik for 43 år siden var i lære.

”Mekanikerfaget blev først et selvstændigt fag i løbet af 1930’erne. Før var det smedene, der reparerede de første biler. Men smedefaget var stadig en del af uddannelsen i min tid. Vi skulle lære at hamre og mejsle og bore og file. Jeg har aldrig brugt det efter uddannelsen, men det var noget, der fulgte med fra den gamle smedeuddannelse. Det har givet mig en materialeforståelse, og det gør, at der er ting, jeg kan lave, som mine svende ikke kan i dag. Jeg har skiftet dele på biler, som mine mekanikere ikke ved, hvad er. For eksempel platiner, som på gamle biler var en del af tændsystemet, og som nu er erstattet af elektronisk tænding,” siger Henrik Pedersen.

Den konstante teknologiske udvikling gør, at mekanikeruddannelsen er meget anderledes end i Henriks læretid, og at de, der skal være mekanikere i dag, skal være meget mere indlæringsparate og computerinteresserede.

”Man skal kunne bruge computer og måleinstrumenter. Vi bruger næsten de samme instrumenter som en læge. Forskellen er bare, at lægen skal kun lære to forskellige modeller,” siger Henrik Pedersen med et smil.

”Nutidens lærlinge skal være undervisningsparate og have gode skolekundskaber. Vi vil gerne have fat i dem, der er boglige og har hænderne skruet rigtigt på. Det er lidt lige meget, om de ved noget om mekanik. Det skal vi nok lære dem.”

Bilen kontakter selv vagtcentralen

Henrik Pedersen har fulgt skiftet i teknologier, og hvad det har betydet for biler, værksteder og bilejere. Førhen reparerede vi meget mere på de enkelte komponenter i en bil. I dag diagnosticerer mekanikeren fejlen i motoren og måler sig frem til, hvad der er galt. Derefter bliver den del, som er gået i stykker, skiftet ud med en ny.

Den moderne bil er en computer på hjul, hvor advarselslamper fortæller føreren, hvis der er noget galt, og i nye biler kommunikerer bilen direkte til en vagtcentral, når der opstår en fejl. Derefter kan man blive ringet op fra centralen, der fortæller, at der er en fejl på bilen, og med det samme kan de tilbyde en tid til et autoriseret værksted. En anden mulighed er, at vagtcentralen reagerer, hvis bilen kører galt. Hvis elektronikken fortæller, at noget er gået galt, kontakter vagtcentralen føreren direkte i bilen, og hvis der ikke bliver svaret, sender centralen straks en ambulance.

Der er sikkerhedsmæssigt mange fordele i de nye teknologiske muligheder. Men det åbner også en række udfordringer for de frie værksteder, som Henrik Pedersen er en repræsentant for. Men han er sikker på, at værkstederne nok også skal klare de udfordringer, den nye form for teknologi giver.

”Det er selvfølgelig en fordel for forhandlerne, at de kan fastholde kunderne ved at kunne kontakte kunderne direkte, når en bil går i stykker. Men vi er som frie værksteder flere gange gennem tiden blevet dømt til at forsvinde, og det er stadig ikke sket. Vi sørger hele tiden for at være med på den nye teknologi og kunne imødekomme kundernes behov for at få repareret både gamle og nye biler. Vi er ikke frontløbere, når det gælder den sidste nye teknologi. Men det behøver vi heller ikke at være. Vi venter typisk til kunderne er klar og henvender sig, og så skal vi nok være klar til at hjælpe med både udstyr og uddannelse,” siger Henrik Pedersen.

Fjerndiagnose af biler

Som værkstedsejer er der altid investeringer at gøre i nyt udstyr. Men det er ikke alt udstyr, det kan betale sig at have selv på værkstedet. For teknologien giver mulighed for samarbejde på afstand med specialister.

”Vores udstyr skal konstant opdateres, og det er en større investering hvert år. Derfor er der også ting, vi ikke selv laver på bilerne. For eksempel har vi her fravalgt at kode nøgler, fordi investeringen i udstyr er for høj i forhold til efterspørgslen fra kunderne. I stedet har vi en underleverandør, der hjælper os med det. Vi har også samarbejdspartnere, der kan hjælpe os med andre meget specifikke ting, ved at de fjerndiagnosticerer bilen ved hjælp af de data, de kan trække ud af bilerne på distancen,” siger Henrik Pedersen, som hvert år bruger flere hundrede tusind kroner på opdatering af udstyr, som er nødvendigt for at kunne være med på den nyeste teknologi i bilerne.

Ingen elbiler – endnu

På værkstedet står der ikke en elbil. Henrik Pedersen og hans mekanikere har endnu ikke kastet sig over at reparere elbiler. Efterspørgslen er der ikke endnu, så det er for tidligt at investere i det, der skal til for at kaste sig over en bil drevet af el.

”Det koster mange penge at etablere en arbejdsplads til at reparere elbiler. En arbejdsplads til elbiler skal være indhegnet og have noget særligt udstyr, og vi har endnu ikke efterspørgsel fra vores kunder, så vi venter med at lave investeringen. Men mon ikke det sker i løbet af et par år, når elbilejerne gerne vil bruge et uafhængigt værksted,” spår Henrik Pedersen.

Hjælper til med de gamle biler

I det daglige står han selv sjældent med hovedet nede i motorrummet. Men han får ny inspiration fra sine svende. Ikke mindst når de har været på efteruddannelse. Men der er dog et tidspunkt, hvor Henrik selv finder skruenøglen frem og må hjælpe svendene.

”Hvis der kommer en bil ind, der er mere end 30 år gammel, må jeg trække i arbejdstøjet og hjælpe med at finde fejlen og reparere bilen. Det er ikke altid, de yngre kan finde ud af det,” slutter Henrik Pedersen.

Artiklen du netop har læst er bragt i MESTER, som er Håndværkerforeningens magasin om godt håndværk.